Ville vi kunne forstå Gorm den Gamle?
Spørg VidenskabenEn nysgerrig læser spørger, om talesproget i Danmark har ændret sig radikalt siden vikingetiden, eller om han ville kunne føre en samtale med de gamle danske konger

Ville nutidens danskere kunne tale med Gorm den Gamle, hvis han tilfældigvis skulle troppe op uden for hoveddøren? Sådan spørger vores sproginteresserede læser Henrik Berg, som har diskuteret sagen med nogle venner og nu søger råd hos Spørg Videnskaben.
Vi sender som altid spørgsmålet videre til en ekspert, som i dette tilfælde er lektor og ph.d. Hans Götzsche fra Center for Lingvistik på Aalborg Universitet. Svaret kommer prompte, og det er ikke opmuntrende læsning, hvis man for eksempel havde en drøm om at diskutere vikingetidens ekspansionspolitik med Gorm den Gamle eller Harald Blåtand.
Som om det ikke var nok, at fysikkens love spænder ben; sprogvidenskaben tilbyder heller ingen hjælp.
»Der ville ikke være nogen sandsynlighed for, at en normal dansker ville forstå Gorm den Gamle,« konstaterer Hans Götzsche tørt.
Han forklarer, at dansk talesprog netop har ændret sig radikalt siden de gamle vikingers tid. For 1000 år siden kunne dansk siges at være blot en af flere dialekter af det fællesnordiske sprog, som taltes i hele Norden. Siden da er der sket store ændringer i sproget inden for både grammatikken, ordforrådet og udtalen.
»Den største ændring skete fra cirka år 1000-1500. Siden er der sket noget, men ikke helt så meget som i den første del af årtusindet. Gorm den Gamle talte stort set ligesom islændinge i dag, og dem kan man jo ikke uden videre forstå,« siger Hans Götzsche.
Hvor langt tilbage i tiden?
Men Henrik Bergs nysgerrighed slutter ikke her. Han vil også gerne vide, hvor langt tilbage i tiden man skal for at være sikker på at kunne forstå sine forfædre?
»Det kommer selvfølgelig an på, hvem 'man' er. Jeg selv ville jo nok forstå lidt mere, men gennemsnitsdanskeren ville formodentlig hurtigt få problemer. Hvis vi går bagud i tidsregningen, bliver det fra omkring 15-1600-tallet meget svært at forstå, og hvis vi rejser tilbage til før 1500-tallet bliver det nærmest umuligt,« fortæller Hans Götzsche.
Fortidens udtale kan ellers være svær at regne ud, og da den eneste sikre metode til at bestemme udtalen er at lytte til talerne selv, er der af gode grunde begrænset materiale at arbejde med.
»Man ved ikke så meget om talesproget fra før 1840, men der er dog gode teorier om det. Man kan finde spor i både de gamle runesten, de islandske sagaer og det nutidige islandske sprog,« siger Hans Götzsche.
Faktisk har sprogforskeren Lars Brink til programmet 'Ud med sproget' på P1 tidligere forsøgt sig med en gengivelse af det danske sprog fra vikingetiden og frem. Så hvis Henrik Berg har mod på at teste sit sprogøre, kunne han passende starte på 'Dansk fra Blåtand til Brandes'.
Seneste fra Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44Vi æder, danser og kommer hinanden ved til jul og påske. Det samme kan man ikke sig om pinsen, men hvorfor egentlig ikke? En læser undrer sig – her er svaret. -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28Hunde spiser lort, konstaterer en læser. Vi søger et svar på, hvorfor menneskets bedste ven ikke kan holde sig fra bæ. -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24CLASSIC: 'Jeg dør af grin' er et udtryk, de fleste bruger af og til. Men kan der være sandhed bag ordene?
Spørg videnskaben

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.
Opret en profil på Videnskab.dk
Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Vi får aldrig udryddet kræft
21. april 2012 kl. 05:54 -
Hvorfor uddøde den hvide hundelort?
16. maj 2010 kl. 12:20 -
Taber jeg mig mest i koldt eller varmt vejr?
17. januar 2011 kl. 12:32
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Tom Frandsen for 1 time 3 minutter siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
-
Af Kenneth Nielsen for 2 timer 24 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















