Skifter voksne tænder?
Spørg VidenskabenUgens spørgsmål bringer videnskab.dk i nærkontakt med et af de mest frygtede mennesker i verden: Tandlægen.

Kan man skifte tænder for anden gang, når man er kommet op i årene?
Det spørger Thorbjørn Heller Johansen fra Frederecia om. Han begrunder sit spørgsmål som følger:
Ligesom vi som børn fik et nyt sæt tænder, og flere dyr i naturen kan forny tænder, hale, en del af kroppen, kunne man så sætte processen i gang hos mennesker, så tandsættet fornys?
Vi har alle sammen gennemlevet den smertefulde proces i børneårene, hvor tænderne rokker sig løs, for til sidst at hænge i tynd trevl, og endelige vinke et blodigt farvel til sin ejers mund.

Tandfeen kommer på natarbejde, man må undvære at spise majskolber en overgang, men når det er overstået er det heldigvis slut. Eller er det?
Det uopslidelige hajgebis
Hajer skifter tandsæt løbende gennem hele livet. De har hele rækker af tænder siddende klar til at tage over, når de første bliver slidt op. Og Thorbjørn Heller Johansen spekulerer over, om noget lignende kan ske for os mennesker. Kan man sætte et nyt sæt tænder i gang som voksne? For eksempel når man er blevet over 45 år?
videnskab.dk sender rask væk en t-shirt til Thorbjørn Heller Johansen i Fredericia for det gode spørgsmål, og sender i samme omgang spørgsmålet videre til tandlægeskolen i København. Herfra lyder svaret:
»Det kan man ikke. Når mælketænderne er væk, kommer det, man kalder de blivende tænder. Og dem får man kun en gang i livet. Det ligger ligesom i ordet 'blivende tænder',« svarer Erik Broberg, fra Københavns Tandlægeskole.

Så altså intet hajgebis til Thorbjørn Heller Johansen. Der er ingen vej udenom at skrubbe bisserne et par gange dagligt: Når først de har taget over efter mælketænderne, hænger du på dem for livstid.
Vidste du det om tænder
Mennesket har 20 tænder i det første tandsæt, som begynder at vokse frem i seksmånedersalderen. I løbet af børneårene udskiftes 'mælketænderne' med det blivende tandsæt, på 32 tænder.
Hajer har rækker af erstatningstænder stående i kø bag hver tand i gebisset. Når en tand slides op eller rives ud, erstattes den automatisk med den næste i køen. Hajer kan skifte tænder flere hundrede gange på et liv.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44Vi æder, danser og kommer hinanden ved til jul og påske. Det samme kan man ikke sig om pinsen, men hvorfor egentlig ikke? En læser undrer sig – her er svaret. -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28Hunde spiser lort, konstaterer en læser. Vi søger et svar på, hvorfor menneskets bedste ven ikke kan holde sig fra bæ. -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24CLASSIC: 'Jeg dør af grin' er et udtryk, de fleste bruger af og til. Men kan der være sandhed bag ordene?
Spørg videnskaben

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.
Opret en profil på Videnskab.dk
Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Derfor syrer dine ben til
29. december 2011 kl. 03:53 -
Babyer blev sundest af at spise selv
22. februar 2012 kl. 10:54 -
Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi
24. maj 2012 kl. 12:41
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Tom Frandsen for 59 minutter 9 sekunder siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
-
Af Kenneth Nielsen for 2 timer 20 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Ny-tand-processen
Hvis mennesket skulle have fere sæt tænder end 2, havde det nok vist sig, ved at nye tænder voksede ud, når man "tabte" eller fik "trukket" de gamle ud.
Elefanterne får jo 3 hold tænder, og når det sidste sæt er slidt ned, går Elefanten til "begravelsespladsen" sammen hvor andre døde elefanter befinder sig.
De ved de skal dø, for de kan ikke leve uden tænder (spise, tygge o.s.v)
Mennesket skal j o heller ikke leve i al evighed, så lad os endelig nøjes med de to sæt tænder vi får.
Ældrebyrden skal vel helst ikke blive større?
Indsigt er forudsætningen for
Indsigt er forudsætningen for forståelse
Der behøves vist ingen opfordring for at se, at der ligger en forskeropgave i muligheden for at sætte ”ny-tand-processen” i gang. Man kunne starte med at aflæse de specifikke genotyper hos dyr og fisk, hvor processerne foregår.