Bogtrykkerkunsten banede vejen for nutidens massekommunikation
Kunsten at trykke bøger revolutionerede den videnskabelige og kulturelle verden og var en nødvendig fødselshjælper for kirkelige, kulturelle og demokratiske reformer i Europa.
gutenberg massekommunikation bogtrykkeri kunst opfindelse

Indgraveringen fra 1881 viser Johannes Gutenberg og hans opfindelse af bogtrykning med løse typer. Trykpressen ses til venstre, og Johannes Gutenberg ses til højre. (Foto: Shutterstock)

Den engelske filosof og statsmand Francis Bacon (1561-1626) var en af de betydeligste skikkelser i den videnskabelige revolution i begyndelsen af 1600-tallet.

I en visionær bog fra 1620 med titlen 'Novum Organon' (Det Nye Redskab) fremhævede han tre opfindelser, som »helt har ændret verdens tilstand … [og som] har haft større indflydelse på menneskers forhold end noget imperium eller sekt eller stjerne har haft«.

De tre opfindelser var bogtrykkerkunsten, krudtet og det magnetiske kompas – alle af kinesisk oprindelse. Den første af opfindelserne førte måske til de største ændringer.

Kineserne var de første til at opfinde bogtrykkeriet

Selv om trykte bøger og pamfletter først fik samfundsmæssig betydning med Johannes Gutenbergs (cirka 1395-1468) opfindelser i renæssancen, blev opfindelsen faktisk gjort i Kina allerede 400 år før Gutenberg.

Her havde man i lang tid brugt bloktryk med farvede træplader, og omkring 1040 udviklede alkymisten Bi Sheng (990-1051) et system, hvor de faste blokke blev erstattet af løse typer lavet af træ eller keramik.

I 1300-tallet blev brugen af løse typer indført i Korea, og herfra har vi overleveret den ældst kendte bog trykt med udskiftelige metaltyper. Bogen stammer fra 1377.

Selv om der i denne periode blev trykt mange bøger i Kina og Korea enten med bloktryk eller løse typer, var den samfundsmæssige betydning minimal.

Hverken i det fjerne Østen eller i de muslimske riger blev opfindelsen startskuddet til en kulturel revolution, sådan som det var tilfældet i Europa.

Mere avanceret end den kinesiske

Den bogtrykkerkunst, der opstod i Vesteuropa i sidste del af 1400-tallet, var uafhængig af den kinesiske og i teknisk henseende mere avanceret. Og først og fremmest fandt den sted i et åndeligt og socialt klima, der var helt anderledes modtageligt for den nye kunst.

Johannes Gensfleisch zum Gutenberg var født i den sydtyske mineby Mainz og blev som ung mand udlært som guldsmed.

I en længere årrække virkede han i Strasbourg, og det var først omkring 1445, efter at være vendt hjem til Mainz, at han begyndte at udvikle sin opfindelse af en ny slags trykpresse. Eller rettere opfindelser, for det var en kombination af forskellige innovationer, der gjorde den til en teknisk succes.

Brugen af en manuelt betjent skruepresse var ikke ny i sig selv, for i Romerriget var den blevet brugt som vin- og olivenpresse. Men Gutenberg omformede den traditionelle vinpresse sådan, at den gav et jævnt tryk over hele trykpladen.

Speciel legering egnede sig godt

Af større betydning var det, at han adskilte trykprocessen og opsætningen af løse typer i form af enkelte bogstaver og tegn. Som erfaren guldsmed havde han et godt kendskab til metallurgi, og han fandt frem til en legering af bly, tin og antimon, som egnede sig godt til typerne.

Faktisk brugte typograferne den slags 'typemetal' langt op i det 20. århundrede. Metaltyperne blev støbt som 'matricer' i en skabelon, der gav dem et helt ensartet form. De blev så samlet til en tekst, der dog måtte arrangeres spejlvendt, da den skulle trykkes i papirpressen.

Endelig udviklede Gutenberg en ny type oliebaseret trykblæk, der var mere holdbar end den traditionelle vandbaserede blæk og bandt bedre til typer af metal. Hans blæk havde særlige fordele ved tryk på kludepapir, da det hindrede de trykte bogstaver i at 'løbe ud'.

bibel guttenberg udstiling bog

Den dyrebare Gutenbergbibel fra 1455 udstillet i Biblioteket ved Kassel Universitet (Foto: UB Kassel)

Ikon: Gutenbergs 42-linjede Bibel på latin

Det første vigtige resultat af Gutenbergs snilde viste sig i begyndelsen af 1455 med trykningen af den prægtige 42-linjede Bibel på latin, der i dag har en ikonisk status i boghistorien.

