Omskæring: Hvad skal forhuden egentlig bruges til?
Verden over omskæres mænd af forskellige årsager, men er der ikke en god grund til, at vi mænd fra naturens side er udstyret med en forhud? En nysgerrig læser har spurgt videnskaben.

Forhuden beskytter glans på penis, der ellers er et indvendigt organ. (Illustration: Shutterstock)

 

Forhuden. Den der lille klat hud, der dækker spidsen af vores penis. Hvorfor er den der egentlig? Hvorfor får millioner af mennesker den fjernet - og er der grund til at beholde den?

Dagens Spørg Videnskaben er ikke så meget et spørgsmål, som det er en undren.

En af vores læsere har nemlig studset over, hvorfor man omskærer drengebørn i mange lande og religioner. Selv i Danmark bliver børn omskåret, men samtidig har han kunnet læse, at flere omskårne mænd prøver at få lavet en kunstig forhud – og det har fået ham til at skrive ind til Spørg Videnskaben.

Lars Viggers skriver:

»Jeg vil gerne vide, hvilke funktioner forhuden har.«

Derfor er vi gået til en af verdens førende forhudsforskere, der heldigvis er dansker, for at finde svaret. Nemlig Morten Frisch, der er overlæge i epidemiologisk forskning på Statens Serum Institut og adjungeret professor i seksuel sundhedsepidemiologi ved Aalborg Universitet.

Forhuden beskytter glans

Morten Frisch fortæller, at selvom omskæring er meget udbredt, så er der desværre stor uvidenhed om, hvad den vigtige forhud er til for. Den har nemlig flere funktioner.

»Først og fremmest beskytter forhuden jo penishovedet, altså glans på penis. Glans er i virkeligheden et indre organ, og derfor skal den beskyttes – ellers tørrer den ud,« siger Morten Frisch.

Når forhuden fjernes, så forsvinder ikke bare beskyttelsen, men også følsomheden.

»Vores krop er så smart, at den selv forsøger at kompensere for den manglende forhud for at beskytte den blotlagte glans med et nyt lag hud. Men det nye lag hud er hårdt, og så reduceres følsomheden betydeligt. Det kan mange omskårne mænd berette om, og det har videnskabelige undersøgelser også påvist,« siger han.

Forhuden giver mere følsomhed under sex

I forhuden, som beskytter den underliggende glans, sidder der en stor koncentration af fintfølende nerver. Når forhuden skæres af, fjernes samtidig de fintfølende nerver.

»De her specialiserede nerver og følelegemer er særligt gode til at formidle sanseindtryk fra lette berøringer. De bidrager væsentligt til oplevelsen under seksuel stimulation,« forklarer Morten Frisch.

Derudover stimulerer forhuden både manden og hans partner ved den såkaldte 'gliding movement'.

LÆS OGSÅ: Omskæring af mænd giver dårligt sexliv

»Når manden fører sin penis ind og ud af kvindens skede, sker der en stimulation, men selve forhuden trækkes også frem og tilbage over penishovedet, og det øger stimulationen. Uden forhuden er manden nødt til at støde hårdere for at opnå samme stimulation, og det opleves af nogle kvinder som smertefuldt,« siger Morten Frisch.

Umuligt at lave ideelt studie

En undersøgelse Morten Frisch udgav i 2011 viste, at tre gange så mange omskårne mænd - som intakte mænd - klager over problemer med at få orgasme. Risikoen for, at kvinder med omskårne mænd får smerter ved samleje, er otte gange højere, og risikoen for problemer med at opnå orgasme for kvinderne er næsten tre gange højere, end hos kvinder der har mænd med intakt forhud.

Kun få af mændene i undersøgelsen var dog omskåret i spædbarnsalderen. Resten var blevet omskåret senere i barndommen, og et fåtal blev omskåret i voksenalderen, formentlig fordi forældrene og lægen har vurderet, at forhuden var for stram.

»Videnskabeligt set ville den ideelle undersøgelse være én, hvor man fulgte en stor gruppe raske drenge uden forhudsproblemer op gennem livet. Efter lodtrækning skulle halvdelen så omskæres på et givet tidspunkt, og den anden halvdel skulle forblive intakte. Så kunne man vurdere deres svar på spørgsmål om sexlivet, når de blev voksne.«

»Men det ville være umuligt at gennemføre, for ingen forældre i vores del af verden vil lade en lodtrækning afgøre, om deres søn skal omskæres eller ej. Og det bliver endnu mere umuligt at få raske voksne mænd uden forhudsproblemer til at være med i en undersøgelse, hvor lodtrækning skal afgøre, om de skal omskæres eller ej.«

»Derfor er vi nødt til at anvende resultater fra andre typer af undersøgelser, som ikke er helt ideelle rent videnskabeligt,« siger Morten Frisch.

Historisk omskæring holdt hænderne over dynen på onanister

En anden sideeffekt ved omskæringen er ifølge Morten Frisch, at det bliver sværere at onanere. Det var især populært i de engelsktalende lande under den strenge Victoria-tid helt op til starten af 1900-tallet, hvor onani ikke var velset.

»Man skal ofte tilføre mere fugt, når man er omskåret, fordi der ellers opstår for meget friktion, når man onanerer. Derfor anbefalede lægerne omskæring i Victoria-tiden, fordi man mente, at onani var skadeligt,« siger Morten Frisch, der også forklarer, at jøderne har kendt til effekten i over 2.000 år.

Fakta

Halvdelen af alle drengebørn omskæres i USA. Alligevel har USA, ifølge Morten Frisch, betydeligt højere HIV-rater pr. indbygger, end Danmark har. I flere afrikanske lande har man sammenlignet forekomsten af HIV-smittede med antallet af omskårne. Det er ikke lykkedes at finde nogen sammenhæng.

»I skrifter helt tilbage fra Jesu tid beskrev prominente jødiske skriftkloge, helt uden omsvøb, at et af formålene med omskæring var at nedsætte mænds seksuelle følsomhed for at gøre dem mindre dyriske. Denne oldgamle kendsgerning har mange tilhængere af omskæring travlt med at bortforklare nu, hvor sex er mere accepteret,« siger Morten Frisch.

»Masseomskæring er kontroversielt og meningsløst«

Amerikanske forskere mener at have fundet en lang række sundhedsmæssige fordele ved omskæring. Blandt andet skulle omskæring reducere risikoen for HIV, AIDS, herpes, peniscancer og urinvejsinfektioner.

Men de effekter afviste Morten Frisch sammen med 37 andre professorer og overlæger fra hele Europa og Canada i 2013.

»Der er ingen troværdige holdepunkter for, at omskæring hjælper mod disse sygdomme. Argumenterne for at omskære for at forebygge peniscancer er det rene nonsens. Peniscancer er så sjældent, at man skal omskære mellem 100.000-300.000 drenge, hvoraf 5.000-15.000 vil få operationskomplikationer, for bare at forhindre ét enkelt tilfælde af sygdommen. Peniscancer kan let forebygges ved brug af kondom og vaccination mod HPV,« siger han.

Argumentet med urinvejsinfektionerne imponerer heller ikke Morten Frisch.

»En halv til én procent af nyfødte drenge får en urinvejsinfektion i de første leveår, og den kan let behandles med et par dages antibiotika,« siger han.

Holder man det op i mod konsekvenserne af omskæringen, så giver argumenterne slet ikke mening, ifølge Morten Frisch.

Fem procent af alle drenge får nemlig komplikationer som følge af omskæringen, og det er fra udlandet anslået, at der dør ét barn for hver gang ca. 10.000-15.000 drenge omskæres (19/5-2014: P1-programmet Detektor har sidenhen sat spørgsmålstegn ved undersøgelsens validitet), senest i Oslo i 2012.

Forsker: Uden formål ville evolutionen have fjernet forhuden

Der er altså, ifølge Morten Frisch, mange gode grunde til at beholde sin forhud, og han mener da også, at den var forsvundet af sig selv for længst, hvis den ikke havde noget formål.

»Hvis forhuden ikke havde nogen funktion, eller at det ligefrem var gavnligt ikke at have den, så ville evolutionen jo have fjernet den for længst. Alle andre pattedyr med udvendige kønsdele har også en forhud, så det ville være bizart at forestille sig, at evolutionen skulle tage så meget fejl,« siger han og nævner, at klitoris på kvindekroppen faktisk også er beskyttet af en forhud.

Forskning peger i flere retninger

Ifølge Dan Meyrowitsch, der er lektor og epidemiolog ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, er der dog også forskning, der peger i den modsatte retning.

I en større systematisk bedømmelse af 2675 videnskabelige publikationer, som i efteråret 2013 blev udgivet i Journal of Sexual Medicine er resultatet nemlig, at der ikke var forskelle på omskårne og ikke-omskårne mænds seksuelle funktionsdygtighed, følsomhed eller seksuelle oplevelser. Han tager dog højde for, at forfatteren er en kendt fortaler for omskæring, men mener alligevel at studiet har relevans.

Samtidig er der også forskning, der tyder på, at omskårne mænd heller ikke onanerer mindre, end mænd med forhud. Det var i hvert fald resultatet af et studie fra 2010 med 4000 australske mænd, at de faktisk onanerede en smule mere end ikke-omskårne mænd.

Ifølge Dan Meyrowitsch er der desuden god evidens for, at omskæring nedsætter risikoen for HIV-smitte, men det forudsætter, at omskæringerne foretages i områder med høj intensitet af HIV-smittespredning.

Han fremhæver også, at omskæring kan reducere risikoen for human papillomavirus (HPV), der kan være en forløber for livmoderhalskræft hos partneren, og selvom det ikke har meget relevans i et land som Danmark, så har det betydning for lavindkomstlande, hvor man i modsætning til eksempelvis Danmark ikke har de samme vaccinationsprogrammer rettet mod HPV, siger Dan Meyrowitsch.

Forskere uenige om omskæring

Morten Frisch er ikke enig i, at alle studierne kan tages for gode varer.

»Det er australieren Brian J. Morris, der står bag artiklen i Journal of Sexual Medicine, og han er en af de mest udskældte og fanatiske bannerførere for tvangsomskæring af nyfødte drenge.«

»I denne artikel blander han videnskabelige resultater for en række vidt forskellige seksuelle problemstillinger sammen, foretager en kritisabel, subjektiv kvalitetsvurdering af de enkelte studier, og vægter dem så efter størrelse, som om de uden videre kan sammenstilles i ét fælles, meningsfuldt mål. Det er ikke god videnskab, selv om det på overfladen ser sådan ud,« siger han.

Morten Frisch medgiver dog, at det ikke kan udelukkes, at omskæring muligvis har en effekt på HIV-smitte blandt voksne mænd i udsatte afrikanske lande, men at der her er tale om omskæring i voksenalderen, og ikke hos nyfødte.

Vi takker for svarene, og der er selvfølgelig en T-shirt på vej til vores nysgerrige læser, som tak for det gode spørgsmål.

Som altid vil vi opfordre vores læsere til at undre sig over verden omkring dem og sende deres undren ind til sv@videnskab.dk.

Du kan også overveje at købe Videnskab.dk's seneste bog, som kredser lidt om samme område på kroppen med dette spørgsmål. 'Hvad gør mest ondt - en fødsel eller et hårdt spark i skridtet?' indeholder 77 af de bedste spørgsmål og svar og er den perfekte gave til både store og små nørder.