Derfor går snørebånd op

Se snørebåndet på en løbesko gå op af sig selv, mens skoens ejermand løber. Det hele er optaget i slow-motion, for i virkeligheden tager det kun få sekunder. (Video: UC Berkeley)

Kilde: 
12 april 2017

Alle har prøvet det. At kigge ned på sine fødder for at opdage, at snørebåndene på ens støvler, løbesko eller sneakers er gået op af sig selv. Men hvorfor egentlig? 

Det har en gruppe forskere fra UC Berkeley sat sig for at undersøge. Og det har været mere omfattende end som så. Ved brug af slow-motion kameraer og forskellige eksperimenter, viser deres studie, at knuden på snørebånd går op i løbet af få sekunder som følge af et komplekst samspil af forskellige kræfter. Se selv i videoen øverst i artiklen. 

Det nye studie er udgivet i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society A. 

»Hvis man kan begynde med at forstå snørebånds knudestruktur, så kan man overføre det til andre ting såsom DNA eller mikrostrukturer, der brydes under dynamiske kræfter. Det her er første skridt i forhold til at forstå, hvorfor nogle knuder er bedre end andre, hvilket ingen før rigtig har gjort,« siger Christopher Daily-Diamond, som er uddannet fra Berkeley og medforfatter på studiet, til phys.org. 

Forskerne bag det nye studie lod først en af medforfatterne løbe på løbebånd, mens hendes kollegaer filmede hendes sko med bundne snørebånd.

Dermed fandt de ud af, at snørebånd går op på følgende måde: Når man løber, rammer fødderne jorden med en kraft, der er syv gange så stærk som tyngdekraften. Snørebåndenes knude skiftevis strækkes og afslappes som følge af den kraft. I takt med at knuden løsnes, påfører det svingende ben en såkaldt inerti-kraft, som hurtigt fører til, at knuden brydes på helt ned til to skridt efter, at interti-kraften virker på snørebåndene. 

Kraften virker på samme måde, som man normalt binder en knude op på ved at hive i de løse ender. 

Selvfølgelig er det ikke altid, at snørebåndene går op, når man løber eller går. Stramt bundne snørebånd går eksempelvis sværere op. Der er altså brug for mere forskning for at adskille de forskellige variable, som indgår i processen. 

»Det interessante ved mekanismen er, at dine snørebånd kan være fint bundne længe, og det er ikke, før du får den lille bevægelse, som forårsager løsningen af snørebåndene, at lavinen, som får snørebåndene til at gå op, starter,« siger Christine Gregg, som studerer på Berkeley og er medforfatter på studiet, til phys.org.

lsd

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.