Annonceinfo

Skovflåten - hvor farlig er den?

Spørg VidenskabenCLASSIC: Det er højsæson for skovflåter. Men hvad skal du egentlig gøre, hvis du er blevet bidt af den lille blodsuger - og hvor farligt er det?

Emner:
Det er højsæson for skovflåter. Men hvor farlige er de små blodsugere egentlig? (Foto: Colourbox)

Selma Axelholm på otte år har været en tur i skoven med sin spejder-trup, og nu er hun nervøs for, om hun bliver syg, hvis hun bliver bidt af en flåt. Og hvad hun skal gøre, hvis hun finder en flåt på sin krop.

Det har fået hendes far til at skrive til Spørg Videnskaben. For hvad er egentlig op og ned på historien om flåten? Er det virkelig så farligt - og hvad skal man gøre, hvis der pludselig sidder en af de små lumske blodsugere i armhulen eller knæhasen?

Selma og hendes far er sikkert ikke de eneste i Danmark, der bekymrer sig om skovflåter.

Hvis du bor på landet, eller måske har et sommerhus, kender du måske allerede til de små klamme parasitter, som gemmer sig i buske og højt græs.

Skovflåter har suget blod af andre dyr siden dinosaurernes tid, og har formentligt ikke i sinde at stoppe, bare fordi du har planlagt en picnic i skyggen af en bøgeskov.

Men hvor nervøse skal du være, inden du sender dine børn ud i skoven?

Videnskab.dk har allieret sig med Per Moestrup Jensen. Han er lektor ved institut for økologi og landbrug og ekspert i flåter. 

Hvilke sygdomme kan du få, hvis du bliver bidt af en skovflåt?

Borreliose er den bedst kendte sygdom, du kan få fra en skovflåt.

Borreliose stammer fra en bakterie, der kan leve i maven på skovflåter. Den overføres, når skovflåten bider.

Tegn på at du har fået borreliose er bl.a. et rødt mærke omkring bidet eller andre steder på kroppen.

Hvis man er blevet bidt og ser et rødt mærke, der er større end en femkrone, bør man kontakte sin læge med det samme.

Fakta

Spørg Videnskaben Classic

Med jævne mellemrum 'genudgiver' vi tidligere spørgsmål og svar fra vores populære spørgekasse Spørg Videnskaben, f.eks. pga. aktualitet.

Denne artikel blev første gang bragt på Videnskab.dk 26.5.2011

Hvis borreliose ikke bliver behandlet, kan det udvikle sig til smerter i muskler og led samt feber og træthed.

Ca. 10-15 procent af alle, der ikke får behandling mod borreliose, får skader på nervesystemet, som kan give lammelser i bl.a. ansigtet.

Mimi Jakobsen, tidligere formand for Centrum-demokraterne, er et eksempel på en kendt dansker, der har fået borreliose.

Mimi Jakobsen undlod at gå til lægen, efter hun opdagede et rødt mærke, hvor en skovflåt havde bidt hende. Hun var sygemeldt i fem måneder bagefter.

Centraleuropæisk hjernebetændelse

En anden sygdom, som kan overføres fra skovflåter, er centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE).

TBE kan give skader på centralnervesystemet og lammelse, og er i 1-2 procent af smittetilfældene dødelig.

TBE er ikke længere begrænset til Bornholm, men har bredt sig til andre dele af Danmark.

Læger overalt i landet er blevet bedt om at være ekstra opmærksomme på forekomster af TBE.

Den tredje sygdom er ehrlichiose, som giver feber og smerter i led og muskler. Langt de fleste, der bliver smittet med ehrlichiose, bliver raske af sig selv igen.

»Derudover er der konstateret anaplasmose, harepest, og piroplasmose i danske skovflåter. Der kan der sagtens være flere, som vi ikke har registreret endnu,« fortæller Per Moestrup Jensen.

Hvad skal du gøre, hvis du bliver bidt

Den bedste måde at undgå bid fra en skovflåt, er naturligvis at fjerne den, før den overhovedet når at bide.

Fakta

Skovflåtens livscyklus består af fire stadier: Æg, larver, nymfer og voksne skovflåter.

Larverne lever af blod fra mus, og det er fra mus at de samler de bakterier op, som de senere kan overføre til mennesker.

Nymferne er dem, vi mennesker skal være opmærksomme på. Nymferne kan findes hele året, men smitter mest fra juni til september.

Flåter bider sig ikke fast alle steder på kroppen, men kravler rundt for at finde et sted, der er fugtigt og har tynd hud.

Derfor er det en god idé at tjekke alle, der har været en tur i skoven, umiddelbart efter i kommer hjem.

Hvis du ikke når at fjerne skovflåten, inden den bider, er det vigtigt, at du gør det så hurtigt som muligt.

»Før i tiden opfordrede amerikanerne deres borgere at fjerne skovflåten inden tre dage, efter de var blevet bidt. I Danmark siger man inden for 24 timer. Jeg er nu ikke helt sikker på, at man skal vente i 24 timer,« siger Per Moestrup Jensen

Normalt siger man, at borrelia først smitter 24 timer, efter man er blevet bidt. Derimod kan TBE smitte med det samme. Det er derfor vigtigt, at du får skovflåterne fjernet så hurtigt som muligt.

»Nogle bakterier sidder i spytkirtlerne, og andre ligger i maven på skovflåter. Hvis de sidder i spytkirtlerne, bliver de overført til mennesker i det øjeblik skovflåten bider, mens det tager længere tid, hvis de ligger i maven. Borrelia-bakterien ligger i maven på skovflåten, mens TBE-virus sidder i spytkirtlerne,« fortæller Per Moestrup Jensen.

Når du skal fjerne skovflåten, skal du glemme alle de husmoderråd, som gennem tiden er blevet opfundet.

Her er hvordan du gør:

Hvis skovflåten har nået at bide sig fast, sidder den med hovedet nede i huden. Herfra suger den, så dens store bagkrop fyldes med blod.

Når du fjerner den, skal du have hele skovflåten ud. Det vigtigste er, at du ikke klemmer på flåtens krop. Så risikerer man, at den tømmer sin mave, og det er her borrelia-bakterien findes. 

  • Brug neglene eller en pincet til at fjerne skovflåten.
  • Grib fat om bagkroppen på skovflåten så tæt ved huden som muligt og drej rundt på skovflåten til den slipper.
  • Vask derefter såret med vand og sæbe.

Andet skal du ikke gøre, for at sikre dig imod, at skovflåten overfører sygdomme til dig.

Findes der vacciner mod sygdommene?

Fakta

Skovflåter er ikke et insekt eller en tæge som mange tror. Skovflåten er derimod en mide, som er nært beslægtet med edderkoppen.

Nymferne er sorte og små som knappenålshoveder og har otte ben.

Der findes i dag ikke en vaccine mod borrelia.

Til gengæld kan du hurtigt få behandling mod borrelia med ganske almindelig antibiotika.

TBE findes der til gengæld ingen behandling imod, men der er derimod udviklet en vaccine. Vaccinen skal tages gennem tre indsprøjtninger over et halvt til et helt år.

Statens Serum Institut anbefaler folk, der bevæger sig rundt i skov og krat i flere uger ad gangen, at få en vaccination mod TBE.

Ehrlichiose kan man ikke vaccinere imod, og da den forsvinder af sig selv, er der ingen grund til behandling.

Meget lille risiko

Men selv om skovflåten altså kan lyde som et skræmmende bekendskab, er den statistiske risiko for at blive syg ikke stor.

Der er ifølge Naturstyrelsen 150 millioner besøg i de danske skove og den danske natur om året. Det skal ses i forhold til, at der årligt er 200-300 mennesker, der bliver alvorligt syge efter et bid fra en skovflåt

Videnskab.dk takker

Videnskab.dk takker Selma og hendes far for det relevante spørgsmål og Per Moestrup jensen for ekspertviden.

Hvis du har nogle spørgsmål, som vi skal hjælpe dig med at besvare, så skriv endelig til redaktionen@videnskab.dk

skovflåt

Jeg vil ikke tøve med at gå til lægen og få antibiotaka, ,
Alt andet er at spille hazard med sit helbred

Bidt af skovflåt?

Jeg var i Norge for 4 dage siden. Vi var ude på en ø. Før vi kom ud på øen blev vi advaret flere gange angående skovflåter. Jeg kom hjem ca. 5 timer senere og tog et bad med det samme. Jeg tjekkede hurtigt for skovflåter, men fandt ingen.
Så her i går aftes da jeg lå i sengen, opdagede jeg et lille hul med under en millimeter i diameter. Omkring hullet er der ca. 2 millimeters radius hvor der er lidt rødt. Det ligner et lille myggestik, men sommetider synes jeg at jeg kan mærke noget i benet. Det føles lidt som om der er noget der niver i mine nerver. Jeg ved ikke om det er psykisk, men jeg er ret nervøs for at blive lammet el. lign. Jeg er bare bange for at der sidder en skovflåt inde i mit ben og suger blod.

Hunde og skovflåter

Jeg ville heller ikke bruge gift på min store Berner Sennen, så jeg har med stort held anvendt hvidløgsdråber som tilskud i foderet.
Når man køber et færdigt produkt, frem for at forsøge selv at lave det, får man et udmærket resultat. Vi har på 8 år haft tre - fire flåter (ingen af dem sugede blod, selv om én af dem sad i næsten en uge) og slet ingen loppeangreb.
De kan købes i dyreforretninger, foderstofforretninger og hos fabrikanten; men da jeg ikke må reklamere her på siden, må du prøve at søge produktet.
1 dråbe pr påbegyndt 12 kilo hund/kat pr døgn er nok til at bæsterne ikke vil angribe dyret.
Jeg kan på det varmeste anbefale dråberne.

Hunde og skovflåter

Jeg har ikke rigtig lyst til at bruge gift til at hælde ud over min hund, da jeg så ikke kan røre ved den de første par dage efter.

Min dyrlæge har læst om udtræk af rosmarin, som man kan spraye hunden med inden gåturen - det forsøgte jeg for et par år siden - men opgav, da jeg så skulle behandle mindst ti gange om dagen!!! Min hund kommer jo også i haven!!!

Ingen spøg

Man skal skam tage skovflåten alvorligt. Jeg har en kammerat der her 8 år efter, stadig forsøger at finde noget behandling der kan hjælpe ham på benene igen - han har det ikke ret godt...

Skovflåt og borrelia

Jeg er blandt de 10 % som er blevet for sent behandlet for borrelia , med blivende ansigtslammelser tilfølge . Der blev godt nok taget prøver for borrelia som viste sig at være negative . Men hospitalet gjorde sig ikke den umage at tage en kontrolprøve efter 14 dage , tiltrods for at jeg gjorde opmærksom på , at der har været en skovflåt på mig . Det har så siden haft den uhyggelige konsekvens som udover ansigstlammelse også har foresaget mangelde konsentrationsevne , konstant hovedpine , træthed . Så derfor : Husk at få taget kontrolprøver.
PS: Det er ubeskriveligt hvor smertefuld en ubehandlet borrelia er .

Ja, fænomenet med myg kender

Ja, fænomenet med myg kender jeg også. Der verserer en del teorier. Selv tror jeg det har noget med kropslugt at gøre. Ikke styrken, men karakteren.
Om det samme gælder flåter? Måske, men ens egen adfærd har også meget at sige. Jeg er nok i skoven ca. to gange om ugen om sommeren og har det med at forlade stien fordi jeg liiige skal se noget.
Jeg har iøvrigt også en fornemmelse af at der er kommet flere flåter gennem de sidste 10 år. Måske fordi hjortevildtet har været i fremgang.

Re: Mine erfaringer

Jeg må tilstå, at jeg ikke har 'erfaringer' med flåter, men når du skriver:
Jeg hører vist til flåternes yndlingsofre og har da også haft den første i år.
kommer jeg i tanke om, at da jeg var 'yngre' hørte jeg absolut til myggenes yndlingsofre.

Jeg husker tydeligt en (camping) ferie i det nordlige Norg (omkring Nordkap) - far, mor, bror og jeg.

På en eller anden mystisk måde var det kun mig, og ikke de andre, der fik ufatteligt mange myggestik.

Jeg har ikke rigtigt gået i dybden, men det var vist noget med 'sødme i blodet', eller hvad der nu tiltrækker disse insekter.

Det kan også være de ikke kan lide 'gammelt blod', for på en ferietur iTyrkiet med konen og knægten var det _ikke_ mig der blev stukket.

Når man (jeg) er i Tyrkiet, spiser jeg lokalt mad, hvorfor det med hvidløg og chili kom ind i billedet.

Jeg kan derfor ikke udlede om det er 'dårligt blod' eller krydret mad, der gjorde udslaget.

Årsagen til mit indlæg var egentlig også:
"Skal vi (jeg) være bekymret?"

Jeg _tror_ ikke jeg nogensinde har oplevet en flåt, men hvis det forholder sig sådan at der er lidt kløe, og den bliver kradset væk ved at klø sig, så er det ikke umuligt.

Tanken går mere på, at indtil sidste år havde jeg aldrig tænkt på flåter som noget særligt, indtil vi i 'kattegruppen' fik at vide, at sidste år var et særligt stort 'flåt-år', og ikke mindst risikoen for borealia.

NB: Den med hvidløget var tænkt som en del af min mad, og absolut ikke til hund/kat.

Mine erfaringer

Hej Stig
Jeg hører vist til flåternes yndlingsofre og har da også haft den første i år. På denne årstid er det flåter på nymfestadiet der bider. Senere kommer de voksne som er vist på fotoet.
Nymferne er meget små og helt sorte. Måske redaktionen kunne skaffe et ekstra foto?

Sommetider mærker jeg dem inden de bider, for det kan godt klø en del når de kravler rundt og leder efter et sted at bide. De napper nok lidt i huden for at prøve sig frem. Ellers finder jeg dem når det begynder at klø eller i badet. Altid inden 24 timer.

Yndlings steder for flåterne: Knæhaser, armhuler og skridt. De foretrækker blød hud...

Jeg plejer at fjerne dem en almindelig pincet ved at trække langsomt. Det er min fornemmelse at man får den ud intakt på den måde fordi den selv kan nå at slippe.
Herefter sprit. Jeg får næsten altid lidt udslæt af dem.

Man kan reducere riskoen noget ved at børste sine bukser med en stiv børste straks efter skovbesøget.

Hvidløgsdråber

kan købes ved de fleste dyrehandeler og nogle foderstofforretninger.
De er et koncentrat og derfor meget nemme at dosere.
Hvidløg i overdosis slår din hund/kat ihjel, og dét er jo ikke planen.

Reklame

Undskyld, jeg var ikke klar over, at man opfattede en webadresse som reklame.
Med hensyn til produktet, jeg i mit indlæg henviste til, kan det ikke konkurrere med nogen dansk virksomhed, da det kun fremstilles det ene sted; men kunne man så ikke blot have redigeret webadressen væk?

Aldrig fået en flåt på mig

Jeg har aldrig selv oplevet at få en flåt på mig, selvom jeg går med bare ben og tæer i al slags vegetation, og min mand har det på samme måde. Men flere jeg kender får dem jævnligt, og de siger alle at de med det samme kan mærke det klør, men det kan jo være fordi de har oplevet det tit, og derfor er opmærksomme på det. En af dem bliver ovenikøbet meget syg bare af biddet og skal have penicillin ret hurtigt, så han er forståeligt nok meget opmærksom.
Ang. vores hund, så har den så tyk pels at de er svære at se, men dem vi opdager kan vi sagtens fjerne med et plastikkort, eller ved at vride og tage dem i et snuptag, og det virker ikke som om den har været dårlig eller noget som helst over dem vi ikke har opdaget, for dem må der jo være nogen af.
Men det er vel meget forskelligt hvordan man reagerer, både dyr og mennesker.

