Etisk dilemma: Skal førerløse biler ofre passageren eller fodgængeren?
Hvilke liv bør prioriteres, når førerløse biler reagerer ved en ulykke? En ny undersøgelse deler landevejene. Flertallet svarer, at flest mulige mennesker bør skånes. Samtidig er det fåtallet, der selv ønsker at køre i en bil, hvor passagerens liv sættes på spil.

I animationsvideoen bliver det etiske dilemma, som de nye teknologiske muligheder skaber, sat på spidsen. Hvad mener du, er den mest fair løsning? (Video: The social dilemma of self-driving cars, Science Magazine)

Skal vi give grønt eller rødt lys til førerløse biler? Det er umiddelbart nemt at svare på: Bilerne skåner miljøet, larmer mindre og er langt sikrere at køre i.

Autopilot i Tesla forhindrede ikke dødsulykke

7. maj 2016 i Florida, USA, skete den første dødsulykke i en Tesla med autopiloten aktiveret.

En lastbil trak ud foran elbilen, og den selvkørende funktion reagerede ikke. Det resulterede i, at bilisten mistede livet.

Når Teslas autopilotsystem er aktiveret, kan bilen ellers både skifte kørebane, justere hastighed og bremse.

De amerikanske myndigheder har annonceret, at de nu vil indlede dybdegående undersøgelser af den selvkørende funktion i Teslas populære Model S-bil.

Men som du kan se i videoen ovenfor, opstår der et svært dilemma, når talen falder på netop sikkerheden. For hvem bør bilen redde, hvis der opstår en ulykke: Passageren eller fodgængeren?

Det spørgsmål har et forskerhold stillet en gruppe amerikanske borgere, og her mener flertallet, at fodgængerne bør reddes, hvis de er i overtal. Samtidig er der - måske ikke overraskende - lav tilslutning til selv at købe en bil, der er programmeret til at ofre passageren, skriver Livescience.com.

Resultaterne, som er publiceret i Science, er udtryk for et moralsk paradoks: 

»Folk vil det, som gavner det fælles bedste, men de vil samtidig ikke selv risikere noget og ønsker derfor at købe biler, der prioriterer deres egen sikkerhed,« siger datalog og lektor ved MIT, Iyad Rahwan, der er medforfatter til det nye studie, til Livescience.com.

førerløse biler kan forhindre trafikulykker etisk dilemma

Forskerne bag det nye studie estimerer, at man ved at programmere bilerne til at ofre dens passagerer ved uheld kan forhindre op imod en million dødsulykker per år på verdensplan. (Foto: Shutterstock)

Ingen vil eje en troløs bil

I den ene undersøgelse, forskerne har foretaget, svarer 76 procent ud af 451 amerikanske statsborgere, at
fodgængerne bør reddes, hvis de er en flok på over 10, og der kun er én passager i bilen. 

Samtidig viser en anden undersøgelse foretaget af samme forskerhold, at den individuelle vilje til at købe en førerløs bil, der er programmeret til at ofre passagereren, er sparsom. Blandt 259 adspurgte ligger den gennemsnitlige velvillighed på 30 ud af en 100 trins skala. (Se grafen nedenfor) 

Resultaterne peger på, at både forskere og producenter har en vanskelig udfordring at løse.

Hvis de ender med at udstyre bilerne med de algoritmer, som har til formål at minimere antallet af ulykker og dermed tabte liv, risikerer de samtidig at gøre de førerløse biler uattraktive, fordi ingen gider købe en bil, der er troløs.

»Det moralske dilemma med førerløse biler er noget, der er helt nyt. Vi taler om at eje et objekt, som du interagerer med hver dag, velvidende, at dette objekt kan beslutte at dræbe dig i visse situationer,« siger medforfatter til studiet Jean-François Bonnefon, som er forskningsleder ved the Toulouse School of Economics i Frankrig, til Livescience.com.

»Jeg er sikker på, du heller ikke ville købe en kaffemaskine, der i nogle tilfælde er programmeret til at eksplodere i dit ansigt,« konstaterer han.

Førerløse biler dilemma etik

Grafen viser, at 76 procent mener, det er mest fair, at førerløse biler ved en ulykke ofrer passagererne i bilen, hvis disse er i undertal. Samtidig er det kun 30 procent, som selv ønsker erhverve sig en sådan bil. (Foto: Science Magazine)

Er lovgivning løsningen?

Spørgsmålet er derfor, om man bør gå ind og lovgive om, hvordan bilerne skal programmeres. 

Forskerne mener, at man uden en lovmæssig regulering og grundet økonomiske hensyn vil tvinge bilproducenter til at programmere førerløse biler, som har en indbygget passager-beskytter-funktion. Men dermed ryger hele ideen om at nedbringe antallet af dødsulykker i trafikken pludselig.

Det handler derfor om at tage forbrugernes holdninger alvorligt, og at man samtidigt sikrer, at implementeringen kommer til at ske.

»Mens vi arbejder på at gøre teknologien mere sikker, er vi også nødt til at erkende de psykologiske og sociale udfordringer, som opstår,« siger Iyad Rahwan til Livescience.com.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud