Annonceinfo

Taber jeg mig mest i koldt eller varmt vejr?

Spørg VidenskabenCLASSIC: Er det lettere at løbe dellerne af sidebenene på en varm sommerdag end en kold vinterdag? Spørg Videnskaben finder svaret.

Sætter det ekstra gang i forbrændingen af energi, hvis man løber i kulde? Eller er det snarere motion i bagende sol, der kan få kiloene til at rasle af? (Foto: Colourbox)

2013 er for alvor skudt igang, men sporene fra julens fede måltider kan stadig tydeligt ses på kroppen.

Så det er tid til motion. På med hue, handsker og gummisko. Ud og løbe i kulden. Og imens man løber, er der tid til at tænke.

For eksempel over om man forbrænder ekstra meget energi ved udendørs motion om vinteren, fordi det er koldt, og kroppen skal holde sig varm?

Eller om sommerløb derimod er mest fedtfordrivende, fordi kroppen i varmen skal bruge energi på at afkøle sig?

Temperaturen har ingen indflydelse

Det spørgsmål er læseren Kenneth P. Hansen fra Viborg løbet ind i. Han har diskuteret det en del med sin datter. Og da de ikke kunne finde et godt svar, har de af hensyn til husfreden skrevet til Spørg Videnskaben.

Tvivlens banemand sidder parat på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet. Idrætsforsker og professor Michael Voigt fortæller, at det som udgangspunkt ikke betyder noget for forbrændingen, om man løber i minus 1 eller plus 25 graders varme.

»Om det er koldt eller varmt har umiddelbart ingen indflydelse på, hvor meget energi man forbrænder, når man arbejder eller løber,« siger Michael Voigt.

Sommerløb kan føles mere forbrændende

Han fortæller, at et menneske forbrænder den samme mængde energi, uanset om det løber i kulde eller varme.

Iltoptaget vil nemlig være det samme uanset temperatur. Og da kroppen så vidt muligt vil udføre et arbejde via forbrænding med ilt, vil omgivelserne ikke have nogen indflydelse.

Fakta

SPØRG VIDENSKABEN CLASSIC

Hver søndag 'genudsender' vi nogle af de bedste spørgsmål og svar fra Spørg Videnskaben.

Denne artikel blev bragt første gang 17. januar 2011.

»Men derfor kan det sagtens føles som om, at man forbrænder mere energi, når man løber i varme. Simpelthen fordi det kan føles hårdere,« siger Michael Voigt.

Dehydrering kan føre til mindre forbrænding

Først hvis man løber i høje varmetemperaturer i flere timer, vil der være en påvirkning.

»Ved længerevarende arbejde i et varmt miljø, vil fysiologien ændre sig på grund af væsketab. Der opstår en dehydrering, og det får negativ effekt på blodkredsløbet, så det bliver sværere for kroppen at transportere ilt,« konstaterer Michael Voigt.

Manglen på ilt vil gøre det hårdere at løbe, og i sidste ende kan det medføre, at den ophedede løber derfor forbrænder mindre.

Ingen undskyldning for at droppe løb i kulden

Videnskaben har talt: Det giver ikke mening at udskyde løbeturene til juli, fordi man tror, at kræfterne er givet bedre ud til den tid.

Så der er ingen undskyldning; det er på med løbetrøjen.

Kenneth P. Hansen kan passende trække i den røde T-shirt, Spørg Videnskaben sender ham som tak for spørgsmålet. Du kan læse svar på andre spørgsmål i Spørg Videnskaben - eller selv stille andre vigtige spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.

Du kan også købe dig til ejerskab af 77 af de bedste i Videnskab.dk’s seneste bog: ’Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?’ 

Varme koster energi at producere!

Vrøvl! For at kroppen kan producere varme, skal den bruge energi. Hvis kroppen køles ned, må der derfor forbrændes en del kalorier, på at opretholde en kropstemperatur på ca. 37 grader.
Hvis man f.eks. opholder sig i køligt vand, må kroppen da bruge yderligere energi på at producere varme.

Phelps forbrænder 12.000 kcal om dagen

I de seneste olympiske lege er det kommet frem, at Michael Phelps forbrænder 12.000 kcal om dagen. I forhold til at man på et marathonløb forbrænder omkring 2600 kcal, må nedkølingen fra vandet derfor spille en stor rolle. Artiklen her giver kun svar på om nedkølede muskler bruger mere energi på at udføre arbejde end varme muskler. Det er muligt at de ikke gør.
Men hvis man vil forbrænde kalorier for at smide fedt, er jeg ikke et sekund i tvivl om at kulde er et godt element til at booste resultater.

SV:Kan det være rigtigt?

- men det er jo ikke motionen, som forårsager det forhøjede forbrug, men derimod kroppens reaktion på kulde.
Hvis du står helt stille og nøgen i - 20 grader, forbrænder du også mere end hvis du gør det samme i 20 graders varme.

Eks. med fugle

Jeg ved at fugle, der får deres isolerende fjerddragt ødelagt med bare små olieklatter, med tiden dør af sult, fordi deres metabolisme stiger for at opretholde en konstant kropstemperatur. Når man løber en tur i kulden er man nok klædt på således, at kroppen ikke bruger ekstra energi på at holde kroppen varm. Smider man derimod tøjet kunne man forestille sig, at kulden tvinger kroppen til at benytte ekstra energi for at opretholde den rette kropstemperatur. I et sådant ekstremt senarie vil kulden måske forøge stofomsætningen i kroppen..
Under ekspeditioner til f.eks. Nordpolen er deltagerne nødsaget til at indtage store mængder energi, hvorfor deres kost ofte består af store mængder chokolade. Dette skyldes igen den ekstreme kulde kroppen udsættes for.
Dog tror jeg, at jeg hellere vil løbe et par kilometer længere frem for at udsætte min krop for fysisk hård aktivitet under ekstrem kolde forhold..

SV:Kan det være rigtigt?

Ja, det virker lidt underligt. Man forbrænder mere energi ved bare at opholde sig i kold vejr. Måske er forklaringen ved løb at der naturligt produceres mere end rigeligt varme til at holde kroppen varm, og det eneste problem er at komme af med den. Hvis der er tilfældet behøver kroppen ikke skrue op for forbrændingen i koldt vejr, men altså kun hvis man løber, hvis man går forbrænder man stadig mere i koldt vejr

Kan det være rigtigt?

Jeg synes at kunne erindre at have set en udsendelse om kanadiske skovarbejdere, som havde et volsomt stort dagligt kalorie indtag. Man hev dem så ind i en stor fryseboks og målte på dem, mens de udførte samme arbejde som de plejede. Og ganske rigtigt, de havde en voldsom stor forbrænding. Det man vist nåede frem til var at det hang sammen med behovet for at opvarme den meget kolde luft (-20- -25°C?).
Skal der ikke bruges en del energi på at opvarme store mængder luft til de omkring 37°?
mvh. MW

Seneste fra Spørg Videnskaben

  • Hvordan vejer man en hval?

    En blåhval kan blive 30 meter lang, og havets gigant er derfor naturligvis ret svær at håndtere. Så hvordan vejer man egentlig et dyr, der er så stort? Et af forskernes gode råd er: vent på rigor mortis.
  • Hvad er der uden om universet?

    CLASSIC: En læser vil gerne vide, om universet virkelig er uendeligt, eller om det udvider sig i 'noget'. Vi forsøger at finde et begribeligt svar.
  • Hvorfor kysser vi?

    Normalt er det ulækkert, hvis man får en anden persons spyt ind i munden, men når det kommer til kys, så kan vi ikke få nok. Hvad er meningen med kysse-galskaben? Spørg Videnskaben har undersøgt sagen.

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: redaktionen@videnskab.dk
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg