Historisk opsendelse: Kan rumraketter genbruges?
SpaceX vil for første gang opsende en rumraket, der primært består af genbrugte dele. Hvis det lykkes at genbruge rumraketter, kan rumfart gøres meget billigere.
SpaceX Falcon 9 genbrug

Sidste år blev en Falcon 9-raket sendt ud i rummet. Nu skal størstedelen af raketten genbruges ved en ny opsendelse. (Foto: SpaceX)

Nu er det alvor. Nu skal det amerikanske rumfartsfirma SpaceX vise, at det er muligt at genbruge store rumraketter.

Historien kort
  • En stor rumraket fra firmaet SpaceX skal nu sendes op for anden gang. Det bliver første gang, det sker.
  • Opsendelsen skal demonstrere, at genbrug af raketter – eller i hvert fald dele af dem – er vejen frem.
  • Genbrug vil gøre rumfart billigere, så der kan komme flere satellitter op.

En kommunikationssatellit skal sendes op med en Falcon 9-raket, der tidligere har været brugt til at sende forsyninger til Den Internationale Rumstation.

Opsendelsen skal efter planen ske midnat dansk tid natten til fredag 31. marts. Det kan dog godt blive lidt senere, og ofte ender det da også med, at opsendelserne bliver udskudt en dag eller to på grund af vejret eller tekniske småproblemer.

Men hvis det lykkes, vil det være en milepæl i rumfartshistorien. Når rumraketter kan genbruges, kan der nemlig spares penge, og det bliver billigere at sende satellitter op.

Raketten bliver efter planen affyret mellem kl. 00.27 og kl. 03.00 i nat, og det hele livestreames her. (Video: SpaceX)

»SpaceX regner med, at det er meget billigere at genbruge første trin af en raket end at bygge et nyt. Og det skal nok passe. Specielt kan der spares penge på de dyre motorer. De kører kun tre minutter ved en opsendelse, og normalt smides de bare væk derefter. Nu skal de genbruges,« siger Jens Dalsgaard Nielsen, der er lektor på Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.

Her har han været med til at bygge små satellitter – de såkaldte CubeSats – der er sendt i kredsløb om Jorden. Udgifterne til at opsende en enkelt lille satellit, der måler 10 centimeter på hver led, kan nemt komme op over en halv million kroner, så det har stor betydning, hvis det kan gøres billigere.

Første trin skal op igen

Den 70 meter høje Falcon 9 er en totrinsraket med et stort første trin, der er udstyret med ni raketmotorer, og et mindre andet trin med en enkelt motor. Øverst placeres den last, der skal bringes ud i rummet.

Falcon 9 rumraket landet

Første trin af Falcon 9 landede sikkert på en pram efter opsendelsen 8. april 2016. Nu skal rakettrinnet løfte en stor satellit i rummet. (Foto: SpaceX)

I december 2015 lykkedes det for første gang at få første trin af raketten til at vende tilbage til Jorden og lande sikkert. Andet trin kan endnu ikke genbruges.

Den Falcon 9-raket, der nu skal genbruges, blev første gang sendt op 8. april 2016. Godt otte minutter efter affyringen landede det 41 meter høje første trin af raketten perfekt på en ubemandet pram – et droneskib – som ventede et godt stykke ude i Atlanterhavet.

Rakettrinnet blev fragtet tilbage til SpaceX og er siden blevet renoveret og afprøvet grundigt, senest med en test af motorerne mandag 27. marts. Det skete på Kennedy Space Center i Florida, hvorfra opsendelsen også skal ske.

SpaceX lejer den historiske affyringsrampe 39A af den amerikanske rumfartsorganisation NASA. Samme rampe har været brugt af rumfærgerne og af bemandede Saturn V-raketter med kurs mod Månen.

Modig kunde får god rabat

Den nye kunde er firmaet SES, der med den nye geostationære satellit SES-10 vil sikre deres latinamerikanske brugere bedre tv-signaler og hurtigere internetforbindelser fra øde områder. Satellitten vejer 5.300 kg og bygges af Airbus.

SES har fået en god rabat, når nu satellitten sendes op med en genbrugsraket. Rygterne siger, at firmaet sparer cirka 30 procent, og når en Falcon 9-opsendelse står til 62 millioner dollar, bliver det til en besparelse i omegnen af 19 millioner dollar, svarende til 130 millioner kroner.

Absolut værd at tage med, hvis opsendelsen altså lykkes.

Rumfærgerne var dyre

Det store spørgsmål er, hvor meget SpaceX egentlig sparer ved at genbruge raketterne på den lange bane.

Godt nok bliver miljøet sparet for tonsvis af metal, der ikke længere ender på havets bund, men der skulle også gerne være økonomisk mening med øvelsen. Det har nemlig hele tiden været SpaceX's pointe, at rumfart skal gøres meget billigere.

Sporene fra rumfærgerne skræmmer. De kunne jo også genbruges (bortset fra den store, eksterne tank), og det var meningen, at en rumfærge efter en landing bare skulle have en hurtig og billig overhaling og så være klar til at flyve igen efter et par uger.

Sådan gik det ikke. Rumfærgerne var ekstremt komplekse maskiner. Efter hver landing skulle millioner af dele gennemtestes, og meget skulle udskiftes. Det var langt dyrere og krævede meget længere tid – mindst et par måneder – end det oprindeligt var planen.

Næste gang går det hurtigere

SpaceX forsøger sig med et mere simpelt og velafprøvet design med en traditionel, rørformet rumraket, hvor de – i hvert fald til at starte med – 'blot' skal istandsætte rumrakettens første trin.

Blue Origin genbruger også

Det amerikanske rumfartsfirma Blue Origin har også en rumraket, der kan genbruges. Raketten New Shepard har faktisk været sendt op fem gange.

Til forskel fra de enorme SpaceX-raketter kan New Shepard dog ikke bruges til at sende satellitter i kredsløb. Den mindre raket kommer kun 100 km op, hvorefter den lander igen.

Raketten skal bruges til at sende turister en lille smuttur ud i rummet.

Firmaet har brugt et helt år på at få rakettrinnet ud at flyve igen, men så lang tid kommer det slet ikke til at tage i fremtiden, lyder det fra Jens Dalsgaard Nielsen:

»De skal nok få styr på det. Her første gang vil de være 110 procent sikre på, at raketten virker igen. De har nok brugt rigtig lang tid på at dokumentere alting og tage røntgenbilleder og alt muligt. De næste gange kommer det til at gå hurtigere.«

Mange kunder i butikken

Uanset om første forsøg med en stor genbrugsraket virker eller ej, er der på længere sigt udsigt til billigere rumfart og flere satellitter. Konkurrencen på rumfartsområdet er stor, og genbrug kan ændre spillets regler.

»Jeg tror, SpaceX satser på genbrug på det helt rigtige tidspunkt. Et firma som Planet Labs sender op i bunker, Google vil også til at sende rigtig mange satellitter op, og det skulle ikke undre mig, om firmaer som Amazon og andre store spillere vil gøre det samme,« siger Jens Dalsgaard Nielsen.

»Der sker rigtig meget med satellitter for tiden, og opsendelserne udgør en flaskehals. Hvis SpaceX kan tilbyde opsendelser til en fornuftig pris, så får de mange kunder i butikken.«

Sådan så det ud, da første rakettrin af en Falcon 9-raket landede på en ubemandet pram, der flød rundt på Atlanterhavet. Nu vil det vise sig, om rakettrinnet kan klare en tur til. (Video: SpaceX)

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud