Computer kan gætte, om du er homo- eller heteroseksuel
Kilde: 
09 september 2017

Kunstig intelligens kan bruges til mange ting, og det nyeste nye er nu, at den kan vurdere, om du er homo- eller heteroseksuel. 

Det er konklusionen på et nyt studie fra Stanford University, skriver theguardian.com.

Forskerne bag studiet har udviklet en computeralgoritme, der ud fra et billede kan bedømme, hvilket køn man er til. 

Man har således kørt 35.000 billeder fra en datinghjemmeside gennem algoritmen, og den skelnede korrekt mellem homo- og heteroseksulle mænd i 81 procent af tilfældende - det samme lykkedes i 74 procent af tilfældene med kvinder. 

I gennemsnit var mennesker betydeligt dårligere til at skelne end computeren. 61 procent af mændene blev korrekt kategoriseret og 54 procent af kvinderne, når det var mennesker, der gættede.

Fik algoritmen lov til at se fem billeder per person, gættede den rigtigt i 91 procent af tilfældende ved mænd og 83 procent ved kvinder.

Det betyder ifølge studiet, at »ansigtet bærer på meget mere information om seksuel orientering, end vores hjerner evner at forstå og analysere,« konkluderer forfatterne bag studiet.

Studiet har rejst en række kontroversielle spørgsmål om den biologiske bestemmelse af seksuel orintering og etiske spørgsmål bag teknologi til ansigtskendelse.

»Det er i den grad foruroligende. Som det gælder alle andre værktøjer, så kan det blive misbrugt, hvis det ender i de forkerte hænder,« fortæller Nick Rule, lektor i psykologi ved University of Toronto, til theguardian.com.

»Hvis du kan profilanalysere folk baseret på deres udseende, identificere dem og skade dem, så ville det være virkeligt skidt,« uddyber han til theguardian.com.

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Personality and Social Psychology.

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.