Skabte Hitler noget som helst positivt?
Nazi-Tyskland forbindes med folkedrab, krig, undertrykkelse og udryddelse af handicappede, psykisk syge, jøder og politiske minoriteter. Men førte Hitlers nazistiske regime også noget positivt med sig for Tyskland og tyskerne?

Krig, undertrykkelse, folkedrab og diskrimination er det vi oftest forbinder med nazismen. Men nazisterne skabte faktisk også fremgang og beskæftigelse i Tyskland. (Foto: Shutterstock.com)

 

I 1933 overtog nazisterne med Adolf Hitler i spidsen magten i Tyskland.

Herefter fulgte mere end et årti med diskrimination af jøder, systematisk udryddelse af jøder, kommunister, sigøjnere, homoseksuelle, udviklingshæmmede og ikke mindst en verdenskrig som kostede millioner af mennesker livet.

Det ved de fleste. Men skabte Hitler og nazisterne også noget positivt for Tyskland? Og kunne det have været gjort uden folkedrab og 2. Verdenskrig?

For nylig bragte vi en artikel, der satte spørgsmålstegn ved det etiske i at bruge data fra nazi-lægers menneskeforsøg, og det fik redaktionen til at diskutere, om der måske var andre overleveringer fra nazisterne, som stadig præger videnskaben og samfundet den dag i dag--måske endda på en positiv måde.

Derfor har vi stillet det kontroversielle spørgsmål til to historikere i håb om at blive klogere på, hvordan nazisterne kunne forføre et helt folk og slippe afsted med de mange uhyrligheder mod europæiske medborgere.

Nazisterne skabte arbejdspladser

Lektor i tysk og vesteuropæisk samtidshistorie på Saxo-instituttet på Københavns Universitet, Karl Christian Lammers, har i 40 år forsket i Tysklands historie med særligt fokus på nazismen og 2. Verdenskrig.

Han fortæller, at da Hitler kom til magten i 1933 var arbejdsløsheden i Tyskland enorm. Europa var ramt af en alvorlig økonomisk krise, og den var særligt slem i Tyskland, som også havde tabt 1. Verdenskrig og derfor havde forskellige sanktioner imod sig.

»Der var omkring seks millioner arbejdsløse i 1933. I løbet af de første tre år ved magten, lykkedes det næsten nazisterne at afskaffe arbejdsløsheden. Det var et af de løfter Hitler afgav, da han kom til magten,« fortæller Karl Christian Lammers.

Oprustning gav arbejde

I første omgang satte nazisterne gang i forskellige offentlige projekter. De byggede veje, blandt andet de første motorveje, og de lavede forskelige afvandingsprojekter.

»Grundlaget for Tysklands omfattende motorvejsnet i dag blev lagt i 1930’erne, og amerikanerne brugte faktisk byggerierne i Tyskland som inspiration for deres kommende motorveje,« siger Karl Christian Lammers.

Han understreger dog, at det er vigtigt ikke at overdrive betydningen af infrastrukturudviklingen.

Fakta

Naziforskningen De nazistiske læger bedrog også en del både uetisk og menneskerettighedskrænkende forskning. Lægerne lavede blandt andet forsøg med fanger i KZ-lejre, hvor de lagde fangerne i isvand for at se, hvor længe et menneske kan holde til det. Resultaterne skulle bruges til at forbedre genoplivning af piloter eller søfolk, som var faldet i vandet. De lavede også forsøg med elektrochok på psykisk syge og med reaktionen ved øget og mindsket lufttryk hos KZ-lejr fanger. Mange døde i forsøgene.

»Nazisterne gjorde alt for at overvinde krisen. Den afgørende ting, og det der skabte flest arbejdspladser, var at opruste. Man byggede infrastruktur til oprustning i starten og opmuntrede bilindustrien til at bygge flere biler, så de senere kunne levere biler til militæret,« forklarer han.

Bryder med Europa

Oprustningen krævede dog et brud med resten af Europa.

Tyskland havde efter 1. Verdenskrig underskrevet Versaillestraktaten, som blandt andet forbød landet at have mere end 100.000 soldater i deres hær.

Nazisterne brød med Versaillestraktaten og startede en voldsom oprustning allerede i 1934. I løbet af 30’erne gik de fra at have en hær på de tilladte 100.000 til 2-3 millioner soldater.

Jobskabelse mulig uden nazisme

Lektor i historie på Roskilde Universitet Claus Bundgård Christensen har speciale i netop 2. Verdenskrig og nazismen. Han er enig i, at det lykkedes nazisterne at udrydde arbejdsløsheden i Tyskland, men han mener godt, det kunne være sket uden oprustning.

»De afskaffer arbejdsløsheden ja, men nogle af de samme ting kunne man også se i andre lande, hvor man investerede i infrastruktur.  Arbejdsløsheden kunne nok godt have været udryddet uden nazisterne. I Danmark lavede man også tiltag, som dæmmede op for arbejdsløsheden,« påpeger han.

Karl Christian Lammers anerkender at infrastrukturudviklingen gav noget, men slet ikke nok til at skabe det boom i arbejdspladser.

»Det er oprustningen, som bliver en motor i den økonomiske genrejsning,« siger han.

Nazisterne plyndrede besatte lande

Næste spørgsmål er så, hvordan Tyskland pludselig havde råd til at opruste samtidig med at landet lå på bunden af en økonomisk krise.

Karl Christian Lammers forklarer, at krigsforberedelserne i høj grad skete for lånte penge.

»De firmaer, som producerede for den tyske stat fik veksler, som kunne indløses i bankerne.  Bankerne kunne så indløse vekslerne i Reichsbank (nationalbanken red.) Man lånte eller brugte den tyske befolknings opsparing til at finansiere oprustningen og senere krigene,« fortæller han.

Det tyske "beskæftigelseseventyr" kunne formegentlig ikke være sket uden oprustningen og de mange krige.
(Foto: <a>Everett Historical</a> / <a>Shutterstock.com</a>)

Da Tyskland angriber og besætter først Polen og senere Frankrig og Danmark, kommer de besatte lande til at bidrage til Tysklands krigsførelse.

»De nye territorier kom til at betale for oprustningen. De lande som Tyskland erobrede kom til at bidrage til den tyske økonomi: Danmark med landbrug og fiskeri, Frankrig med industri og landbrug,« siger Karl Christian Lammers.

Nazisterne plyndrede desuden guldbeholdningen i de lande, de besatte.

 

Tyskere var imod krig

Dermed havde et lignende opsving med stor sandsynlighed ikke været muligt uden at starte de mange krige.

Det paradoksale er, at flertallet af den tyske befolkning faktisk var imod krig, fordi 1. Verdenskrigs rædsler stadig lå frisk i erindringen. Alligevel accepterede tyskerne, at nazisterne gik ind i både Polen, Tjekkoslovakiet, Danmark, Norge, Belgien, Holland og Frankrig.

»Stemningsmålinger fra den tid viser, at størstedelen af tyskerne var imod en ny krig. Da krigen indledes i 1939, så bakker befolkningen modvilligt op. De accepterer angrebet på Polen, fordi det retfærdiggøres af nazisterne som defensivt,« fortæller Karl Christian Lammers.

Angrebene i 1940 på Danmark og Norge forklares med, at de to lande ikke overholdt deres neutralitetsforpligtigelser. Og de resterende angreb forklares også defensivt.

 

Lovlig diskrimination var ok

Faktisk anslås det, at op mod 70 procent af den tyske befolkning bakkede op om nazisterne frem til 1940.

»Demokrati var ikke nogen selvfølge. Man kunne godt stille spørgsmål ved demokratiet som styreform -- det gjorde man også i veluddannede i kredse i Danmark. Sterilisation af åndssvage var også en del at tidens tanker,« fortæller Claus Bundgård Christensen.

Det samme gjaldt racespørgsmålet og tankerne om overlegne og underlegne racer.

Karl Christian Lammers forklarer, at mange tyskere faktisk accepterede diskriminationen mod jøder, så længe den var lovlig, så at sige.

Grundlaget for Tysklands omfattende motorvejsnet blev lagt i 1930'erne.
(Foto: <a>Shutterstock</a>

»Når diskriminationen skete via love og dekreter, blev det accepteret. Men ikke hvis det udmøntede sig i selvtægt. Vi har øjenvidneberetninger fra 1938 fra krystalnatten, hvor synagoger blev angrebet og smadret. Her siger folk, at antisemitisme er okay, men ikke på den måde,« fortæller han.

 

Mangel på arbejdskraft løses med tvangsarbejde

Da England angriber Tyskland i 1939, går det for alvor tilbage med støtten til nazistpartiet, fordi tyskerne nu føler, de er i krig.

Opbakningen til partiet faldt mere og mere, da krigen mod Sovjetunionen blev indledt i 1941, og de tyske tabstal begyndte at stige. Samtidig steg modviljen mod krigene.

Derudover begyndte landet faktisk at mangle arbejdskraft, fordi så mange omkom i krigene.

Så for fortsat at kunne holde gang i krigsmaskineriet, begynder nazisterne at bruge tvangsarbejdere fra de erobrede lande og fra udryddelseslejrene.

»Filosofien var, at når de alligevel skulle slås ihjel, så kunne de ligeså godt arbejde sig i ihjel,« fortæller Karl Christian Lammers.
På den måde kom tvangsarbejdere også til at bidrage til krigsførelsen.

 

Nazismen hører til på den historiske mødding

Så selv om nazisterne formåede at udrydde arbejdsløsheden primært med krigsforberedelserne, så blev der ikke meget positivt tilbage, da krigen var slut.

»På bundlinjen gjorde det ikke noget godt for Tyskland. Ud over de enorme tab af menneskeliv, så var det også et kæmpe tab af kultur, fordi landet jo blev bombet sønder og sammen. Jeg mener virkelig, at nazismen hører til på historiens mødding,« påpeger Claus Bundgård Christensen.

Karl Christian Lammers understreger dog, at i mange tyskeres erindring fremstod især 1930'erne som en god tid, fordi arbejdsløsheden blev afskaffet, og befolkningens levestandard steg i forhold til starten af 30’erne.

»Det forklarer, hvorfor mange efter 1945 alligevel havde et positivt indtryk af nazismen, indtil den igen førte Tyskland ud i en krig kun knapt 20 år efter 1. Verdenskrig. I tyskernes erindring fremstår 1930'erne positivt, og nazismen --trods forfølgelse og diskrimination -- blev oplevet og erindret som noget positivt,« fortæller han.

Vi takker forskerne for deres medvirken til svar på spørgsmålet. Hvis du selv sidder med et spørgsmål om både godt og ondt, som du gerne vil have videnskabens svar på, så er du velkommen til at skrive til sv@videnskab.dk. Tager vi dit spørgsmål op, kvitterer vi med en flot Videnskab.dk t-shirt.

Det sker