Re: En detalje

Jeg spurgte af nysgerrighed, eller måske 'ængstelse'.

Jo jeg går ture næsten hver dag, og i bare fødder i træsko, så på en eller anden måde er jeg muligvis udsat.

Men som du skriver:
Men hvis du ikke har oplevet et flåtbid endnu, er det nok enten, fordi du ikke færdes i de vegetationstyper, hvor flåterne findes, eller du er et af de mennesker, som flåterne ikke bryder sig om at bide i.

Jo, jeg færdes i de vegetationstyper, men (SVJV) har jeg ikke oplevet en flåt.
(Jo på min kat men ikke mig selv).

Det kan skyldes kløe, som du skriver, og efterfølgende kradsereri, som muligvis har fjernet en evt. flåt.

Jeg er ikke bekymret for at gå i naturen, men oplever en større fokus på flåter de sidste par år, så måske skal man 'passe mere på'.

Jeg kan også håbe på:
et af de mennesker, som flåterne ikke bryder sig om
Rigeligt med hvidløg og chili - det holder både flåter og kvinder væk :-))

En detalje

Måske opleves et flåtbid forskelligt af forskellige mennesker, men som jeg oplever det, klør det, men først efter et døgn eller to, og det anbefales jo at fjerne flåten længe inden, så det er ikke så let at fjerne dem i tide.
Det var én af grundene til, at jeg efterlyste et forebyggende middel. Selve biddet mærker man slet ikke.
Men hvis du ikke har oplevet et flåtbid endnu, er det nok enten, fordi du ikke færdes i de vegetationstyper, hvor flåterne findes, eller du er et af de mennesker, som flåterne ikke bryder sig om at bide i. Det sidste er der stor forskel på.

Jeg synes der mangler en detalje.

Artiklen beskriver udmærket hvordan man opdager flåten, men først når skaden er sket.

Da den er meget lille, kunne jeg godt tænke mig at høre hvordan man opdager den i tide.

Jeg går selv ture, og undersøger ikke mig selv for disse små sataner, som angiveligt er på størrelse med et knappenålshovede.

Klør det? Stikker det? - eller skal man vente på disse 'røde mærker'?

Reklameindlæg slettet

Et indlæg med reklamebudskab er blevet slettet.

Mvh
Redaktionen

Dreje rundt eller ikke dreje rundt

Hej Carsten

Jeg forstår godt din undren.
Vi har på videnskab.dk rettet os efter naturstyrelsens anbefalinger som adskiller sig en smule fra anbefalingerne på netdoktor.
Hvis du får en skovflåt på dig og er i tvivl vil om, hvad du skal gøre, vil jeg anbefale dig at kontakte din egen læge for yderligere rådgivning.

Skovflåter på hunde.

