Må jeg springe morgenmaden over?
Du har sikkert hørt, at morgenmåltidet er dagens vigtigste måltid. Men er det virkelig det? Og må man springe morgenmaden over, hvis man vil tabe sig eller bare ikke har lyst til at spise? Her kommer videnskabens svar.

Morgenmaden bliver ofte omtalt som dagens vigtigste måltid. Men er det nu også rigtigt? (Foto: Shutterstock)

 

I folkemunde hører man ofte, at morgenmaden er dagens vigtigste måltid. Men for nogle mennesker kan det være en daglig kamp at synke havregrynen, uanset hvad de gør for at pynte på den.

»Jeg er et af de mennesker, der absolut ikke bryder mig om at spise morgenmad,« skriver Videnskab.dks læser Mads Gommesen.

»Ofte skal jeg have været vågen i flere timer, før sulten indfinder sig. Når folk opdager dette om mig, får jeg ofte fortalt, at det er meget usundt ikke at spise morgenmad. Det er næsten i kategorien storryger. Jeg har ledt efter noget videnskab til at bakke op om denne holdning, men synes ikke at finde noget entydigt. Så hvad er sandheden?« spørger han i en e-mail til Spørg Videnskaben.

Flere andre læsere har også stillet spørgsmål til morgenmaden, særligt om man må springe den over, hvis man gerne vil skrue ned for kalorieindtaget og tabe sig.

»Hvad er op og ned? Må man droppe morgenmaden, hvis man gerne vil tabe sig?« spørger Anne-Kathrine Pedersen i en e-mail.

Vi ved ikke, hvor vigtig morgenmaden er!

For at få styr på, om morgenmaden virkelig kan leve op til sit ry som dagens vigtigste måltid, har Spørg Videnskaben hevet fat i flere undersøgelser og forskere.

Det står dog hurtigt klart, at videnskaben ikke kan give noget entydigt svar på, om morgenmaden er så vigtig, at man ikke må springe den over.

»Vi har ingen sikker viden om, hvorvidt det er sundt eller usundt at skippe morgenmaden. I det hele taget er vores viden om de sundhedsfremmende effekter betinget af antallet af daglige måltider usikker,« siger Allan Vaag, som er overlæge og klinisk professor på Københavns Universitet.

Samme melding kommer fra lektor Lesli Hingstrup Larsen, som selv har forsket i morgenmads betydning for resultatet på badevægten.

»De morgenmadsstudier, som er lavet, peger i forskellig retning,« siger Lesli Hingstrup Larsen, som er lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Det udbredte mundheld om, at morgenmaden er dagens vigtigste måltid, er der altså ikke noget klart videnskabeligt belæg for, påpeger Allan Vaag.

Hvad med børns morgenmad?

Havregryn eller cornflakes?

Om det er sundt og godt for badevægten at spise morgenmad eller ej, kan naturligvis også være afhængigt af, hvad du spiser til morgenmad.

Et amerikansk studie betalt af havregrynsfirmaet Quaker Oates tyder eksempelvis på, at havregryn holder på mætheden længere tid end cornflakes.

Nogle forskere mener også, at morgenmad øger børns evne til at lære i skolen, men effekten er omdiskuteret - læs mere i artiklen Kan morgenmad påvirke børns eksamenskarakterer?

Allan Vaag understreger dog, at nogle mennesker formentlig har oplevelsen af, at morgenmaden kan være vigtig for deres velbefindende og ydeevne på arbejde eller i skole.

Når det gælder børns morgenmad, konkluderer en rapport fra Københavns Universitet da også, at »morgenmaden har en positiv betydning for børns læring, særligt for de yngre børn.«

»Det er specielt børnenes koncentrationsevne og hukommelse, der bliver påvirket negativt ved manglende indtagelse af morgenmad eller indtagelse af morgenmad med for lavt et energiniveau,« lyder det i rapporten, som er fra 2009, og som samler den ’forhåndenværende videnskabelige litteratur vedrørende kostens betydning for læring og adfærd hos børn.’

Ifølge Allan Vaag kan det samme formentlig gøre sig gældende for nogle voksne, at de føler sig mindre koncentrerede uden morgenmad, men der findes ikke undersøgelser, som mere generelt kan fastslå, hvorvidt voksne klarer sig dårligere eller ej, hvis de dropper morgenmaden.

Taber man sig, hvis man dropper morgenmad?

Men hvad så med resultatet på badevægten? Bør man spise morgenmad eller droppe den, hvis man gerne vil tabe sig?

Nogle studier har indikeret, at dropning af morgenmaden kan betyde, at man spiser mere senere på dagen og dermed ender med samlet set at have et højere energiindtag, til trods for at man har droppet morgenmaden.

»Hvis du har skippet morgenmaden, vil du måske være ekstra sulten, det vi kalder hungersult, til næste måltid. Og det kan måske give anledning til, at du spiser mere til frokost eller spiser små, usunde mellemmåltider. Logikken lyder simpel nok, men der er ikke noget videnskabeligt belæg for at sige, at det generelt forholder sig sådan, at man spiser mere senere på dagen, bare fordi man har droppet morgenmaden,« siger Allan Vaag.

Skal man tro resultaterne fra et nyere studie fra blandt andet Københavns Universitet, gør det da heller ikke den store forskel for slankekuren, om man spiser morgenmad eller ej, i hvert fald ikke på den kortere bane. I studiet fulgte forskerne 309 raske, overvægtige forsøgspersoner, som ønskede at tabe sig, igennem 16 uger.

»Resultaterne fra vores studie viser, at anbefalingen om at spise morgenmad ikke har nogen betydning for vægttabet. Vi inddelte forsøgspersonerne i tre grupper, hvoraf den ene spiste morgenmad, den anden sprang over, og den sidste ikke fik nogen råd om morgenmad. Efter 16 uger kunne vi ikke se nogen væsentlig forskel i vægttabet hos gruppen, som havde spist morgenmad i forhold til dem, der ikke havde,« fortæller Lesli Hingstrup Larsen, som var en af forskerne bag studiet.

Hvad med vægten på den lange bane?

De danske resultater passer fint med konklusionen i et andet studie, som samler forskningen på området.

»Randomiserede kontrollerede studier (som varer 2-3 uger, red.) viser ingen effekt på vægtændringer ved at droppe morgenmaden,« konkluderer forskeren i sit studie.

Morgenmad og vægttab

Et opsamlingsstudie (review) fra 2014 konkluderer følgende om morgenmad og vægttab:

- Tre helt korte (akutte) studier af, hvilken effekt det har på forsøgspersonens energiindtag og appetit senere på dagen at droppe morgenmaden, »viser tvetydige resultater« og »giver ikke stærk støtte« til teorien om, at man samlet set indtager mere energi, hvis man dropper morgenmaden.

- Fire længerevarende (to-tre uger), randomiserede, kontrollerede studier, der anses som den bedste type studier inden for lægevidenskab, »viser ingen effekt på vægtændringer ved at droppe morgenmaden.«

- Fire prospektive studier (lægevidenskabelig undersøgelse, hvor man følger patienter i et vist tidsrum), hvor patienterne følges i 3, 7 til 10 år, viser at »personer, som oftere indtager morgenmad, tager mindre på i vægt.«

Det påpeges dog, at de prospektive studier ikke viser kausalitet, idet forsøgspersonerne ikke nødvendigvis tager mindre på, fordi de spiser morgenmad.

Kilde: Meal skipping and variables related to energy balance in adults: A brief review, with emphasis on the breakfast meal

Med andre ord ser det altså ikke ud til at have den store indflydelse på en korterevarende slankekur, om man vælger at spise morgenmad eller ej.

Men hvad sker der med vægten på den lange bane, hvis man vælger at droppe morgenmaden mere permanent?

Professor Allan Vaag henviser til »et ret flot studie«, hvor 6.764 voksne briter blev fulgt igennem en årrække og fik målt deres vægt ved undersøgelsens start (1993-1997) og slutning (1998-2000). Her tog de mennesker, som spiste en god portion morgenmad, mindre på i vægt end andre.

»Selvom alle deltagere i studiet tog på i vægt, var det forbundet med en relativt lavere vægtforøgelse, at indtage en større procentdel af det daglige energiindtag ved morgenmaden,« konkluderer forskerne.

Resultatet bakkes op af et studie, hvor en amerikansk forsker samler resultaterne fra fire længerevarende undersøgelser af morgenmadens rolle for vægttab. I de fire studier er forsøgspersonerne blevet fulgt igennem 3,7 til 10 år og samlet set konkluderer den amerikanske forsker, at »personer, som oftere indtager morgenmad, tager mindre på i vægt.«

Morgenmadsstudier betales af industrien

Resultatet kan lyde overbevisende, men Allan Vaag advarer mod at drage forhastede konklusioner på baggrund af morgenmadsstudierne. Denne type undersøgelser siger nemlig ikke noget om årsagssammenhængen, selvom forsøgspersoner, som spiser morgenmad, tager mindre på i vægt, skyldes det nemlig ikke nødvendigvis det faktum, at de spiser morgenmad.

»Når mennesker, som skipper morgenmaden, tager mere på, kan det også skyldes alle mulige andre forhold end lige præcis morgenmaden. Det kunne måske være, at dem, som skipper morgenmaden, generelt ikke har så godt styr på deres liv. De har måske mere travlt og spiser derfor mere usundt end mennesker, som lever stille og roligt og tager sig tid til at spise morgenmad. Alle de ting, vi gør i dagligdagen, hænger sammen og påvirker vores vægt, så derfor kan man ikke bevise en årsagssammenhæng mellem vægttab og morgenmad i denne type studier,« forklarer Allan Vaag.

Et andet faktum, som måske vil få nogle til at fatte mistanke til påstanden om, at morgenmaden er vigtig for sundhed og vægttab, fremføres af den amerikanske forsker John Swartzberg, som i øvrigt ikke selv spiser morgenmad.

»Vi har kigget på videnskaben bag det og fandt et interessant studie, som kigger på al den litteratur, som undersøger, hvorvidt dropning af morgenmaden får folk til at tage på i vægt. Forfatterne fandt, at alle de studier, som tyder på, at det vil få dig til at tage på at droppe morgenmaden, var blevet betalt af morgenmadsindustrien. Så det gør selvfølgelig, at man er en smule skeptisk over for det. Herudover var det alle sammen observationelle studier, hvilket betyder, at de ikke kan bevise årsagssammenhænge,« lyder det i en video fra John Swartzberg, som er klinisk professor ved det amerikanske UC Berkeley.

Måske er det forskelligt fra person til person?

Videnskaben er altså langtfra i stand til at give noget entydigt svar på, om vi bliver tykkere eller ej, hvis vi dropper morgenmaden.

Og måske handler det i virkeligheden om, at der ikke findes noget entydigt svar, men at vi som mennesker er forskellige, og at det manglende morgenmåltid påvirker os på forskellig vis.

Det kan hjælpe af faste

En hyppig anbefaling lyder, at man skal spise mange små måltider i løbet af en dag.

Nyere forskning udført af blandt andre Allan Vaag tyder imidlertid på, at det kan gavne nogle mennesker at droppe tre-fire måltider og faste igennem en kort periode.

»Igennem lang tid har man anbefalet, at det var formålstjenligt at spise mange små måltider dagligt, specielt for mennesker med diabetes. Men samtidig er der data, som tyder på, at det kan være sundhedsfremmende med perioder, hvor man faster i et døgns tid. Det ser ud til at kunne fremme nogle metabolske processer, som kan forebygge udvikling af overvægt og type 2-diabetes,« siger Allan Vaag.

»Vi har selv lavet undersøgelser, som tyder på, at det at faste og springe nogle måltider over kan være sundt for nogle mennesker, men måske ikke for andre.«

»I fremtiden skal vi undersøge yderligere, om forskellige mennesker med forskellig risiko for metabolske sygdomme (sygdomme såsom fedme, sukkersyge, forhøjet blodtryk, red.), skal anbefales en mere differentieret kost, så nogen måske bør overveje at sænke deres energiindtag ved at faste, mens andre muligvis kan have gavn af flere små måltider dagligt,« siger Allan Vaag.

Men hvad skal man så gøre, spise morgenmad eller ej?

Her er forskernes råd om morgenmad

Fra den amerikanske forsker John Swartzberg lyder det simple råd:

»Bundlinjen er, at hvis du er sulten om morgenen og fungerer bedre efter morgenmaden, skal du helt sikkert gøre det. Hvis du ikke vil spise morgenmad, så vent, til du er sulten, frokosttid er fint.«

Fra Allan Vaag lyder rådet, at hvis man som læseren Anne-Kathrine Pedersen gerne vil tabe sig, er det »vigtigste generelt at begrænse sit energiindtag og have en høj fysisk aktivitet, uanset hvordan det opnås.«

»Nogle studier tyder på, at det muligvis kan gavne vægten at spise morgenmad på længere sigt, og det kan man godt have med i overvejelserne. Men man skal også beslutte sig for, hvilken pris man vil betale for en mulig sundhedsfremmende effekt. Hvis det er besværligt for læseren at spise morgenmad, og han ikke har nogen appetit om morgenen, skal han ikke nødvendigvis tvinge sig selv til at gøre det,« siger professoren.

Med disse ord skal der lyde en stor tak til læserne Anne-Kathrine Pedersen og Mads Gommesen for deres gode spørgsmål. Vi håber, at I nu føler jer lidt bedre klædt på til at træffe valget om, hvorvidt i skal kaste jer over havregrynene eller lade dem stå på hylden.

Også en stor tak til forskerne Allan Vaag og Lesli Hingstrup Larsen for deres gode svar på morgenmadsmysterierne.

Skulle du selv gå at gruble over små og store mysterier og spørgsmål, som du gerne vil have forskerne til at besvare, så tøv endelig ikke med at sende os dit spørgsmål på sv@videnskab.dk

I videoen fortæller den amerikanske forsker John Swartzberg om sit syn på, om det er dårligt at droppe morgenmaden Video: Berkeley Wellness