De-formen
John Ståhle forsøger at gengive en 1300-tals tekst med De-form, men De-formen fandtes ikke i 1300-tallet, og i dag er den stort set igen uddød. I 1600-tallet var man i overklasses "Is", som i:
"Herr Ulfeldt, haver I Jert Land forradt!"
1300-tallet har som det antikke Rom anvendt du-formen, og man ville have fundet det højst forvirrende med en De-tiltale. En moderne englænder ville have det på samme måde med et:
"Madam Thatcher, have They had Their tea?"
Islandsk er ikke oldnordisk
"Gorm den Gamle talte stort set ligesom islændinge i dag ..."
Nej, det er en misforståelse at islandsk skulle være uforandret siden oldnordisk. Det islandske sprog har gennemgået en anden udvikling end skandinavisk. Især udtalen er meget forandret. Men da skriftsproget er holdt bevidst arkaisk, tror jeg at en skriftklog islænding - med lidt øvelse - ville kunne forstå Gorm den Gamle rimelig godt. Jeg tror derimod ikke Gorm den Gamle ville forstå nyislandsk.
Eksemplerne ovenfor afspejler både en gammeldags ortografi og et gammelt sprog. Ortografien har ikke noget med den mundtlige forståelighed at gøre. Jeg vil mene at en moderne dansker vil kunne forstå en hel del 1400-tals-dansk (og måske også 1300-tals-dansk), omtrent som man forstår en svensker, hvis man aldrig før har hørt svensk.
Men også ved Gorm den Gamles sprog ville vi genkende det som nordisk, da der jo er ord og vendinger som næsten ikke har forandret sig. De fleste danskere kan genkende nogle ord i en runetekst hvis teksten transkriberes.
Der er ingen tvivl om,
at vi ikke ville kunne forstå Gorm.
Senere dansk/norsk skriftsprog er imidlertid ikke helt uforståeligt, omend en del ord er ændret i tidens løb.
Denne tekst er fra 1369 eller 1370 med min (omtrentlige) oversættelse:idhir min aldrakærasta herra helsar iak Margareta innerligha meth gudh kungør iak ider at iak ma væll gud late mik thet sama till ider spøria Dem min allerkæreste herre hilser jeg Margareta inderligt med gud og fortæller jeg Dem at jeg har det godt. Må Gud lade mig høre det samme om Dem.vita skulin i thet min kære herra at iak ok mine thiænara liidhum stora nøødh um mat oc dryk swa at hwargæ iak ælla the fangom vara nøødhthorfft.I skal vide, min kære herre, at jeg og mine tjenere har stor mangel på mad og drikke så at hverken jeg eller de har hvad vi behøver.Oc thy bider iak ider min kæra herra at i finnin ther nokra vægha till at thet moge bættras at the som met mik æra ey skulu skylias vider mik fore hungers skuld ok bider iak ider at i scriuin till væstfall at han mik moghe borgha thet sem iak kan honom tilsigia oc viderthorua oc sighin honom at i vilin honom væl bytala thet sem han mik borghar.Og det beder jeg Dem om, min kære herre, at I finder nogle udveje til at det kan bedres, så de som er sammen med mig ikke skulle skilles fra mig på grund af sult og jeg beder jer om at I skriver til Westfal at han skal garantere for mig for det som jeg beder ham om og ... og sig til ham, at I vil betale ham det, som han garanterer for mig.Original, Diplomatarium Arnamagnæum Fasc. 98, no. 5, Diplomatarium Norvegicum 1:409, 1370 [1369 ?] OKT 18, AkershusForresten skrevet af den dengang 17-årige Margrethe I, vistnok for egen hånd
Tijd breff
Ieg screff tijd breff i gen som ieg pleyæ ath gøræ (jeg skrev et brev igen, som jeg plejer at gøre). Ja, både tale- og skriftsproget har udviklet sig siden Gorm Den Gamles tid.