Man kan hos enhver dyrehandel og dyrlæge købe en flåtfjerner (2 stk) for ca kr 50,-.
Den ligner nærmest et koben og er meget effektiv til fjernelse af flåter. Vi kender godt plastickortet; men det er meget svært at komme til med, især i en hundepels.
Med kobenet griber man fat helt inde ved huden og drejer forsigtigt en lille smule, samtidig med at man trækker flåtens kæber fri af huden. Flåten bortskaffes, men ikke i levende tilstand, for så har man den igen efter få minutter.
Flåter kan sidde i op til 24 timer, før de begynder at suge blod, og derfor skal man netop fjerne dem, så snart man opdager dem. En gennemgang af f.eks. hundens pels er en god ting at gøre efter enhver tur igennem langt græs eller igennem skoven.
Alle gamle husråd om vaseline, margarine, smør eller andre ting skal man glemme helt. De bevirker kun, at flåten "brækker" sig, og ER den inficeret med eksempelvis Borrelia, bliver dyret/mennesket smittet. Selv om den ikke har suget blod, har den infektionen i sit mavesekret.
Hunde og katte er særdeles udsatte for at få flåter på sig, da de færdes i græshøjde, hvor flåterne ynder at sætte sig og vente på et forbipasserende bytte.
For at forebygge angreb af både lopper og flåter på min hund, har jeg gennem mange år givet ham hvidløgsdråber. De resulterer i, at flåterne nok bider sig fast, men når de opdager hvidløgssmagen, giver de ret hurtigt slip igen.
Efter vi begyndte at bruge hvidløgsdråber, har vi haft tilsammen 3 flåter i løbet af 6 - 7 år. Flere af mine hundevenner har haft 20 - 50 flåter pr år; men de har heller ikke brugt forebyggende eller kemiske bekæmpelsesmidler. Jeg ynder ikke de kemiske midler, da der er set eksempler på en frygtelig reaktion med store væskende sår i huden hos hunde .
Det er flåt-sæson fra april til august/september.
Husk, at flåter kan leve uden deres bagkrop i lang tid, så det er hoved og kæber, der er vigtige at fjerne, og det ER altså svært at gøre med fingrene, hvis man ikke har lange negle.

Hvidløgsdråber

Steen Jensen.
En bekendt af mig bruger hvidløgskapsler, som er indkøbt i Flensburg, og de virker godt, både på ham selv og hans hund, siger han.
Men jeg har prøvet at købe hvidløgskapsler i Danmark, da jeg ikke har lyst til at rejse til Flensburg og så måske alligevel ikke få det rigtige. Men dem, jeg fik fat i, virkede ikke mod flåter. Kan du ikke fortælle, hvad det er for nogle hvidløgsdråber, du bruger, og hvor de kan købes?

Smøre noget på flåten.

Tja ikke alle læger siger det samme, lægen i vores skovskadestue mener det er en god ide at smøre noget på, men han siger tandpasta fordi det størkner og ikke lige kan tørres af, den kan så ikke ånde og slipper grebet og falder af inden den kan nå at suge eller gøre nogen skade, men det skal helst være hvis man opdager flåten med det samme/ret hurtigt, for så har den ikke noget maveindhold endnu, og er bare en lille sort prik der klør.
Og hvis man klemmer neglene ned under flåten og drejer, så lukker man jo for bagdelen så der ikke kan komme noget ud, det bruger vi når vores hund en gang imellem får en.
Det er jo det samme der sker når man bruger det flårfjernerkort, der føres ind mellem hovedet og kroppen.

Skovflåten

Man kan på apoteket få en flåtfjerner, som er et plastikkort på størrelse med et kontokort, lige til at have i lommen eller pungen. Kortet har et indhak som man skal føre under flåten, idet man løfter huden lidt med et lille klem.
De er ganske effektive, og alt kommer med ud.
Vi bruger/udleverer dem meget på blandt andet Skanderborg Festival som jo er i en skov/dyrehave, hvor jeg er medarbejder i en Værktøjsvogn, som samtidig fungerer som Skovskadestue i opstillings og nedtagnings perioden.

dreje rundt?

I denne artikel anbefales det at dreje rundt på skovflåten når man fjerner den, på netdoktor advares der mod at dreje den rundt, svært at blive klog på...

"Lad være med at prøve alle de gamle husråd med at dreje flåten rundt, brænde den med et cigaretskod eller smøre vaseline på, til den slipper. Man risikerer blot, at flåten sprøjter sit maveindhold ind og derved overfører borrelia."

http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/skovflaat.htm

skovflåter og hunde

Kan skovflåter skade hunde og hvis så hvordan?
De midler mod flåter der kan gives til hunde og som aflejrer sig under/i huden, siges ikke at skade hunden. Hvorfor skal vi så vaske os hvis vi får noget på os; og hvorfor bruger vi det ikke bare selv!

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt. Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden.

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.

Log ind

Opret en profil på Videnskab.dk

Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk

Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo
Annonceinfo