Kan man stjæle ideer via andres drømme?
Spørg VidenskabenLeonardo De Caprio rejser i filmen ’Inception’ ind i andre menneskers drømme og stjæler ideer. Spørg Videnskaben undersøger, om det kan lade sig gøre.

I filmen ’Inception’ rejser en gruppe mennesker ind i en fremmed mands drømme. Der skal de stjæle en vigtig hemmelighed fra ham.
Filmen ligner ren science-fiction. Men den har fået videnskab.dk’s læser Logan Sothirajah til at spekulere.
For er det faktisk muligt at komme ind i andre menneskers drømme og stjæle eller plante ideer, spørger han Spørg Videnskaben.
Vi sender det spændende spørgsmål videre til Mads Dyrholm, Center for Visual Cognition, Københavns Universitet.
»Nej, det mener jeg ikke, at man kan,« lyder hans første indskydelse. Men han fortæller, at scenariet ikke nødvendigvis er langt fra at blive til virkelighed.
Japanere kan se hvad din hjerne ser
»Der er nogle japanske forskere, der - ved at måle på hjernen - har fundet en måde at gengive figurer, som en forsøgsperson ser på,« fortæller Mads Dyrholm.
Det drejer sig om forskere fra RIKEN Brain Science Institute i Japan. I 2008 genkaldte de på en computerskærm de forskellige billeder, som en person så på – alene ved at analysere forandringer i personens hjernes blodstrømme.
Via en såkaldt fMRI-maskine kunne forskerne på en skærm læse en simpel tekst, som også forsøgspersonen læste.
»De kunne se et meget groft billede. Det virker kun, når der er tale om enkle figurerer så som en trekant eller en rød plet på hvid baggrund,« siger Mads Dyrholm.
Opdagelsen kan bruges til at aflure drømme
Han fortæller, at japanernes opdagelse muligvis kan føre til, at man en dag kan se andre menneskers drømme på en skærm.
»Jeg vil mene, at når man drømmer, er der aktivitet i den del af hjernen, der ser. Selvom man ikke ser noget med øjnene, ’ser’ hjernen alligevel,« fortæller Mads Dyrholm.
Det betyder, at forskere muligvis engang i fremtiden kan forfine teknologien så meget, at man kan ”stjæle” andre menneskers drømme. Simpelthen ved at se dem repræsenteret på en computerskærm.
»Men forskningen udvikler sig ikke lige så hurtigt som Hollywood. Og i dag mener jeg ikke, at det kan lade sig gøre,« siger Mads Dyrholm.
Vi takker ham for hans svar og sender også en venlig tanke til Logan Sothirajah, der stillede det gode spørgsmål. Nu kan han drømme om den røde videnskab.dk-Tshirt, han får tilsendt som tak.
Du kan læse svar på andre spørgsmål i Spørg Videnskaben - eller selv stille andre spændende spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.
Relaterede artikler
Seneste fra Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44Vi æder, danser og kommer hinanden ved til jul og påske. Det samme kan man ikke sig om pinsen, men hvorfor egentlig ikke? En læser undrer sig – her er svaret. -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28Hunde spiser lort, konstaterer en læser. Vi søger et svar på, hvorfor menneskets bedste ven ikke kan holde sig fra bæ. -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24CLASSIC: 'Jeg dør af grin' er et udtryk, de fleste bruger af og til. Men kan der være sandhed bag ordene?
Spørg videnskaben

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.
Opret en profil på Videnskab.dk
Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Se engelskgræs i blomst
12. juni 2011 kl. 11:05 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58 -
En videnskabsbaby fylder et halvt år
21. oktober 2008 kl. 04:00
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Tom Frandsen for 51 minutter 59 sekunder siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
-
Af Kenneth Nielsen for 2 timer 12 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















Overførsel, tanker, billeder m.m.
I bogen 'Forsvunden Teknik', af Henry Kjellson, (der var ingeniøren bag det svenske dragenfly,) er et afsnit (s.41) om ingeniør-kaptajn Spalding, der i 1894 deltog i en 11-mand stor ekspedition til Himalaya. Hvor ekspeditionen bl.a blev forevist levende billeder i farver, af situationer fra deres rejse til Indien, på en klippevæg, uden brug af teknisk udstyr.
Om fremkaldelsen sagde en af munkene til Spalding; 'Dette forekommer jer måske fantastisk, men det vil ikke vare længe, før jeres folk kan frembringe billeder som dem I har set her. Den eneste forskel vil være, at fænomenet hos jer vil blive frembragt på billed-mekanisk vis, mens vore billeder ikke fremvises på en sådan måde'.
Lige omkring år 1900 proklamerede Nikola Tesla at han ville lave en anordning der kunne fotografere tanker, han havde dog travlt med så meget andet.
Sidste år var på ing.dk først en artikel om at overføre/fotografere tankebilleder, i stil med de i artiklen japanske forskere, det så aldeles lovende ud, og ikke længe efter var en anden artikel
om hvordan det er lykkedes at optage levende film/billeder via hjernen med dertil indrettet teknisk udstyr, scanning, elektroder, computer m.m.
Men som nævnt i ovenstående indlæg, så er billederne ikke i hjernen, men hentet fra hukommelsen/tanke-kartoteket, eller erindringsarkivet der er i bevidstheden, og derigennem overført via hjernen.
Men alt er endnu ikke sagt i denne sag, og der er endnu meget mere at gøre rede for.
Hjernen ser ikke noget, igen, igen,
Udviklingen mht til at optage 'den indre film' via hjernen er meget længere fremme end artiklen antyder, det lykkedes med stor succes sidste år.
'Japanerne kan se hvad din hjerne ser', ifølge artiklen, men hjernen ser ligeså lidt som en filmfremviser, det er den aktuelle film der er tanke-rækker/billeder hentet frem fra bevidstheden, som det er muligt at se og optage på film el. video, med passende udstyr.
Så hvis man vil stjæle en ide' el. film, på denne måde, så må man være sikker på at det er den rette film el. ide' der aktuelt bliver vist.
Men inden Vi går videre, må det slås fast med syvtommersøm at hjernen IKKE ser noget, som det antydes flere steder i artiklen, hjernen ser ikke noget, filmfremvisere ser ikke film, radioer kan ikke høre programmerne.
Jeg vil vende tilbage senere, der er meget mere at sige om dette spændende og interessante emne, men husk nu, hjernen ser ikke noget.