Annonceinfo

Myte-tjek: Kan man smadre et glas med stemmen?

VideoCLASSIC: I Tintin skråler operasangerinden Bianca Castafiore så højt, at hendes stemme splintrer al glas i nærheden. Er det ren fantasi, eller kan man rent faktisk knuse glas med stemmen, spørger en læser.

Emner: , , ,
Se i videoen, om det lykkes operasanger Maria Hanke og lydforsker Finn. T. Agerkvist at springe glasset. Musik i videoen: Danosongs.com

Når Bianca Castafiores stemme får vinglas, brilleglas, lysekroner og en skudsikker glasmontre til at splintres i Tintin-tegneserien 'Enhjørningens Hemmelighed', er det så realistisk?

Nej, vil de fleste nok mene. Men flere nysgerrige læsere vil gerne være helt sikre. Det gælder både Tintin-læser Anders Viborg og den nysgerrige Liv Ea Felumb Conrad, der i en mail til Spørg Videnskaben skriver:

»Den gamle myte om, at man kan smadre glas ved hjælp af stemmen, er vel opstået på en eller anden måde. Har man undersøgt, om det kan lade sig gøre?« 

Spørg Videnskaben får operasanger til at teste glas med sin stemme

På redaktionen er vi lige så nysgerrige efter at opklare myten som vores læsere. Vi ringer derfor til lydforsker Finn T. Agerkvist fra Institut for Elektroteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

»Jeg har aldrig selv hørt om, at det er sket i virkeligheden. Men lad det komme an på en prøve,« opfordrer han og inviterer os ud på DTU Elektro for at lave forsøget.

Den mulighed vil Spørg Videnskaben ikke lade passere forbi. Vi går derfor straks på jagt efter en operasanger, der vil medvirke i forsøget – og vi skal ikke lede længe, før der er bid.

»Det er da den sjoveste forespørgsel, jeg har fået længe! Det vil jeg gerne være med til!« griner Maria Hanke, der er professionel opera- og koncertsanger og uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Man skal finde glassets egenfrekvens

Fakta

Frekvens er en betegnelse for, hvor hurtigt noget svinger. Svingningerne måles i Herz, hvor 1 Herz er 1 svingning per sekund.

Egenfrekvens er det antal svingninger (Herz) per sekund, som et system svinger med, når det bliver bragt ud af sin ligevægtsstilling.

Rammer man en tings egenfrekvens, opstår der resonans.

Resonans kan opstå i mange ting – f.eks. i bygninger, hvis vinden rammer bygningens egenfrekvens. Derfor er det vigtigt at tænke på resonans, når man bygger høje bygninger.

Kilde: Den store Danske

Med to engagerede kilder i hus, kan vi begynde at arrangere eksperimentet. For hvad skal der egentlig til, for at forsøget skal lykkes?

»Det er faktisk ret simpelt. Hvis I tager et par glas med, så har jeg et såkaldt accelerometer, som er et redskab, man bruger til at måle frekvenser, dvs. antal svingninger, med. Det gør det lettere for Maria at spore sig ind på, hvilken tone hun skal ramme,« siger Finn T. Agerkvist.

Det er nemlig sådan, at alle glas har en tone, de helst vil svinge ved, også kaldet glassets ’egenfrekvens’. Man finder den ved at knipse til glasset, hvorefter man kan aflæse på accelerometeret, hvilken tone der er tale om.

»Myten går vist på, at det høje C er det, der får glas til at smadre, men det er det ikke nødvendigvis. Det kommer helt an på glassets størrelse og form,« forklarer Finn T. Agerkvist.

Lyden skaber resonans i glasset

Når man kender glassets egenfrekvens og frembringer nøjagtigt denne tone i nærheden af glasset, f.eks. med et musikinstrument eller en kraftfuld stemme, opstår ’resonans’ – altså genklang. Det vil sige, at glasset begynder at svinge med.

Tanken er, at forstærker man denne tone tilstrækkeligt, vil glasset til sidst svinge så kraftigt, at det splintrer.

»Men spørgsmålet er, om den lyd, en stemme kan frembringe, kan blive kraftig nok til at får glasset til at svinge så meget, at det går i stykker,« siger Finn T. Agerkvist.

Fakta

Spørg Videnskaben Classic

Cirka en gang om ugen 'genudgiver' vi en artikel fra arkiverne af vores populære brevkasse, Spørg Videnskaben.

Denne blev oprindelig bragt på Videnskab.dk 10. september 2012.

Har du selv et spørgsmål, så send det til sv@videnskab.dk

»Vi må prøve os frem. Om ikke andet har jeg en stor højttaler også – den kan vi eventuelt også tage i brug, hvis det bliver nødvendigt. Men ikke dermed sagt, at det er en garanti for succes,« siger han.

I videoen ovenfor kan du se, hvordan eksperimentet foregik – og ikke mindst, om det lykkedes Maria Hanke og Finn T. Agerkvist at smadre glasset.

Nedenfor kan du til sammenligning se eller gense klippet fra Steven Spielbergs Tintin-film, hvor Bianca Castafiore giver den fuld gas.

Du kan også høre eksperimentet som podcast på Den2Radios hjemmeside.

 

Kun 2 glas?

Jeg synes, det er lidt pauvert - når man nu har fået samlet diverse tværfaglige kapaciteter om en opgave - kun at præstere 2 (to) forsøgsobjekter!
I burde have stillet, om ikke en mindre skov af krystalglas, så dog et mere repræsentativt udvalg til rådighed.

Til en eventuel (med stor spænding imødeset) gentagelse af eksperimentet, bør også indforskrives en glaspuster eller anden fagperson med speciale i glastilvirkning og især glassets afhærdning, hvilken jvf. en tidligere kommentar kan tænkes at være udslagsgivende i individuelle glas' følsomhed overfor påvirkninger.

Tilbage til artiklens emne, tak

Redaktionen

Spring nu ikke i luften

Kære Dorte Nielsen

Jeg håber da ikke du mener, at man udleverer folk til 'spot og spe' bare fordi man siger, at de bruger ordene forkert? Man skulle da gerne kunne forbedre sin egen og andres gang på her jorden ved at være positivt kritisk. To-vejs-kommunikation hedder det vist - og det skal vel ikke altid være 100 % relevant i forhold til hvad kun den ene siger? Så er det vist, at os i knarke-alderen skal lære at anbringe en smiley :-) .... så dem, der er yngre, kan forstå, at ironi og kritik KAN være venligt ment :-).

Venlig hilsen (som man siger)
Jens Morten Hansen, 65, :-(

Svar til det sidste sidespring/sprang

OK! Vi opfordrer / udfordrer hermed Ditte Svane-Knudsen og korrekturlæseren til sammen at nærlæse artiklen om de transitive verber på sproget.dk, for dernæst sammen at tilrette noten på Youtube på en måde, så de derved demonstrerer, at de nu - elegant - magter brugen af de transitive verber på dansk :)
Endvidere opfordrer vi folkeskolen, ungdomsuddannelserne og Danmarks Journalisthøjskole til at undervise i transitive verber - og ikke bare undervise, men også sikre sig, at eleverne har forstået på et niveau så de kan bruge verberne korrekt! - således at de ikke sendes hjælpeløse ud i verden for dér at udstille deres vankundighed til spot og spe for alverden.
Vi mener det! Og hvis uddannelsessystemet ikke snart forstår det, sender vi Vibeke fra Nikoline Werdelins seneste striber i Politiken efter dem :)

Et sidste sidespring/spræng

Den elegante variation i sprogbruget skyldes, at teksten efter kritik fra flere debattører er omskrevet fra den oprindelige, så de to ord springe og sprænge er blevet erstattet af andre lige så dækkende. Korrekturlæseren har dog glemt at rette teksten under stillbilledet fra YouTube.

Sprogbrug vs sprængte glas

Bemærk lige hvor elegant videnskabs-journalisten Ditte Svane-Knudsen varierer sin sprogbrug og dermed helt undgår at bruge springe/sprænge. Så ja: tråden bevæger sig i den grad væk fra emnet.
De, der interesserer sig for transitive verber eller føler sig usikre på anvendelsen af samme,, anbefales at læse videre på sproget.dk, fx Springe og sprænge :)
Mvh
Dorte

glas der går i stykker

Nu bevæger vi os vist bort fra emnet ikk'.....så istedet bruge jeg en anden formulering..
... Glasset gik i stykker ved en høj lyd, som operasangerinden frembragte i sin i øvrigt gode fremførelse af en sang ,arie, eller hvilken formulering der er passende)
m.v.h. elly elversøe

Springe/sprænge

Nej, det er ukorrekt. Selv om mange gør som du siger. Ordet 'sprænge' har været udsat for en betydelig betydningsforskydning i de senere årtier. Engang skulle man sige 'at hestene sprænger af sted' hvis man mente at hestene bruger al deres muskelkraft, mens man mente at hestene springer over noget, hvis de 'springer'.

Det spiller nok også ind i sprogforvirringen, når 'æ/e' ligger op ad brugen af 'i'. Mange siger 'grundliggende', når de mener 'grundlæggende'. Fx en 'grundliggende' sten ligger på jorden, mens en grundsten eller et afgørende argument er 'grundlæggende'.

Mange 'ligger op' til diskussion, mens de burde 'lægge op'. Og hønen 'ligger' ikke æg, men 'lægger' æg. Og en høne der 'lægger' er en læggehøne, ikke en 'liggehøne'. En 'liggehøne' må være en høne der ligger ned.

Ordet 'prent' er også stort set erstattet af 'print', men her er der tale om en angelsaksificering. Før sagde man fx 'jeg har læst det på prent', mens især unge nu siger, at det har læst det på 'print'. Men det er en egentlig meningsforvirring: At læse et 'print' er at læse noget, man har printet ud på printeren, mens det at have læst noget på 'prent' betyder, at det man har læst er (bog)trykt.

Springe/sprænge

Både springe og sprænge bruges i forbindelse med bomber, hvad enten det drejer sig om rigtige bomber eller om de billedlige, som man kan komme ud for under en valgkamp. Springe betyder det samme som ‘eksplodere’; derfor er det bomben, der springer. Sprænge bruges om den person, der får bomben til at eksplodere.

at 'springe' glas

Det hedder at sprænge et glas, ikke at 'springe'.

glas der sprænges ved sang

For en del år siden, viste TV hvordan et glas sprang ved lyden af stemmen fra en dansk operasangerinde - jeg husker desværre ikke navnet på sangerinden -lige her og nu - men det er måske omkring 10 år siden.....
e.e.

Er er ikke bare glas

De glas vi har i dag er lavet af en kontrolleret glasblanding og glasset er afspændt. Sådan var glas ikke i gamle-dage.

Myth Busters Breaking Glass With Human Voice 3/3

Det lykkedes dem faktisk - med hjælp fra lidt teknik:

http://www.youtube.com/watch?v=oXV45t6wlWU

Seneste fra Spørg Videnskaben

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg