Her er dronen, der leverer mad til døren på få minutter
drone portugal mad levering

Joaquim Reis får leveret et måltid mad med drone til sit hjem i den afsides by Podentinhos i Portugal. Maden var stadig varm, da den ankom. (Foto: Connect Robotics/ESA)

Kilde: 
31 juli 2017

Forestil dig, at du sidder på din altan og nyder solen med et glas vin. Pludselig kan du høre en summen fra en propel over dig og kigger op. Aftensmaden er ankommet.

Og det er ikke kun vindfrikadeller, den kommer med, for droner, der leverer blandt andet mad, bliver lige nu testet af det portugisiske firma Connect Robotics, der er støttet af European Space Agency, ESA.

Det skriver ESA.int i en pressemeddelelse. 

Portugiseren Joaquim Reis er den sidste indbygger i en lille landsby, der ligger lidt afsides.

Det tager normalt en halv time at komme frem og tilbage med mad til ham, fordi vejene i området er meget dårlige.

Men med dronetransport sker det hele på bare tre minutter – dronens 'operatør' kan nøjes med at holde øje med den og behøver ikke at fortælle den, hvad den skal gøre.

Se i videoen herunder, hvordan maden kommer frem til portugiseren. 

Joaquim Reis er sidste indbygger i landsbyen Podentinhos i Portugal, og der er langt til nærmeste større landsby. Her får han leveret mad med en drone på bare tre minutter. (Video: Connect Robotics/YouTube)

»Én operatør kan styre seks af vores droner på samme tid. Dronen letter af sig selv, og den sørger selv for at kontrollere vejr, højde og flyruter. Når den har afleveret pakken, vender den også automatisk tilbage,« siger Raphael Stanzani, der er en af grundlæggerne af Connect Robotics, i pressemeddelelsen

lissabon drone postvæsen flyvetur startup entrepreneur

I et andet forsøg skulle dronen levere en pakke for det portugisiske postvæsen til en modtager i Lissabon. Den skulle flyve de tre kilometer på 30 meters højde på grund af en lufthavn i nærheden. Det tog dronen syv minutter. (Foto: Connect Robotics/ESA)

Med sin medstifter, Eduardo Mendes, besluttede han i 2015 at lave en virksomhed, motiveret af at kunne levere medicin og andre livsnødvendige remedier og mindske isolationen for mennesker, der bor i fjerntliggende områder.

Med hjælp af dronesoftware, som Eduardo Mendes udviklede til sin ph.d., startede de derfor virksomheden, som blandt andre postvæsener og supermarkeder også kan have gavn af, hvis de skal levere varer hurtigt og billigt. 

Ifølge Raphael Stanzani kan Connect Robotics levere varer 40 til 60 procent billigere med droner, end konventionelle udbringere kan klare det på landjorden. Samtidig kan det gøres hurtigere, fordi dronerne ikke bliver forsinkede af trafikpropper eller dårlige veje. 

Dronen har en smartphone om bord, som er tilsluttet en trådløs forbindelse, der planlægger ruten og hele tiden viser, hvor den befinder sig. 

sj

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.