Især håndværkere inden for bygge- og anlægsbrachen vil blive ramt af den økonomiske krise i den vestlige verden. Det forudser professor Peter Birch Sørensen. (Foto: Colourbox)

Det kan næsten lyde, som om en lavine af dårligdom er ved at skylle ind over Danmark, når talen falder på finanskrisen. Banker lukker, folk mister deres job og må gå fra hus og hjem - og hvad vil der egentlig ske med supermarkedet, computercaféen, børnehaven og plejehjemmet? Kan de stå gennem den økonomiske krise?

Spørg Videnskaben har båret spørgsmålene videre til en ekspert. Og supermarkedet, børnehaven og computercaféen kan sagtens klare sig gennem krisen. Sådan lyder den beroligende melding fra Peter Birch Sørensen, professor i økonomi ved Københavns Universitet og én af landets fire økonomiske vismænd, som løbende overvåger situationen i ind- og udland.

»Hvis vi tager udgangspunkt i de eksempler, så skal man ikke være bekymret for, at krisen fører til nedlukning af alle mulige aktiviteter. Vi står stadig med en meget lav arbejdsløshed, faktisk lavere end siden begyndelsen af 1970erne, så selvom vi skulle løbe ind i en brat økonomisk nedtur, så starter vi med et meget stærkt udgangspunkt.«

Du besvarer spørgsmålet med udgangspunkt i arbejdsløshed. Hvorfor?

»Arbejdsløsheden er et udtryk for, hvor bredt krisen rammer. Den kommer altid, når konjunkturerne vender, virksomheder går ned og butikker må lukke. Men det er ikke, fordi vi risikerer, at det hele lige pludselig kollapser. Der vil være nogle folk, der mister deres job i den kommende tid, og nok også virksomheder, der lukker, og flere små banker, som må lukke eller lade sig overtage af store banker.«

Kan krisen ikke skabe stor arbejdsløshed?

»Selvom det skulle komme til at gå hårdt for sig, så er der stadig meget langt til, at vi står med en situation som i starten af 1990erne, hvor vi havde 350.000 arbejdsløse. I dag har vi kun 44.000, og de seneste økonomiske prognoser forventer, at arbejdsløsheden måske kan blive fordoblet over de næste to år, også er vi stadig under 100.000 ledige. Sidste gang, arbejdsløsheden nåede et lavpunkt, var i slutningen af 2001. Da havde vi omkring 140.000, og det syntes vi dengang var meget lavt, selvom den altså var tre gange så høj som i dag - og da syntes vi ikke, der var krise. Så man skal have det historiske perspektiv med.«

Kan man sige noget om, hvilke butikker eller områder, som bliver ramt af krisen?

»Nej, det bliver nok over en bred kam. Men vi ved, at bygge- og anlægsbranchen står til at skulle drosle ganske meget ned, så der er nok nogle håndværkere, som vil miste deres job. Til gengæld har den sektor også taget meget udenlandsk arbejdskraft ind de seneste år, så noget af tilpasningen vil nok ske ved, at de udenlandske arbejdere tager hjem. Det afbøder i et vist omfang virkningen af krisen for danske håndværkere. Og så der nok også ske afskedigelser i den finansielle sektor, i banker og den slags. Vi har allerede set de første. Men derudover vil det formentlig ramme forholdsvist bredt, efterhånden som forbrugerne bliver mere tilbageholdende med at bruge penge.«

Hvorfor bruger vi færre penge?

»Meget tyder på, at der er meget pessimisme i øjeblikket. Vi sparer mere op, også fordi nogle er nervøse for, om de mister deres job og sådan noget, så lægger man mere til side. Nogle unge og andre mennesker vil opleve, at hvis de beder deres bank om et lån til et eller andet varigt forbrugsgode, så kan det blive sværere. Den måde vil mange nok opleve det på. Renten bliver dyrere, og det kan blive sværere at få et lån, fordi bankerne føler, de må konsolidere sig. De har svært ved at skaffe penge, og derfor er de også nødt til at holde igen. Det er ikke sådan, at pludselig smækker bankerne kassen i for alle kunder, men de vil se lidt mere forsigtigt på sagen, når de vurderer, om kunden kan betale tilbage.«

Hvis der bliver brugt færre penge i samfundet, hvorfor rammer det så ikke børnehaver, skoler, universiteter, plejehjem osv.?

Peter Birch Sørensen, professor og økonomisk vismand. (Foto: Det Økonomiske Råd)

»Fordi alt inden for den offentlige sektor er lidt afskærmet. Staten kører med stort overskud på sit budget. Det bliver automatisk noget mindre, når konjunkturerne går ned, for så kommer der ikke så mange skatter og afgifter i kassen, og der bliver større arbejdsløshed og derfor større udgifter til dagpenge og kontanthjælp. Det vil mindske statens overskud, men der er et stort ét at tage af. Derfor er der ingen grund til at frygte, at staten går rabundus. Den offentlige sektor er ikke afhængig af at låne på det internationale kapitalmarked.«

Vil jeg kunne få øje på krisen ved at gå en tur ned ad gaden?

»Nej, jeg tror ikke på en pludselig eksplosion af tiggere på gaden og sådan noget. Vi har også et socialt sikkerhedsnet, der tager hånd om de ledige. Og de vil stadig have gode muligheder for at finde job relativt hurtigt, så længe arbejdsløsheden er så lav som i dag. Det er ikke så længe siden, vi talte om, at det ville være mirakuløst, hvis arbejdsløsheden kom under 100.000. Nu er den under det halve. Virksomhederne har klaget over mangel på arbejdskraft, men det vil nok aftage nu.«

Kan man direkte se på krisen som noget positivt?

»Det var ikke holdbart med manglen på arbejdskraft, som den vi havde. Det giver et inflationspres, og i den forstand var det nødvendigt, at der kom en afkøling. Selvom det altid er ubehageligt, når tingene bremser op, kan man sige, at var det ikke sket nu, havde vi fået en endnu hårdere opbremsning senere hen. Jeg vil ikke lyde kynisk, for det er trist for dem, der mister deres job, men man kan sige, at var vi bare kørt videre, så havde vi fået et endnu større og barskere omsving senere hen.«

Vil vi komme til at opleve folk gå fra hus og hjem, som det er sket i USA?

Var vi bare kørt videre, så havde vi fået et endnu større og barskere omsving senere hen

- Peter Birch Sørensen

»Heldigvis har der ikke været lige så meget uansvarligt udlån i Danmark som i USA. Danske realkreditinstitutter har været meget forsigtige og konservative. Men man undgår nok ikke, at nogle huse ender på tvangsauktioner. Antallet har allerede været stigende i et stykke tid, selvom det ikke er alarmerende. Man bliver ramt, hvis man oplever en uventet rentestigning. Er der nogen boligejere, som har sat sig meget hårdt i udgangspunktet med flexlån med variabel rente, så kan de komme i klemme. Men der er ikke udsigt til amerikanske tilstande.«

Risikerer jeg, at pengene til min pension og efterløn går tabt?

»I det omfang, pensionsopsparingen er placeret i aktier, så er det klart, at store kursfald betyder mindre udbetaling til pensionen. Men det er mest et problem for dem, der står lige over for at gå på pension og ikke for de unge. Aktiekurserne svinger over tid, og selvom der er kursfald nu, så vender økonomien, og der kommer kursstigninger igen. Som ung er det i hvert fald ikke noget, man skal bekymre sig så meget om.«

Hvor alvorlig regner du med, at krisen bliver?

»Man har nogle gange sammenlignet situationen med depressionen i 1930erne, som var en decideret økonomisk katastrofe. Men i mellemtiden har vi fået et socialt sikkerhedsnet, vi har fået indskydergarantiordningen, der garanterer, at almindelige forbrugere, der har penge stående i banken, er sikret deres penge igen, hvis den krakker - og regeringen har trods alt også lært af erfaringerne fra dengang, at man må gribe tidligere og mere aktivt ind. Frygten for 1930ernes depression er et urealistisk skræmmebillede. Men hvis det ikke lykkes snart at standse panikken på finansmarkederne, kan det godt blive en ganske langvarig lavkonjunktur.«

Hvad betyder langvarig?

»Det kan tage flere år, før vi kommer ud af sumpen. Men igen: Der er meget langt til, at vi f.eks. 'bare' kommer tilbage til starten af 1990erne med meget arbejdsløshed og over 300.000 ledige. Jeg tror bestemt ikke, at vi når tilbage til sådan en situation.«

Spørg Videnskaben: Hvis du har et spørgsmål om finanskrisen eller et andet emne til én af de videnskabelige eksperter - så send det til redaktionen@videnskab.dk.