Kort nyt

Kort nyt

I genren 'Kort nyt' giver vi hurtigt overblik over nye forskningsresultater og refererer det mest interessante, andre medier har bragt. Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed. Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Solcreme lavet af lakse-sæd kan vare hele livet

Annonce:

Forestil dig en fremtid, hvor det kun kræver én enkelt indsmøring med solcreme for at holde sig beskyttet mod Solens farlige UV-stråler resten af livet.

Hvis det ikke lyder godt nok i sig selv, så tilføj at beskyttelsen kun bliver stærkerke, jo længere tid du er udsat for sollys.

Med en DNA-baseret solcreme kan det fremtidsscenarie faktisk blive en realitet, lyder det i et nyt studie, der har brugt laksesæd til at få solcreme til at holde evigt. Det skriver Huffington Post.

Hvis UV-stråler forårsager kræft, fordi de skader DNA’et i vores celler, hvad sker der så, hvis man laver en beskyttende ‘film’ af DNA og udsætter den for samme bestråling?

Det spørgsmål ønskede forskerne bag studiet at besvare, og de gik i gang med at fremstille en DNA-baseret film.

Sæd fra laksen er i dag den nemmeste kilde, vi har til DNA i de mængder, og en flydende blanding af blandt andet laksesæd blev smurt ud over en glasplade i et ultratyndt lag, der herefter fik lov at tørre.

Nu kunne forskerne udsætte deres film for både UVA- og UVB-stråler og måle, hvor meget stråling der trængte igennem. Til det brugte de et spektrofotometer, der kan kontrollere, hvor meget stråling der skal skydes mod filmen.

Annonce:

På den anden side af filmen installerede de en receptor, der kunne måle, hvor meget lys der var fulgt med gennem filmen, og resultatet var yderst tilfredsstillende:

Op mod 20 procent af UVA-strålerne fik ikke lov at passere, mens det gjaldt for hele 90 procent af UVB-strålerne.

Men ikke nok med det – filmen lod mindre stråling komme igennem, jo længere tid den var udsat for den.

Det kan enten skyldes, at filmen vokser sig stærkere og bortreflekterer mere lys, men det kan også være, fordi den optager strålerne. Under et mikroskop blev det i hvert fald tydeligt, at filmens struktur blev tættere og dannede flere forbindelser i takt med strålingen.

Som en bonus fandt forskerne ud af, at filteret virker fugtgivende, når det bliver brugt på menneskehud. Og selvom der kan gå nogle år, før der står en solcreme på butikshylden, håber forskerne, at deres metode i fremtiden kan bruges i solcreme og hudpleje.

Studiet er publiceret i Science Reports.

ele

Annonce: