Levende sushi: Gør det ikke ondt at blive spist?
CLASSIC: Et makabert videoklip viser en levende fisk, der mangler en del af kroppen. Den er der nemlig nogen, der har spist. Lider fisken ikke helt enormt, og hvornår dør den, vil en læser gerne vide.

Denne artikel er en genudgivelse. Den blev oprindelig bragt på Videnskab.dk 27. februar 2012. 

Janne Hvilsted har sendt Videnskab.dk et opråb.

Forud for opråbet havde Janne set en japansk video på YouTube af en fisk, der var blevet skåret halvt op og efterfølgende serveret som sushi. Mens den stadig sprællede med halen vel at mærke.

Janne vil gerne vide, hvornår sådan en fisk dør, hvad den dør af, og hvor meget der er tilbage af den, når livet ebber ud af den.

Fisken kan godt være levende

Her på redaktionen undrer vi os over, om det overhovedet kan være rigtigt, at fisken i den video, Janne har sendt os linket til, virkelig stadig er levende, eller om det blot er fiskens muskler, der giver de sidste krampetrækninger fra sig, før den drager mod de evige havmarker.

Peter Rask Møller, lektor på Statens Naturhistoriske Museum og lidt af en fiskeekspert, har hørt om fænomenet med levende sushi. Han bekræfter, at fisk godt kan leve videre, selvom der er skåret stykker af dem.

Umiddelbart bryder han sig dog ikke om tanken om at få serveret levende fisk.

»Det kan godt lade sig gøre, men det er jo en form for dyrplageri,« mener lektoren, som blandt andet forsker i akvatisk biologi og fiskefauna.

Overlevelsen afhænger af spise-rækkefølgen

Han fortæller, at fiskearten er afgørende for, hvor længe den selv kan se på, mens den bliver fortæret.

»De allermest sejlivede fisk, som for eksempel karusser, kan man faktisk spise næsten halvdelen af, før de dør,« vurderer Peter Rask Møller. (Se boks til højre mod bunden af artiklen.)

Varigheden af fiskens overlevelse afhænger også af, hvor på fiskekroppen man begynder sit måltid.

Fisk kan reparere sig selv

Fakta

VIDSTE DU AT…

Fisk er omfattet af loven for dyreforsøg?

Fisk er sådan indrettet, at alle de vitale organer ligger i bughulen. Derfor kan fisken miste en del kød, før det bliver fatalt for den.

»Faktisk ville man i vid udstrækning kunne sætte dem ud igen efter at have spist af dem,« fortæller Peter Rask Møller.

»Visse fiskearter har en forsvarsmekanisme, der gør, at de kan tåle at få bidt for eksempel halen af. Men sådan en afbidt hale kan vokse sammen igen, og på den måde kan fisken reparere sig selv. Sommetider fanger man fisk, der ser temmelig særprægede ud, fordi de er kommet til skade i deres naturlige omgivelser.«

Uden ilt dør fisken hurtigt

Sætter man tænderne i nogle vitale organer eller vigtige blodkar, kan det godt blive fiskens endeligt. Og så betyder det selvfølgelig også noget, om fisken kan ånde – uden ilt dør den nemlig.

»Hvis fisk, der ånder gennem gællerne, skal overleve, er det vigtigt, at de bliver ved med at være fugtige, så de kan få tilført ilt fra luften gennem et tyndt lag vand i gællehuden,« forklarer Peter Rask Møller og fortsætter:

»Men mange fiskearter kan også optage ilt gennem huden, og det medfører selvfølgelig, at de ikke kan få vejret, hvis huden bliver beskadiget. Det gælder blandt andet en lang række fladfisk.«

Nogle fisk, for eksempel karper, kan faktisk holde sig i live i mange timer, hvis de er våde, tilføjer han.

Hestemakrel i en form for chok

Videnskab.dk har fået Peter Rask Møller til at kigge nærmere på et par videoer, blandt andet den som fik vores oprørte læser til tasterne. Og lektoren mener, at den er god nok – fiskene er spillevende.

Den første video er den, vi modtog fra Janne, som du kan se i toppen af artiklen.

»Mit bedste gæt er, at det er en hestemakrel. Den er levende, men den holder bestemt ikke længe. Jeg tror, at den må være i en form for chok,« siger Peter Rask Møller.

Karpen vil kunne leve længe endnu

Fakta

Når karpefisk yngler, foregår det inde i siv, og det går ikke altid stille for sig. Sommetider gyder fiskene så voldsomt, at de kommer til skade af seancen.

Evolutionsmæssigt er der altså en udmærket forklaring på, at nogle fisk kan tåle en hårdhændet behandling.

Den næste serveringsklare fisk, vi udsætter Peter Rask Møller for, har om muligt fået en endnu værre behandling. (Du kan også se videoen længere nede i artiklen - men vær opmærksom på, at den viser en barsk behandling af den levende fisk.)

»Det er en karpe. Den er absolut stadig levende på tallerkenen, og den vil kunne leve videre et stykke tid endnu - nok omkring en halv times tid.« konstaterer han.

Ifølge Peter Rask Møller tæller det ned, at karpen har været en tur på panden. Jo varmere fisken er, jo kortere kan den nemlig holde sig.

Fisk ændrer adfærd ved smerte

Janne stiller også det spørgsmål, som mange nok sidder og brænder inde med efter at have set videoerne: ’Lider fisken ikke helt enormt meget?’

Om det gør ondt på dyret eller ej, er jo et springende punkt, når det handler om det etisk rigtige eller forkerte i at spise det levende. Men faktisk er forskere uenige om, hvorvidt fisk kan føle smerte.

I den ene ende af banen står en forsker, der i en artikel i et videnskabeligt tidsskrift har argumenteret for, at selvom fisk har smertereaktioner, så mangler de nervemæssige strukturer, der gør dem i stand til selve det at opleve smerte og dermed føle smerten på samme måde som os mennesker.

I den anden ende står blandt andre Peter Sandøe. Han er formand for Det Dyreetiske Råd og professor i bioetik på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Han er på det hold, der tror på, at fisk oplever smerte som noget ubehageligt.

Han bygger blandt andet sin vurdering på forsøg udført af adfærdsforskere. Disse forsøg har vist, at fisk kan lære at ændre adfærd på baggrund af smertefremkaldende oplevelser.

Svært at bevise, om fisk føler smerte

Fisk kan for eksempel lære at holde sig fra en bestemt slags madding, hvis de én gang er blevet fanget af en krog med netop den madding.

Og så har nogle fisk vist sig at reagere positivt på smertestillende medicin efter at være blevet påført skader, som for os ville være smertevoldende.

»Men det er selvfølgelig meget svært at bevise, at fiskene føler smerte og ikke bare har en adfærd, som om de gør det,« konstaterer Peter Sandøe og tilføjer, at det også kan have konsekvenser for ens opfattelse af andre dyr, hvis man når til den konklusion, at fisk ikke kan føle smerte.

»For hvis fisk ikke kan føle smerte, hvad så med hunde, katte og grise? De argumenter for, at fisk ikke kan opleve smerte, som henviser til, at fiskehjerner adskiller sig fra vores, kan tilsyneladende udvides til også at være argumenter for, at hunde, katte og grise heller ikke kan opleve smerte.«

»Der er faktisk en hollandsk biolog, som med basis i sådanne argumenter har forsvaret, at det kun er mennesker og menneskeaber, som er i stand til at opleve smerte og andre bevidsthedstilstande,« forklarer Peter Sandøe.

Vi behandler dyr vidt forskelligt

Peter Sandøe tilføjer, at det herhjemme ville være ulovligt at servere levende fisk.

»Retspraksis viser, at man kan blive dømt for at mishandle fisk. For eksempel er der mennesker, der er blevet dømt for at smide ål levende i salmiakspiritus. Det, fandt domstolen, var udtryk for dyremishandling,« siger han.

Dansk dyreværnslovgivning stiller i princippet de samme krav til behandling af alle dyr.

»Alligevel opfatter og behandler vi dem i praksis vidt forskelligt,« siger professoren.

»Den rolle, dyrene spiller i vores liv, påvirker den status, vi tillægger dem. Der stilles i praksis større krav til vores behandling af en gris end af en fisk og på samme måde til vores behandling af en hund end af en gris.”

Fisk er svære at få ondt af

Ifølge Peter Sandøe ligger fisk forholdsvis langt nede, på det forskere kalder den ’sociozoologiske’ skala.

Fakta

Danmark har sejlivede fisk

Nogle fisk er mere robuste end andre. I Danmark har vi nogle af verdens mest sejlivede fisk, karpefiskene. En af dem – karussen – kan under de rigtige forhold holde sig i live på landjorden i mere end et halvt døgn.

»Masser af fisk kan holde sig i live i mange timer, efter at de er kommet op af vandet. Faktisk kan karussen ligge i op til fjorten timer, så længe den er lidt fugtig,« siger Peter Rask Møller.

Karperne lever i ferskvand i danske søer og åer, og det kan være en af forklaringerne på, hvorfor de er så robuste.

»I danske småsøer er der fare for udtørring, og der kan til tider være meget iltfattigt,« forklarer lektoren.

»Derfor giver det mening, at de fra naturens side er rustet til at overleve i et stykke tid uden tilstrækkeligt med ilt.«

»Grundlæggende er fisk kolde, våde og slimede. De er svære at forholde sig til og få ondt af. Det er noget andet med for eksempel hunde, for de kan signalere til os på en helt anden måde end fisk. Det er en del af deres overlevelsesstrategi, at de kan kigge bedende på os.«

Før du spiser: Der kan være parasitter i levende fisk

Hvis nogle læsere sidder derude med tænderne løbende i vand ved tanken om sushi, der er så frisk, at man næsten kan høre bølgerne skvulpe, bør de ifølge Peter Rask Møller lade det blive ved tanken.

Han fraråder, at man spiser levende fisk. Eller at man i det hele taget forsøger sig med at holde dem i live så længe som muligt.

»Det er jo en slags nødsituation for fiskene at skulle holde sig i live uden for vand, og det er givetvis ikke særlig behageligt,« påpeger Peter Rask Møller og tilføjer, at det desuden ikke er smart at spise rå fisk, hvis den ikke først har været frosset – så kan der nemlig være levende parasitter i den.

Sludder, at fisk ikke har ondt

Afslutningsvis kommer Peter Rask Møller med sit indspark til diskussionen omkring fisk og følelser.

»Det er noget sludder, at de ikke kan føle smerte. Men man kan diskutere, om det er den samme form for smerte, som mennesker føler,« siger han.

»Men selvfølgelig kan de mærke, hvis nogen stikker i dem. Og i de to videoer, jeg lige har set, har det givetvis gjort ondt på fiskene.«

Videnskab.dk takker Janne Hvilsted for hendes spørgsmål – vi fisker en flot, rød t-shirt frem fra gemmerne og sender den til hende.

Du kan læse mange flere gode spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben - eller stille dit eget spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk.

Du kan også købe Videnskab.dk's bog med 77 af de bedste spørgsmål og svar: 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?'