Vores trang til hygge holder energiforbruget oppe
Hjemlig hygge hænger tæt sammen med vores komfort i boligen. Hvis vi vil ændre energiforbruget, er vi derfor nødt til at forstå danskernes komfortvaner i hverdagen.
middagsselskab fest venner hygge middag spisning komfort

Hygge og velvære er vigtige ingredienser i danskeres tilværelse. Siden 1950'erne har vores komfortvaner i forhold til blandt andet madlavning og belysning ændret sig og med dem vores energiforbrug. Skal vi sænke forbruget, skal vi derfor også ændre vores vaner. (Foto: Shutterstock)

I Danmark vil vi gerne være grønne. Vi bryster os af at tilhøre førerfeltet inden for den grønne omstilling og lavenergibyggeri. Men for at vores energiforbrug kan leve op til de grønne ambitioner, er vi nødt til at kigge ind ad – ja helt ind i vores egne hjem.

Historien kort
  • Diverse energirenoveringer og råd til at spare på strømmen har ikke sænket danskernes energiforbrug i hjemmet.
  • Årsagen er, at hvad vi finder komfortabelt hele tiden ændrer sig. Så når det bliver nemmere at holde boligen varm billigt, vil vi også gerne have en varmere bolig.
  • Hvis vi vil ændre danskernes energiforbrug, må vi derfor se nærmere på, hvad vi forbinder med komfort.

Cirka en tredjedel af Danmarks samlede energiforbrug kommer nemlig fra forbruget i boliger eller husholdninger. Og selvom vi bygger lavenergiboliger og energirenoverer ældre huse, er det gennemsnitlige energiforbrug i boliger paradoksalt nok ikke faldet væsentligt de seneste år.

Hvorfor ikke? Formentlig fordi der er andre parametre i spil, når vi bruger energi i vores bolig, end de rationelle og økonomiske parametre, som ofte dominerer, når politikerne sætter initiativer i værk for at få os til at bruge mindre energi.

Parametre som komfort og hygge.

Vi danskere er gode til at 'hygge', og hygge er blevet et buzzword, når udenlandske medier omtaler den danske kultur. Men mit ph.d.-projekt viser, at hyggen og komforten kommer med en pris: Det skaber nemlig et højt energiforbrug i hjemmene. 

Danskernes hverdagskomfort

I mit ph.d.-projekt har jeg undersøgt, hvad komfort betyder blandt danske parcelhusejere. Studiet viser, at komfort især handler om varme og kulde, lys, frisk luft og materielle og sociale elementer i et hjem.

Komfort er noget, vi sanser med vores krop, når vi mærker varmen i rummet, solskin eller frisk luft, der kommer ind gennem vinduet, eller når vi sidder i en blød sofa eller en god stol.

Men komfort er også en social norm, som for eksempel kan handle om hygge eller sundhed, om at være gode forældre eller gode værter. Komfort er noget, vi gør og oplever – både alene og sammen med andre.

Komfort kan derfor være svært at gå på kompromis med, fordi det handler om livskvalitet og velvære forbundet med vores hjem.  

Komfort er et begreb, som ofte bliver brugt til at karakterisere en god bolig – især i forhold til temperaturer og indeklima. Men komfort som begreb kan også handle om andre ting som velvære, sikkerhed og privatliv, æstetik, materialer, møbler, lys og luft.

Energiforbrug er ikke rationelt

hygge varme køkken hjem energi energiforbrug komfort

Måden, vi oplyser vores hjem, laver mad og vasker tøj, har ændret sig markant gennem de sidste årtier. Vi tænker praktisk fremfor energirigtigt, men de to ting behøver ikke være hinandens modsætninger. (Foto: Line Valdorff Madsen)

Vores energiforbrug er forbundet til livskvalitet og komfort i hverdagen. I vores boliger bruger vi energi til stort set alt, hvad vi gør dagligt: Tøjvask, madlavning, rengøring og afslapning i sofaen med TV’et, computeren eller telefonen.

Vi bruger også energi til at skabe hygge. I Danmark opfatter vi et varmt og behageligt oplyst hjem som et hyggeligt hjem. 

Når boliger tages i brug, opstår der ofte andre forbrugsmønstre end det, der var beregnet, inden renoveringen eller byggeriet blev udført. Vi bruger nemlig ikke energi ud fra en rationel beregning af, hvordan det kan betale sig at oplyse vores hjem, hvilken temperatur der er den rette, eller hvordan vi billigst vasker tøj, laver mad eller går i bad.

I vores hjem forbruger vi derimod primært energi for at føle os bedst tilpas. Vi bruger energi for at skabe velvære, livskvalitet og et rart hjem for os selv, vores familie og gæster.

Det hjemlige energiforbrug er altså især relateret til:

  • vores vaner, som kan tage lang tid at ændre
  • hvordan vi føler os godt tilpas i vores bolig.

Energiforbrug indgår i mange forskellige hverdagsaktiviteter eller vaner; vaner som vi kan have lært igennem vores opvækst, eller som vi har tilpasset til dagligdagens trummerum. Hverdagsaktiviteterne er også influeret af sociale normer – for eksempel for et hyggeligt hjem. Når vi bruger energi, handler vi altså ud fra vaner, sociale normer og boligens fysiske rammer.

Komfort og det gode hjem

Komfortniveauet er ofte forskelligt fra rum til rum, for eksempel skal der helst være varmt til hygge i stuen, mens et køligt soveværelse er udtryk for komfort.

Komfort handler også om den rette belysning. Lamper, der giver et hyggeligt lys, når familien skal samles om spisebordet eller i stuen og stearinlys, der tændes for at skabe hygge og hjemlighed, når der kommer gæster. For eksempel fortæller en deltager i interviewundersøgelsen: 'Når der kommer gæster, har vi jo mere lys tændt – også stearinlys'.

Sidst, men ikke mindst, spiller materialer og teknologier i boligen ind på vores oplevelse af komfort. Eksempelvis kan kulde mærkes i gulve og vægge i ældre huse, imens gulvvarmen i nyere huse giver et højt komfortniveau ved at sørge for lune gulve og varme fødder.

Samlet kan vi se, at vi bruger energi til at skabe hjem, hygge og leve vores hverdagsliv. Energiforbrug er altså langt fra altid økonomisk rationelt – mange forskellige 'rationaler' spiller ind på, hvorfor vi bruger energi, som vi gør i boligen.

Komfortvaner styrer energiforbruget

Vil vi ændre på energiforbruget, må vi derfor forstå danskernes komfortvaner. Vi er nødt til at forstå danskernes komfortvaner i hverdagen for at kunne ændre på energiforbruget. Velvære og livskvalitet har en stor betydning for danskernes dagligdag og brug af boligen, og derfor er det vigtigt at forstå, hvordan vi oplever komfort og hvilke parametre, der gør, at en bolig opleves som komfortabel.

hjem stue hygge varme komfort energiforbrug

Danskere sætter pris på komfort og magelighed, og ofte får vi det på bekostning af høje energiudgifter. Men vi kan omskole os selv til mere energirigtige løsninger uden at gå på kompromis med hyggen. (Foto: Line Valdorff Madsen)

Når vi tænker de forskellige sociale og fysiske aspekter ved en bolig, der bidrager til vores komfort med ind, kan vi se, der er forskellige elementer, som kan tænkes ind i boligdesign og energirenoveringer.

Når man ændrer på energiteknologier – for eksempel ved at gå fra radiator til gulvvarme – ændrer man også beboernes vaner og deres opfattelse af, hvad der er komfort – uden nødvendigvis at sænke energiforbruget. Ofte omsætter vi nemlig de sparede skillinger til mere komfort og hygge, fordi det er vigtigt for os og giver livskvalitet.

Hvis boligen er bedre isoleret, kan vi varme den bedre op og nyde godt af et varmt indeklima uden træk og fodkulde. Så behøver vi ikke tage den ekstra sweater og de tykke sokker på længere.

Det er altså ikke kun vores materielle omgivelser og energieffektive teknologier, som bidrager til vores komfort i en bolig. Sociale forhold har i lige så høj grad betydning for, hvordan vi oplever komfort og bruger energi.

Mere velfærd giver højere energiforbrug

Energiforbrug i boliger handler om vores hverdagsliv og sociale og kulturelle normer for komfort. Vores stigende velfærd har medført høj livskvalitet, som vi forbinder med et højt energiforbrug.

Det handler også om vores interaktion med både teknologierne og de sociale og materielle elementer, som boligen udgør i vores hverdag.

Bruger vi vaskemaskinen og varmetermostaterne, som det var ’meningen’ – eller som det passer os i hverdagen, hvor tøjvask, udluftning og opvarmning skal gå op i en højere enhed med arbejde, pendling og madlavning?

Alle disse aktiviteter udgør rutiner i vores hverdag, som vi udfører mere eller mindre bevidst. Samtidig ændrer disse rutiner sig over tid. I dag køber vi ind, går i bad og opvarmer vores bolig anderledes end i 1950’erne. Vores energiforbrug er med andre ord kontekstuelt, socialt og historisk betinget.

Teknologi kan ikke sænke forbruget alene

Nye teknologier udvikles, og samtidig udvikler vi nye måder at udføre de daglige gøremål på, ligesom nye velfærdsniveauer skaber højere forventninger til vores hverdagsliv.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Teknologier og økonomiske incitamenter kan altså ikke alene sænke vores forbrug af energi i boliger, fordi det forbrug har sin rod i vores hverdagsliv og vores forventninger til et komfortabelt hjem. 

Hvis energiforbruget i vores hjem skal ned, er vi derfor nødt til at gå anderledes til værks. Det kan handle om at forstå, hvad komfort betyder for os og at konfrontere vores vaner og komfortniveau.

Det kan også handle om at indtænke større fleksibilitet i boliger og spille på mange forskellige komfortparametre i boligdesign, idet vores oplevelse af komfort så langt fra er en statisk størrelse.