Forskere i USA har ændret et menneskefosters gener
Ifølge en amerikansk nyhedsside har forskere i USA fjernet arvelig sygdom fra befrugtede æg.
CRISPR teknologi gen genredigering menneske embryo forskning gennembrud videnskab Kina USA etik lovgivning mutation arvemasse sygdom arvelig

Efter sigende er det er lykkedes forskere i USA at genredigere befrugtede æg for at fjerne arvelig sygdom. (Foto: Shutterstock)

Ved hjælp af CRISPR-teknologi er et encellet menneske-embryo – et foster i den tidlige udviklingsfase – blevet genredigeret i USA, skriver MIT Technology Review.

Studiet er nu udgivet

Opdatering 3. august 2017:

Nature har nu udgivet en videnskabelig artikel om forsøget.

Der kan man læse, at forsøget involverede 58 embryoer, og at forskerne fjernede en mutation i et gen kaldet MYBPC3, som får hjertemusklen til at vokse sig større og ofte er skyld i pludselig død blandt unge atleter.

Læs mere her 

Forskerne har angiveligt befrugtet æg med sæd fra donorer med en arvelig sygdom. Efter sigende er de befrugtede æg efterfølgende blevet genredigeret for at fjerne den arvelige sygdom.

Ifølge MIT Technology Review var forsøgene en stor succes.

Resultat fra forsøgene er endnu ikke publiceret i et tidsskrift, og forskerne vil ikke afsløre, hvor mange embryoer som er sluppet af med den arvelige sygdom. 

Embryoerne fik kun lov til at blive et par dage gamle, før de blev destrueret. Ifølge MIT Technology Review var det nemlig aldrig planen, at de skulle sættes ind i en livmoder, så de kunne vokse videre.

Kina har allerede foretaget flere forsøg

Indtil nu er alle forsøg med genredigering af mennesker ved hjælp af CRISPR-teknologien foretaget i Kina, og her er forskerne stødt på en hel del problemer.

I forbindelse med de første forsøg overlevede kun 71 af embryoerne processen. Kun 28 af dem var rent faktisk blevet redigeret; i de restende slog indgrebet fejl. Succesraten var så lav, at forskerne stoppede forskningsarbejdet.

»Det var derfor, vi stoppede. Vi mener, at teknologien er for umoden,« fortalte Junjiu Huang, der er forsker ved Sun Yat-Sen University til Nature News i 2015. Har var hovedforsker bag de første forsøg.

forskning.no, videnskab.dk's norske søstersite, har tidligere skrevet om, hvordan kinesiske forskere brugte genredigeringsteknologien på et levende menneske. Forskerne i Kina tog hvide blodceller ud fra en patient med aggressiv lungekræft for at ændre generne.

Indikerer stor holdningsændring

Junjiu Huangs forsøg førte til stor debat både i videnskabelige tidsskrifter og i medierne. 

CRISPR teknologi gen genredigering menneske embryo forskning gennembrud videnskab Kina USA etik lovgivning mutation arvemasse sygdom arvelig

CRISPR-teknologien er årsag til stor debat. National Academy of Sciences foreslår genredigering af menneskeembryoer, hvis det er eneste mulighed for at få et barn uden en alvorlig arvelig sygdom. I december 2015 var holdningen dog en helt anden. (Foto: Shutterstock)

Visse forskere gik så langt som at forlange, at al forskning i genredigering af menneskeembryoer blev standset, ifølge et indlæg i tidsskriftet Nature.

»Det mest spændende er, hvor hurtigt det går. Det er kun to år siden, de første forsøg på menneskeembryoer blev publiceret. Dengang reagerede både offentligheden og det videnskabelige samfund med chok og forfærdelse,« fortæller Sigrid Btarlie til forskning.no. Hun er seniorrådgiver ved Bioteknologirådet i Oslo og følger CRISPR-debatten med stor årvågenhed.

Meget er sket på blot to år. Der findes allerede forskningsgrupper i blandt andet Sverige, Storbritannien og USA, som alle er i færd med afprøve teknologien på embryoer.

Førende institution laver kovending

I februar i år ændrede den førende amerikanske videnskabsinstitution National Academy of Sciences (NAS) mening.

Nu foreslår de, at genredigering af menneskeembryoer bør være tilladt, hvis det er den eneste mulighed for at få et barn uden en alvorlig arvelig sygdom.

Fakta om CRISPR

CRISPR er en slags DNA-saks, der billigt og præcist kan klippe i organismers gener.

Man laver et stykke RNA og vedhæfter det til CRISPR, som så genkender det sted, hvor det skal bides til DNA'et på eksempelvis et gen. RNA-strengen skal blot finde et match på en stykke DNA, før CRISPR vil sætte saksen i, netop hvor matchet findes.

På den måde kan man fjerne et stykke af et uønsket gen – for eksempel en arvelig sygdom.

I december 2015 var holdningen dog en helt anden. Ved et møde arrangeret af NAS i Washington D.C. var der stor enighed om, at det ville være uansvarligt at benytte teknologien til at foretage ændringer i menneskelig DNA.

»På to år er det gået fra at være noget, som NAS mener, vi hverken skal eller bør gøre, til noget som vi kan gøre under de rigtige forudsætninger,« forklarer Sigrid Bratlie, som skrev om NAS-rapporten i Bioteknologirådets blog hos forskning.no.

Hun mener ikke, det er sandsynligt, at denne type forskning vil blive foretaget i Norge i den nærmeste fremtid, men hun udelukker ikke, at det kan ske.

»Denne type forskning er ikke tilladt i Norge med den nuværende lovgivning, så det ligger formentlig langt ude i fremtiden at bruge teknologien på embryoer. Men det vil være interessant med en debat – særligt hvis teknologien viser sig at være så sikker, at den bliver taget i brug andre steder i verden,« mener Sigrid Bratlie.

Frygter utilsigtede ændringer i arvemassen

Selvom teknologien har ændret sig meget, siden den blev almindelig kendt i 2012, er der mange, som mener, at den endnu ikke er sikker nok til at kunne bruges på mennesker. 

Ved de første forsøg på menneskeembryoer opdagede de kinesiske forskere dét, de kaldte 'uønskede og uforklarlige ændringer' i arvemassen.

Det er noget, som hyppigt har været oppe til debat i de seneste år. Debatten er blusset op igen i år, da en gruppe forskere, der havde benyttet CRISPR til at give blinde mus synet tilbage, rapporterede store fejl som følge af genredigeringen. 

Begge musene brugt i forsøgene havde op mod 1.700 utilsigtede mutationer.

Men tilhængere af CRISPR-teknologien mente ikke, at forsøget med de mange mutationer holdt vand. Forskerne havde jo kun set på, hvad der var sket med to mus. 

Desuden var det heller ikke muligt at slå fast, om mutationerne var en konsekvens af CRISPR; det kunne jo simpelthen dreje sig om naturlige variationer i forsøgsdyrenes DNA.

Mener at have løst kæmpe CRISPR-problem

I de tre kinesiske forsøg, som blev foretaget med menneske-embryoer har der også været andre problemer. 

blind mus crispr forsøg laboratorium

En gruppe forskere, der benyttede CRISPR til at give blinde mus synet tilbage, rapporterede, at de to mus i forsøget havde fået op til 1.700 mutationer efter genredigeringen, som det ikke var meningen, de skulle have haft. (Foto: Shutterstock)

Ét af de største problemer er, at genændringerne ikke slog rod i alle cellerne i embryoet, men kun nogle af dem. Det kan skabe problemer, hvis et sådant embryo nogensinde skal bruges til at skabe et levende menneske.

Præcis dette problem hævder de amerikanske forskere, at de har løst. Ifølge MIT Technology Review skal de have gjort det ved at starte genredigeringen samtidigt med, at ægget blev befrugtet.

Det er ikke muligt at sige, hvor godt det har fungeret, da resultaterne endnu ikke blevet publiceret.

Har før stået bag videnskabelige gennembrud

Forsøgene blev udført af Shoukhrat Mitalipov ved Oregon Health and Science University.

Det er ikke første gang, Shoukhrat Mitalipov skaber overskrifter. I 2013 lykkedes det ham at skabe menneskelige stamceller ved hjælp af hudceller.

Både Nature og Time Magazine mente, at det var en af ​​de ti vigtigste videnskabelige gennembrud, der blev gjort det år.

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud