Skal man lave sin egen tandpasta?

Figurerne Karius og Baktus var med til at udbrede budskabet om vigtigheden af at børste tænder i Danmark. Men siden Thorbjørn Egners bog om de to tanddestruktører udkom i 1949, har de gode råd for optimal tandhygiejne været mange.

Nyeste skud på stammen er, at man selv skal lave sin egen tandpasta bestående af kokosolie og natron tilsat æterisk olie med pebermyntesmag, fordi det er bedre end købe-tandpasta.

Vores læser Nina Trondhjem har stillet dette spørgsmål:

»Er det reelt sundere og bedre for éns tænder og tandkød at bruge den hjemmelavede tandpasta eller skal man holde sig til den gode, gammeldaws Colgate?«

Fluor er et nødvendigt onde

For at belyse Ninas spørgsmål, har vi været i kontakt med forskellige tandlæger. En af dem er professor Svante Twetman ved København Universitet, der er meget klar i mæglet:

»Den allervigtigste komponent i tandpasta er fluor i koncentrationer mellem 1000 og 1500 ppm (parts per million). Det er fluor, som forebygger huller i tænderne (karies), og der findes stærk evidens for, at det er effektivt.«

Den udmelding er professor Poul Erik Petersen fra Odontologisk Institut ved Københavns Universitet helt enig i. Fluorkoncentrationen i de fleste købetandpastaer er på 1000 til 1450 ppm. Hvis den er under 1000 ppm, virker den ikke effektivt mod karies.

Poul Erik Petersen tilføjer dog, at det også kan blive for meget af det gode:

»Fluor i alt for store mængder er skadeligt. Men det er for meget vand og salt også – alt skal være med måde,« fastlår professor Poul Erik Petersen.

En forebyggende tandpasta indeholder altså den ideelle koncentration af fluor, der er effektiv uden at være skadelig (se faktaboks), og som ifølge de to tandlægeprofessorer altså ligger mellem 1-1.5 gram per kilogram tandpasta (1000 og 1500 ppm).

Fluorid fås ikke i håndkøb

Så kan man jo bare hælde den rette mængde fluor i sin hjemmelavede tandpasta, og så er man vel kørende?

Nej. Der er flere problemer.

1. For det første er det ikke så ligetil selv at tilsætte fluorid i sin tandpasta.
   
2. For det andet kan man ikke bare købe fluorid – det er noget, kun tandlæger og kemikere har adgang til, oplyser Poul Erik Petersen. Tandlæger kan skrive recepter på den særlige fluorforbindelse, der bruges i købetandpasta, men som privatperson er det meget dyrt at anskaffe.

En af de vigtigste årsager til dette er formentlig, at fluorid ikke er et helt ufarligt stof.

En tredje ekspert på området, Alan Richards, der er lektor på Institut for Odontologi ved Aarhus Universitet, fortæller, at fluorid tidligere blev brugt som rottegift. Dog var det i helt andre koncentrationer, end dem der i dag tilsættes i den tandpasta, der kan købes i butikkerne.

Alan Richards forsikrer da også, at der ikke er grund til bekymring, fordi mængderne i købetandpasta er så forsvindende små.

Som et alternativ til den købte og den hjemmelavede tandpasta, er det også muligt at få sin apoteker til at sammensætte en tandpasta efter eget ønske. Dette er et godt alternativ, hvis man eksempelvis er allergisk over for bestemte ingredienser i de kommercielle udgaver, lyder det fra Alan Richards.

Hjemmelavet tandpasta rådner hurtigere

Professor Svante Twetman medgiver, at visse ingredienser i købetandpastaen – eksempelvis triclosan – er helt unødvendige. Herhjemme anbefaler Miljøstyrelsen også, at man undgår triclosan, da det er mistænkt for at kunne udvikle resistens hos bakterier og for at være hormonforstyrrende.

Triclosan anvendes som konserverings- og bakteriedræbende middel i kosmetiske produkter. Konserveringsmiddel (inklusiv triclosan) puttes i tandpasta, så den ikke rådner eller bliver inficeret, hvilket netop kan være en udfordring for den hjemmelavede udgave, påpeger Alan Richards og tilføjer:

»Den hjemmelavede tandpasta har en kort holdbarhed, så den skal laves til direkte brug og helst ikke deles med andre for at undgå smitte. Derudover er der behov for et bindemiddel, som kan holde sammen på ingredienserne, så den hjemmerørte masse ikke skiller.«

Der kan altså være nogen udfordringer forbundet med at kaste sig ud i at lave sin egen tandpasta.

Vælg en enkel tandpasta efter egen smag

Professor Svante Twetmans har et samlende bud på, hvilken tandpastatype man bør vælge:

»Den ‘hjemmelavede’ tandpasta indeholder ikke fluor og giver derfor en signifikant øget risiko for at få huller i tænderne, og det gælder alle aldre. Det er altså klogere at vælge en så enkel fluortandpasta som muligt, uden tilsætning af en masse kemikalier som blegemiddel, bakteriehæmmende eller dræbende stoffer (antiseptika) og polermiddel.«

Svante Twetman slår fast med syvtommersøm, at fluor er alfa og omega for en sund og forebyggende tandpasta, mens alle andre komponenter i en købetandpasta er mindre vigtige.

Det kan være en smagssag, hvilken tandpastatype man foretrækker, men selve smagen af ens tandpasta har ingen sundhedsmæssig betydning, understreger Poul Erik Petersen.

Om man er til de lavineskummende Colgate-typer med en stærk og overdøvende smag af pebermynte eller mere til den Zendium-agtige flade og sneblide fornemmelse af mild mynte i munden, gør altså ikke den store forskel på resultatet.

Poul Erik Petersen vil ikke at komme med en anbefaling af, hvilke konkrete tandpastamærker man bør gå efter for at undgå at agere håndlanger for industrien.

Eksperterne er altså alt i alt enige i, at det sundeste og bedste for ens tænder er en fluortandpasta. En del tyder dog på, at det er bedst at styre uden om de mærker, der bruger triclosan som konserveringsmiddel. Senest har engelske forskere fundet en sammenhæng mellem triclosan og leverkræft.

Vi takker Alan Richards, Poul Erik Petersen og Svante Twertman for deres videnskabelige inputs. Også et stort tak til Nina Trondhjem for spørgsmålet, som vi kvitterer med en Spørg Videnskaben T-shirt.

Hvis du selv har noget, der undrer dig, så tøv endelig ikke med at skrive en mail til os på sv@videnskab.dk. Du har også mulighed for at læse mange flere gode og interessante spørgsmål med deres tilhørende svar på siden Spørg Videnskaben.