Det er sæson for solskoldninger. Ud over dårlig samvittighed over at have glemt solcremen skal vi tumle med en tomatrød hud, hvor selv en løsthængende bomulds-t-shirt kan fremkalde et smertehelvede.
Spørg Videnskabens læser, Benjamin Halager, vil gerne vide, hvilke skader sådanne solskoldninger forårsager i huden, som får huden til at skalle af.
»Og hvorfor sker dette egentlig først flere dage efter, at man er blevet solskoldet?« spørger han videre.
Vi har sendt spørgsmålet videre til en hudekspert på Århus Sygehus, Dermatologisk Afdeling - nemlig overlæge Mette Deleuran, som også er lektor i dermatologi på Aarhus Universitet.
Spørg Videnskaben Classic
Med jævne mellemrum 'genudgiver' vi tidligere spørgsmål og svar fra vores populære spørgekasse Spørg Videnskaben, f.eks. pga. aktualitet.
Denne artikel blev første gang bragt på Videnskab.dk 15.7.2010.
Som mange ved, er det Solens ultraviolette stråler, der er skyld i solforbrændinger. Men derefter kan der gå nogle dage, før vi kan børste hvide flager af hudceller af huden.
»De øverste lag af huden skaller af, når huden er i ophelingsfasen. Så det er et positivt tegn på, at huden er ved at regenerere sig selv, efter den har været syg,« forklarer Mette Deleuran.
Processen er helt normal for huden. De yderste lag af hornceller bliver nemlig hele tiden skiftet ud med nye - også når huden er rask.
Horncellerne bliver først dannet dybest nede i overhuden. Her har de en lille levende kerne.
Hornceller bliver i den medicinske verden kaldt keratinocytter.
Det er dem, der danner overhuden, og de ligger i mange lag. I det inderste lag mod læderhuden ligger de som stamceller, som er ophav til de celler, som ligger ovenover.
Kilde: denstoredanske.dk
Kernen taber de, når de bevæger sig op igennem huden. Når de har tabt kernen, er de døde, og til sidst ender de på overfladen af huden, hvor de fungerer som en slags barriere for de celler, som stadig er levende.
Huden fornyer sig på samme måde, når den er blevet forbrændt.
»Men hvis du får en solforbrænding, så påvirker det også de levende hornceller,« siger overlægen og fortæller, at nogle af horncellerne således dør længere nede i huden, end de ellers ville have gjort.
Solskoldningen resulterer i rødme, varme og hævelse af huden, og i svære tilfælde blæredannelse.
Med danskernes intensive dyrkning af solen og brug af solarier er der sket en stigning i tilfælde hudkræft igennem den seneste årrække.
Se hudkræftstatistik på cancer.dk
Når huden således skades af den ultraviolette stråling fra Solen, vil der være flere hornceller, der dør end vanligt, og det resulterer i en øget afskalning, når huden heler op igen.
Huden kan til en vis grad godt beskytte sig selv mod solskoldninger, hvis den får tid til at vænne sig til solen.
Solens stråler aktiverer nemlig de pigmentholdige celler melanocytterne, som med det brune pigment, de producerer og afgiver til horncellerne, fungerer som en barriere for solen. Det tager dog tid for melanocytterne at blive aktiveret.
Men det er ikke sundt at være brun, selvom man bliver det langsomt, siger Mette Deleuran. Det kan nemlig ligesom solskoldninger være skyld i, at man udvikler hudkræft senere.
LÆS OGSÅ
Derudover bliver huden tykkere, og man udvikler lettere rynker.
Som tak for det gode spørgsmål sender vi Benjamin Halager en t-shirt, så han kan undgå at blive solskoldet. Hvis skaden er sket, skal vi nok sende en i en ekstra stor størrelse.
Har du også et spørgsmål til Spørg Videnskaben, så send det til redaktionen@videnskab.dk. Så har du også chancen for at vinde en t-shirt.
Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.
Opret en profil på Videnskab.dk
Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk
D-vitamin versus solskoldning
"Men det er ikke sundt at være brun, selvom man bliver det langsomt, siger Mette Deleuran. Det kan nemlig ligesom solskoldninger være skyld i, at man udvikler hudkræft senere."
Er der taget højde for virkningen af D-vitamin i den overvejelse? Vores hud danner D-vitamin, når vi bliver udsat for UV-lys. Jeg mener, at danskere har en tendens til at få lidt for lidt D-vitamin i kosten*, hvilket medfører en overforkomst af visse sygdomme. Jeg husker en undersøgelse for 5-10 år siden, der konkluderede, at målt på dødelighed var det en fordel at blive brun, da faldet i blandt andet tarmkræft mere end opvejede stigningen i hudkræft. Det gjaldt for de fleste hvide mennesker, eneste tydelige undtagelse var Australien, som jo får lidt mere sol, end vi gør.
Hvis jeg ikke husker helt galt bliver det også hjulpet af, at vi er ret gode til at behandle hudkræft, så man sjældent dør af det, i modsætning til for eksempel den langt sjældnere modermærkekræft.
*Det er blandt andet derfor, vi bør spise mere fisk.
Jeg bruger aldrig solcreme
men går i skygge, når jeg mener at min hud "har fået nok" - jeg bliver også sjældent skoldet - formentlig fordi jeg "lytter" til hvad min krop fortæller mig ?
Men jeg bliver oftest meget brun - og troede egentlig at det indtag af D-vitamin, jeg herigennem får er godt. Nu siger dermatologen så at det at blive brun er skadeligt ? ?
jernet i blodet, værende årsag til senere brun farve, måske...
Når negere bliver født, er de røde, knaldrøde. Negeres hud indeholder også "melanocytter", såvidt vides.
"Solens stråler aktiverer nemlig de pigmentholdige celler melanocytterne, som med det brune pigment, de producerer og afgiver til horncellerne, fungerer som en barriere for solen. Det tager dog tid for melanocytterne at blive aktiveret."
Nu har jeg engang fået en "tømmerlus" på den ene læg, den er senere blevet til et "modersmærkelign." mærke. Det har nu været der i mange år.
Jeg har før tænkt om ikke det var således, at blodets hæmaglobin(jern), er den faktiske årsag til det røde(jern), der, når det oxiderer, udvikler sig til rust. Farve og logik tyder på dette.