Klimaet har brug for en hjælpende hånd, hvis vi skal undgå, at den globale temperaturstigning rammer to grader. Og noget af hjælpen kan komme ved at indfange og lagre CO2 i undergrunden, også kendt som Carbon, Capture and Storage (CCS).
Helt præcist vurderes det af Det Internationale Energiagentur (IEA), at CO2-lagring skal stå for mindst 12 procent af den globale CO2-reduktion. Ellers når vi ikke klimamålet.
Men Danmark kommer ikke til at være blandt de lande, som vil benytte sig af CO2-lagring. Sådan lyder det fra Energi-, Forsynings- og Klimaminister, Lars Christian Lilleholt, i en e-mail til Videnskab.dk.
»Det er regeringens vurdering, at erfaringerne på nuværende tidspunkt ikke giver anledning til, at spørgsmålet om CO2-lagring skal drøftes i Folketinget. Indfangning og lagring af CO2 er samlet set stadig en meget omkostningsfuld teknologi,« skriver han.
\ Sådan indfanger man CO2
Lige nu har man kun erfaringer med at indfange CO2 i forbindelse med gasproduktion og ved kraftværker.
Det gør man ved, at røgen fra produktionen ledes igennem nogle procesanlæg, hvor CO2’en kan udskilles fra luften og bindes i væsker. Ved at opvarme væskerne i andre tanke, kan man skille CO2’en fra og pumpe den ned i undergrunden, hvor man i forvejen har en boring. På den måde kan man have et lukket system, hvor CO2’en, der udledes under produktionen, kan fanges og føres ned i jorden.
Det er blandet andet det, nordmændene gør ude på Sleipnerfeltet.
Hvis virksomheder i Danmark kunne indfange deres CO2, ville detogså kunne transporteres til passende lagringssteder og blive pumpet ned i undergrunden.
Forskere er uenige og mener derimod, at Danmark aldrig bliver mere klar.
»Lovgivningsmæssigt er Danmark klar. Men vi mangler nogle politikere, som tør træffe en beslutning om, at nu gør vi det. Lige nu vil politikerne først i gang i 2020, fordi teknologien skal modnes, men vi kan ikke blive mere klar teknologisk set,« siger Niels Poulsen, seniorforsker ved Stratigrafisk Afdeling ved GEUS, som blandt andet er en del af GEUS’ carbon capture and storage-hold.
\ Læs mere
Nordmændene har pumpet CO2 i undergrunden i 20 år
Som Lars Christian Lilleholt pointerer, er et af de største argumenter mod CO2-lagring generelt, at der mangler erfaringer fra udlandet. Men erfaringerne skal vi faktisk ikke lede længe efter.
Vores nabo Norge har siden 1996 pumpet CO2 ned i deres oliereservoir i Sleipnerfeltet i Nordsøen, og USA samt Canada har flere steder i landet gang i projekter, påpeger Niels Poulsen.
\ Læs mere
»Politisk set mangler der nogen til at tage en beslutning om, at det er det, vi vil satse på. Nordmændene har gang i en masse projekter, og det samme med USA, og det største problem er sådan set, hvis vi slet ikke pumper noget ned,« siger han.
CO2-skat kan skabe økonomisk incitament
Lars Christian Lilleholt skriver også, at det økonomisk set stadig er ret dyrt at indføre CO2-lagring, fordi man skal have særlige systemer, der skal kunne indfange CO2’en og pumpe den ned i undergrunden. Her skal man yderligere have et system, der sørger for, at CO2’en ikke siver ud igen.
\ CO2-lagring koster næsten lige så meget som en motorvej
Kulkraftværket Boundary Dam i Estevan, Canada, producerer strøm og fjernvarme til canadierne, men det pumper også CO2 ned i undergrunden.
Boundary Dam er det første kommercielle kraftværk, der er udstyret med teknologi til indfangning og lagring af CO2 i undergrunden. Kraftværket har fungeret siden starten af 50’erne, men først i oktober 2014 fik det tilført det nye CCS-system. Planen er, at kraftværket skal lagre omkring en million ton CO2 om året.
Det har ifølge Niels Poulsen fra GEUS kostet i omegnen af 7,7 milliarder kroner at indføre CCS-systemet på Boundary Dam. Det er mange penge, men i Danmark er vi nu ikke så bange for at bruge den slags summer, påpeger Niels Poulsen.
Vi betalte nemlig 5,3 milliarder kroner for Silkeborgmotorvejen, som er 29,4 kilometer lang.
Kilde: Niels Poulsen, GEUS
Philip Fosbøl Loldrup, der er lektor og blandt andet forsker i CO2-udskillelse og -lagring ved Institut for Kemiteknik på Danmarks Tekniske Universitet, vedkender, at der kan være nogle økonomiske udfordringer, men det kan man sagtens finde en løsning på.
»Den største udfordring lige nu er, at der mangler et økonomisk incitament og politisk drive til at igangsætte CCS-projekter herhjemme. Det største argument mod CO2-lagring er, at det vil være urentabelt og gøre os ukonkurrencedygtige, derfor er der brug for en global CO2-skat,« siger Philip Fosbøl Loldrup.
I Norge indførte man i 1991 en CO2-skat, og det var i forbindelse med den, at Statoil, som holder til ude på Sleipnerfeltet, foreslog at pumpe noget af CO2’en tilbage i undergrunden for at undgå skatten. Der blev dermed skabt et økonomisk incitament.
Teknologien vil blive billigere
Niels Poulsen anerkender også, at indfangning og lagring af CO2 ikke er billigt. Men der er penge i det, og det vil kun blive billigere, jo mere vi bruger teknologien, påpeger han.
»Med den forhåndsviden, vi har lige nu, vil vi kunne etablere et fungerende anlæg på fem år. Så snart man gør det, og bruger det, vil det kun blive billigere at etablere nye, fordi man får brugt teknologien og kan komme af med nogle af de fejl, der måske opstår i startfasen. Det væsentlige er sådan set bare, at vi kommer i gang,« siger Niels Poulsen.
Han påpeger også, at i takt med, at vi tømmer de danske oliefelter i Nordsøen, vil der opstå ekstra plads, som Danmark eventuelt kan sælge ud af til lande, der ikke selv har mulighed for at lagre CO2.
Danmark er klar til CO2-lagring
De problemer, som ministeren skitserer, er der altså løsninger på, og spørger man både Philip Fosbøl Loldrup og Niels Poulsen, bliver Danmark ikke mere klar til CO2-lagring. Det kræver blot, at nogen tager en beslutning.
\ Vedvarende energi er ikke nok
I Danmark er det ikke relevant at tilføre CCS-teknologi til kulkraftværker, da de vil være afviklet inden.
Men det betyder ikke, at vi ikke kan få gavn af CCS. Der er nemlig sektorer, som ikke kan omlægge til vedvarende energi, som ministeren mener er vejen frem mod et CO2-neutralt samfund.
Philip Fosbøl Loldrup ser mindst fem industrier, hvor man kan få svært ved at komme af med den sidste CO2-udledning.
- CO2 udledning fra cement industrien = 7 procent.
- CO2 udledningen fra raffinaderierne = Vi kommer til at have dem nogle år endnu, og de står for omkring 6 procent.
- CO2 fra stålindustrien = 5 procent.
- CO2 fra fermenteringsindustrien, herunder medicin- og ammoniakproduktion = 1 procent.
- CO2 fra biomasse afbrænding, man bør udnytte negativ udledning så CO2 bliver indfanget.
Selvom vi får lavet hele vores el produktion om, er der stadig cirka 20 procent af vores totale udledning, som kommer fra sektorer, der ikke bare kan lave deres teknologi om.
»I Danmark har vi kendskab til 10 strukturer i undergrunden på land, hvor vi ved, at der er mere eller mindre tomme felter, som kan bruges til at lagre CO2. Og det kunne vi i princippet sætte i gang nu, hvis der var politisk opbakning til det,« siger Niels Poulsen.
Minister: CO2-lagring er endnu ikke aktuelt
Men Philip Fosbøl Loldrup og Niels Poulsens argumenter rokker ikke ved ministerens holdning til indfangning og lagring af CO2. Det kommer ikke til at ske lige foreløbig, skriver han.
»Fra dansk side er der p.t. fokus på en omlægning af energisystemet til vedvarende energi, frem for et system hvor mange store kraftværker, baseret på fossile brændsler, kombineres med CO2-lagring,« skriver han i en e-mail til Videnskab.dk.
Andreas Steenberg, der er energi- og klimaordfører for Radikale Venstre og medlem af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, er til dels enig med ministeren. Han synes dog, at man i det mindste bør diskutere mulighederne for CO2-lagring.
»Vi vil jo gerne af med CO2’en, så det er en oplagt løsning, men lige nu er viden på området for lille. Jeg ser det dog som en mulighed herhjemme på sigt,« siger han til Videnskab.dk.
Som det ser ud nu, må forskerne først begynde at udføre forskning i CO2-lagring herhjemme fra 2020. De må altså ikke foretage forundersøgelser i forhold til, hvilke steder der kunne være oplagte eller lignende før. Og det håber Andreas Steenberg kan blive lavet om, hvis man begynder at diskutere CO2-lagring på et politisk plan.
»Hvis vi begynder at diskutere det, kan det forhåbentlig betyde, at forskerne kan få lov til at arbejde med det herhjemme,« siger han afslutningsvis.
