"Gorm den Gamle talte stort set ligesom islændinge i dag ..."
Nej, det er en misforståelse at islandsk skulle være uforandret siden oldnordisk. Det islandske sprog har gennemgået en anden udvikling end skandinavisk. Især udtalen er meget forandret. Men da skriftsproget er holdt bevidst arkaisk, tror jeg at en skriftklog islænding - med lidt øvelse - ville kunne forstå Gorm den Gamle rimelig godt. Jeg tror derimod ikke Gorm den Gamle ville forstå nyislandsk.
Eksemplerne ovenfor afspejler både en gammeldags ortografi og et gammelt sprog. Ortografien har ikke noget med den mundtlige forståelighed at gøre. Jeg vil mene at en moderne dansker vil kunne forstå en hel del 1400-tals-dansk (og måske også 1300-tals-dansk), omtrent som man forstår en svensker, hvis man aldrig før har hørt svensk.
Men også ved Gorm den Gamles sprog ville vi genkende det som nordisk, da der jo er ord og vendinger som næsten ikke har forandret sig. De fleste danskere kan genkende nogle ord i en runetekst hvis teksten transkriberes.

at vi ikke ville kunne forstå Gorm.
Senere dansk/norsk skriftsprog er imidlertid ikke helt uforståeligt, omend en del ord er ændret i tidens løb.
Denne tekst er fra 1369 eller 1370 med min (omtrentlige) oversættelse:idhir min aldrakærasta herra helsar iak Margareta innerligha meth gudh kungør iak ider at iak ma væll gud late mik thet sama till ider spøria Dem min allerkæreste herre hilser jeg Margareta inderligt med gud og fortæller jeg Dem at jeg har det godt. Må Gud lade mig høre det samme om Dem.vita skulin i thet min kære herra at iak ok mine thiænara liidhum stora nøødh um mat oc dryk swa at hwargæ iak ælla the fangom vara nøødhthorfft.I skal vide, min kære herre, at jeg og mine tjenere har stor mangel på mad og drikke så at hverken jeg eller de har hvad vi behøver.Oc thy bider iak ider min kæra herra at i finnin ther nokra vægha till at thet moge bættras at the som met mik æra ey skulu skylias vider mik fore hungers skuld ok bider iak ider at i scriuin till væstfall at han mik moghe borgha thet sem iak kan honom tilsigia oc viderthorua oc sighin honom at i vilin honom væl bytala thet sem han mik borghar.Og det beder jeg Dem om, min kære herre, at I finder nogle udveje til at det kan bedres, så de som er sammen med mig ikke skulle skilles fra mig på grund af sult og jeg beder jer om at I skriver til Westfal at han skal garantere for mig for det som jeg beder ham om og ... og sig til ham, at I vil betale ham det, som han garanterer for mig.Original, Diplomatarium Arnamagnæum Fasc. 98, no. 5, Diplomatarium Norvegicum 1:409, 1370 [1369 ?] OKT 18, AkershusForresten skrevet af den dengang 17-årige Margrethe I, vistnok for egen hånd

Ieg screff tijd breff i gen som ieg pleyæ ath gøræ (jeg skrev et brev igen, som jeg plejer at gøre). Ja, både tale- og skriftsproget har udviklet sig siden Gorm Den Gamles tid.