Facebook kan gøre os ensomme og nedtrykte. Det har flere studier allerede slået fast.
Men måske kan verdens mest populære sociale medie, Facebook, også skabe alvorlige psykiske sygdomme hos personer, som er disponeret for dem. Hvis det er tilfældet, kan vi stå over for en decideret global epidemi af psykiske sygdomme.
Sådan lyder advarslen fra den danske læge Søren Dinesen Østergaard i en leder i tidsskriftet Acta Psychiatrica Scandinavica.
»Hvis man tror på forskningen, der viser, at brug af Facebook og andre sociale medier har en negativ effekt på brugernes psykiske velbefindende, synes det sandsynligt, at denne effekt vil udløse psykiske lidelser hos et mindretal, men selvfølgelig langt fra hos alle,« forklarer Søren Dinesen Østergaard, læge og lektor fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.
»Man skal forestille sig, at der findes en gruppe mennesker, som befinder sig på tærsklen til eksempelvis en depression – og for dem kan selv en mindre negativ effekt af de sociale medier formentlig være tungen på vægtskålen, der udløser en depression,« fortsætter han.
Problemet opstår ifølge forskeren, fordi vi er tilbøjelige til at sammenligne os selv med andre, og vi samtidig primært deler vores positive historier på de sociale medier.
»Vi er som art højt udviklet til at indplacere os selv i sociale hierarkier, og det påvirker os psykisk negativt, hvis vi føler, at vi er på vej nedad i disse hierarkier. Jeg tror, at Facebook og de øvrige sociale medier sætter en kunstig høj standard for succes i sociale hierarkier.
Derfor er der en risiko for, at disse mediers gennemsnitlige brugere føler sig underlegne og lider psykisk under det – formentlig uden at være bevidste om, at det forholder sig sådan, og uden at der er legitim grund til at føle sig underlegen,« siger Søren Dinesen Østergaard.
Pandemi af psykiske lidelser eller mediepanik?
Der er dog delte meninger om Facebooks indflydelse, og ikke alle forskere deler Søren Dinesen Østergaards bekymring.
Medieforsker fra Københavns Universitet Mogens Olesen er enig i, at der er brug for flere studier på området, men forholder sig skeptisk til Søren Dinesen Østergaards vurdering af problemets potentielle omfang.
»Jeg synes, det smager af mediepanik, når man går fra studier, der indikerer, at Facebook har negativ effekt på vores velbefindende, til at Facebook decideret skulle forårsage psykiske lidelser, og endda en global, Facebook-forårsaget epidemi af psykiske lidelser,« siger Mogens Olesen.
Ikke desto mindre er Mogens Olesen ligesom Søren Dinesen Østergaard af den opfattelse, at Facebook rykker ved vores normsæt og sociale spilleregler, som vi bevæger os efter.
»Det kan være svært at afkode intentionerne bag andres opslag, og den feedback, man får på egne opslag i form af for eksempel likes og kommentarer, kan opleves mangelfuld. Derfor kan man opleve social ambivalens; man kan blive usikker på, hvordan man bør optræde. Man kan blive usikker på, hvad der er socialt acceptabelt,« siger Mogens Olesen og fortsætter:
»Men man skal passe på med entydige årsagssammenhænge, når man diskuterer Facebook og psykologi. Frem for blot at slå ned på Facebook, forekommer det mere relevant at kigge på den sociale kontekst omkring, hvordan, hvor meget og hvornår vi anvender sociale medier.«
Er nedsat psykisk velbefindende depression?
Ph.d. i psykologi Andreas Lieberoth har kigget forskningsreferencerne igennem. Han er enig i, at evidensen generelt peger på, at det digitale liv kan påvirke mennesker psykologisk – både positivt og negativt.
Ligesom Mogens Olesen sætter Andreas Lieberoth dog spørgsmålstegn ved, hvorvidt den nuværende forskning på området kan bære Søren Dinesen Østergaards bekymring for en global epidemi af psykiske lidelser.
\ Søren Dinesen Østergaard uddyber sin leder:
»I videnskabelige tidsskrifter bruges lederen nogle gange til at rejse en hypotese, der er noget spekulativ og opfordrer til yderligere forskning om et specifikt emne.
Min leder om de sociale medier og psykisk sygdom er netop af den type og skal derfor ikke tages for mere end det. Mit budskab er blot, at vi som samfund skal være opmærksomme på den potentielle risiko, som de sociale medier udgør i relation til den psykiske folkesundhed – og undersøge dette aspekt nærmere i videnskabelige studier.«
»Østergaard skriver ganske rigtigt, at det er svært at drage kausale sammenhænge mellem Facebook og de målte negative effekter på mentalt velbefindende, som Østergaard henviser til i sin leder. Det er vigtigt i den sammenhæng at forstå, at der er langt fra nedsat psykisk velbefindende til en klinisk diagnosticeret depression, som er en behandlingskrævende tilstand,« siger Andreas Lieberoth og afslutter:
»Vi skal vare os for at slutte ud fra en statistisk effekt om, at vores psyke bliver påvirket negativt af sociale medier til en alvorlig klinisk epidemi. Nogle gange kan én videnskabelig fjer blive til ti syge mediehøns.«
Søren Dinesen Østergaard er enig i, at der er en væsentlig forskel mellem nedsat psykisk velbefindende og regulær depression, men påpeger:
»Sammenhængen mellem nedsat psykisk velbefindende og depression er videnskabeligt veldokumenteret, så jeg synes bestemt, at teorien er plausibel. Jeg tror dog kun, at brug af de sociale medier kan udløse depression hos mennesker, der er disponerede for at udvikle denne sygdom og befinder sig på grænsen til en depressiv episode,« siger Søren Dinesen Østergaard. Han fortsætter:
»Faktisk er netop denne gruppe særligt ‘hårde’ ved sig selv, når det gælder sammenligninger med andre mennesker, så her har de sociale medier muligvis en mere udtalt negativ effekt på det psykiske velbefindende, end man ser hos den gennemsnitlige befolkning.«