Den blev trykt i højst 200 eksemplarer. Alle blev straks solgt til trods for den vildt høje pris af 30 floriner – betydeligt mere end årslønnen for en skriver. Den mest berømte af alle bøger var lavet med 290 løse typer og havde et omfang på 1.282 sider.

Interessant nok blev ikke alle trykt på papir, men nogle af dem på pergament. I dag er der bevaret 48 Gutenberg-bibler i mere eller mindre komplet stand.

Hvis man tilfældigvis ligger inde med et komplet eksemplar, skal man ikke smide det væk. En original Gutenberg-bibel vurderes til cirka 200 millioner kroner, og et enkelt ark kan sælges for op til 500.000 kroner.

Talrige statuer i Europa

Opfinderen af bogtrykkerkunsten hyldes i dag med talrige statuer af ham i Europas byer. Den tysk-nationale vækkelse i starten af 1800-tallet førte til, at man genopfandt opfinderen som tysk patriot og symbol for byen Mainz.

Man bad derfor Bertel Thorvaldsen (1770-1844), tidens mest feterede billedhugger, om at lave en statue af byens nu berømte bysbarn.

Thorvaldsens bronzestatue, der skildrer ham som en kraftig mand i 1400-tallets klædedragt, blev under stor festivitas indviet i 1837, og som tak for indsatsen blev den danske billedhugger gjort til æresborger i Mainz. I dag er navnet for byens gamle universitet, der stammer fra 1477, Johannes Gutenberg-Universitetet.

Selv om Gutenberg blev berømt og hans opfindelse en verdenshistorisk succes, var han selv mindre heldig. Bibelen fra 1455 var hans zenit såvel som nadir. Kort tid efter gik han konkurs, og han måtte opgive at arbejde videre med sit livsværk. Han levede sine sidste år på en beskeden pension, uden at man i samtiden lagde mærke til den da noget obskure guldsmed.

Den trykte bog afløste så småt den håndskrevne

bogtryk traditionel bogpresse bøger

Den traditionelle form for bogtryk udført af håndværkere findes stadig. Fotoet fra 2010 viser trykkeri med en Vandercook presse maskine. (Foto: Michelle Cornelison)

 

På trods af at Gutenberg selv hverken vandt hæder eller penge på sin opfindelse, blev den allerede i hans levetid en enestående succes. Den trykte bog afløste den håndskrevne, omend det ikke skete fra den ene dag til den anden.

Håndskrevne bøger på papir eller pergament havde æstetiske kvaliteter, som end ikke den bedste bogtrykker kunne hamle op med, og stadig i 1480'erne var der et marked for dem.

Bogtrykkerkunsten spredte sig hurtigt gennem det boghungrende Europa, selv om det unægtelig skete med forskellig hast. Vi skal således helt op til 1650, før vi har de første permanente bogtrykkerier i Norge og i de nordamerikanske kolonier, altså 200 år efter at Gutenberg havde åbnet ballet.

Den første danske trykte bog blev udgivet i 1495

Men allerede i 1480 var der bogtrykkerier i over 100 europæiske byer, især i Tyskland, Italien, Holland, Schweiz og Frankrig, og et par år senere kom bogtrykkerkunsten til Danmark i form af Johann Snell (ca. 1450-1520), en omrejsende tysk bogtrykker.

Den første bog trykt på dansk er 'Den Danske Rimkrønike', der blev udgivet i 1495 af den indvandrede hollænder Gotfred af Ghemen (død i 1510). I perioden indtil 1501 menes trykkerierne i Europa tilsammen at have produceret mere end 20 millioner bind eller blade fordelt på cirka 30.000 titler. Af disse 'inkunabler' er blot ni fra Danmark.

Bogtryk var en blanding af håndværk og industri

Den førende skikkelse i den europæiske renæssancehumanisme, hollænderen Erasmus af Rotterdam (1469-1536), er måske historiens første bestsellerforfatter.

Alene i sin levetid solgte hans skriftlige arbejder i 750.000 eksemplarer. I midten af 1500-tallet var bogtryk en effektiv blanding af håndværk og industri, hvor en enkelt trykpresse kunne levere over 1.000 sider om dagen.

Selve processen med at trykke bøger blev snart synonym med et helt nyt erhverv, en kultur centreret om det trykte medium. Når vi i dag taler om 'pressen', så tænker vi på journalister og andre folk inden for den trykte medieverden, men navnet går direkte tilbage til den trykpresse, der var grundlaget for Gutenbergs opfindelse.

Bogtryk blev i høj grad et socialt medium

bøger bibliotek nye medier gamle medier

Det nye og det gamle bogmedie. Foran reoler fyldt med trykte bøger er læseren fordybet i sin tablet. (Foto: Shutterstock)

Det trykte medium, hvad enten det var som bog, pamflet eller flyveblad, viste sig hurtigt at have enorme samfundsmæssige konsekvenser.

Vi taler i dag om de sociale medier og deres betydning, men allerede i 1500-tallet var bogtryk i høj grad et socialt medium og det med en betydning, der har vist sig at være langtidsholdbar og langt overgår den, Facebook og Twitter har.

Videnssamfundet begyndte ikke i slutningen af det 20. århundrede, men 500 år tidligere. I midten af 1600-tallet blev bøger i stigende grad købt og læst ikke blot af storbønder og det højere borgerskab, men også af almuen.

I Danmark som i flere andre lande var religiøse og opbyggelige skrifter den vigtigste genre. Udvalget var dog bredt og omfattede også rejsebeskrivelser, bøger om 'pest' og anden sygdom, almanakker, regne- og skrivebøger samt praktiske gør det selv-bøger.

Indførelsen af bogen revolutionerede uddannelsessystemet fra landsbyskole til universitet.

Den katolske kirke tog godt imod bogtrykkerkunsten

Den katolske kirke tog godt imod bogtrykkerkunsten, blandt andet fordi den var nyttig til massekopiering af de afladsbreve, der havde udviklet sig til en storindustri. Men man opdagede snart, at kirken havde næret en slange ved sin barm.

martin luther bogtryk spredning

En af de første til at drage nytte af bogtrykkerkunsten var Martin Luther (1483-1546). (Foto: Shutterstock)

Bogtrykkets oprørske potentiale blev lysende klart med de protestantiske og reformerte bevægelser, der aflivede romerkirkens monopol på den sande tro.

Et af de vigtigste våben i kirkekampen i begyndelsen af 1500-tallet var de trykte bøger og pamfletter, der på lokale modersmål udbredte de hellige skrifter og den kætterske ide om, at kirken i Rom ikke havde eneret på at fortolke dem.

Martin Luthers (1483-1546) oprørske teser fra 1517 fandt vej til den brede befolkning ved at blive trykt i ikke færre end 300.000 kopier.

Også den indflydelsesrige Philipp Melanchton (1497-1560), reformationens store systematiker, benyttede sig i udstrakt grad af bogtrykkerkunsten for at få sine og Luthers budskaber igennem.

Den reformation, der i perioden ændrede Europas og dermed verdens gang så væsentligt, stod i afgørende gæld til Gutenbergs opfindelse.

Revolutionerede den naturvidenskaben

Det samme var tilfældet med tidens anden store revolution, den naturvidenskabelige. De nye idealer om objektiv viden om naturen indvundet gennem iagttagelser og eksperimenter kunne kun omsættes i praksis, hvis der var en måde, hvorpå nye opdagelser og kritisk diskussion kunne kommunikeres til det lærde samfund.

Med den trykte bog og senere, fra 1660'erne, trykte tidsskrifter, kunne man mangfoldiggøre nye videnskabelige indsigter og være sikker på, at indholdet i den ene kopi var det samme som i en anden.

Illustrationer i håndkopierede skrifter kunne være smukke, men også pinligt upræcise og variere fra afskrift til afskrift. Med de bogtrykte skrifter blev også billedsiden standardiseret og entydig. Kort sagt videnskabelig.

Det hele startede med Gutenberg

Den oprindelige teknik ved trykning af bøger holdt sig bemærkelsesværdigt længe. En bogtrykker fra 1600, der blev tryllet 200 år frem i tiden, ville stadig have følte sig hjemme i værkstedet.

Først i begyndelsen af 1800-tallet skete der markante ændringer, nemlig da man begyndte at drive trykpressen med en dampmaskine og erstattede den flade trykplade med en roterende cylinderskive.

Begge disse vigtige innovationer skyldtes den tyske opfinder Friedrich König (1774-1833). Men det hele startede med Gutenberg.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud