Annonceinfo

Kan man dø af grin?

Spørg VidenskabenCLASSIC: 'Jeg dør af grin' er et udtryk, de fleste bruger af og til. Men kan der være sandhed bag ordene?

Død er sjældent det første, man forbinder med latter. Men burde man tænke sig om en ekstra gang, før man kaster sig ud i et grineflip? (Foto: Colourbox)

Mavemusklerne kramper, vejrtrækningen er besværet, tårerne triller. Det lyder ikke særlig behageligt.

Men i virkeligheden er det bare en del af et godt grineanfald, der kan opstå, når Klovn ruller over skærmen, når kæresten ryger ud af sengen i forsøget på at ramme snooze-knappen, eller når man bliver kildet.

Og det kan give anledning til at ytre frasen 'jeg dør af grin.'

Men er der egentlig noget om snakken? Kan man dø af at grine - noget, der som regel er sjovt og rart (hvis man ser bort fra mavepinen, der kan komme efter et kvarters grineanfald)?

Det har undret vores læser Nana Lykke. Hun spørger kort og godt:

»Kan man dø af grin?«

Svaret er ikke helt så lige til som spørgsmålet. For nogle mennesker kan godt dø af grin. Men så skal de sørme være uheldige.

Latter gør godt

Fakta

Vidste du?

Mange jokes, der involverer at dø af grin. Her er en:

Hvis man putter en fisk i kildevand, kan den så dø af grin?

Latter er det fysiologiske svar på humor, og det består af to dele: fysiske handlinger og lyd. Når vi griner, aktiverer vi en række ansigtsmuskler og muskler i kroppen, særligt maven. Samtidig udløser hjernen en masse gode stoffer. Derfor bliver vi glade og veltilpasse af at grine.

Nogle forskere mener, at det at grine kan sammenlignes med en omgang træning, fordi pulsen kommer op og musklerne bliver aktiveret.

En del studier har endda indikeret, at latter har helbredende effekter, for eksempel et japansk studie fra 2006, der viste, at leddegigtpatienter havde lavere mængder af et bestemt giftstof i kroppen, efter de havde grinet.

Usandsynligt at dø af grin

Der er altså meget godt ved at grine. Men vi har alligevel bedt to kloge mænd om at hjælpe os med at finde ud af, om latter kan dræbe.

Den ene er Søren Peter Olesen, som er professor ved Biomedicinsk Institut, afdelingen for hjerte - og kredsløbsforskning ved Københavns Universitet.

»Hahaha. Om man kan dø af grin? Ja, det tror jeg. Det så jeg engang i en Monty Python film,« svarer Søren Peter Olesen på spørgsmålet. For sjov, altså.

Den anden er Jesper Mehlsen. Han er overlæge og forskningschef på Frederiksberg Hospital og ved blandt andet en masse om det autonome nervesystem, der har betydning for de ting, der sker, når man griner.

Fakta

Spørg Videnskaben Classic

Fra tid til anden 'genudsender' vi populære spørgsmål og svar fra vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Denne artikel blev første gang bragt på Videnskab.dk 30. august 2010.

Det er også latter, der strømmer ud af røret, da Jesper Mehlsen møder spørgsmålet: 'kan man dø af grin?'

Både Søren Peter Olesen og Jesper Mehlsen er enige om, at det er meget usandsynligt og sjældent at dø af grin. Det er mere normalt at besvime, fortæller Jesper Mehlsen.

Seinfeld-besvimelse og Goodies-hjertesvigt

»Når man griner, holder man luften tilbage og skaber et højt tryk i brystkassen og hjernen. Det betyder, at der ikke løber tilstrækkeligt blod tilbage til hjertet og resten af kroppen. Det udløser en refleks, der får blodtrykket til at falde. Det er kroppens måde at sige: hold op med det pjat og læg dig ned. Gør man ikke det, risikerer man at besvime,« siger Jesper Mehlsen.

»I USA var der en patient på et hospital, der blev kaldt 'Seinfeld-synkopen'. Synkope betyder besvimelse. Patienten kom et par gange på hospitalet, fordi han var besvimet af grin under tv-serien Seinfeld,« fortæller Jesper Mehlsen, og fortsætter:

»En ældre herre i England døde af sit hjertesvigt efter at have grinet i 25 minutter under serien 'The Goodies'. Hans enke skrev senere og takkede seriens medvirkende for, at hendes mand fik en så morsom afslutning på tilværelsen.«

Latter kan være en trigger

Selvom både Søren Peter Olesen og Jesper Mehlsen understreger, at det er meget usandsynligt at dø af grin, er de enige om, at latter og fysiske problemer i meget sjældne tilfælde kan være en dræbende cocktail. Latteren kan altså blive en trigger for mere alvorlige, underliggende sundhedsproblemer.

»Der findes nogle bestemte, arvelige hjertesygdomme, der bliver udløst ved fysisk og psykisk stress samt følelsesreaktioner. Det kunne for eksempel være latter. Men jeg har nu aldrig hørt om, at det skulle være sket,« siger Søren Peter Olesen.

citatOm man kan dø af grin? Ja, det så jeg en gang i en Monty Python-film
- Søren Peter Olesen, professor

Også mennesker, der har mikro-aneurismer eller store aneurismer (svage blodårer eller udbulinger på de store blodårer) i hjertet eller hjernen, kan teoretisk set få problemer, hvis de griner meget voldsomt. Så kan det forhøjede blodtryk i hjernen og hjertet lede til, at de svage blodårer brister, og der opstår en blødning.

»Men igen, det har jeg aldrig hørt om i praksis,« understreger Søren Peter Olesen.

Kramper lignede latter

»Jeg mener, at jeg en gang har læst beretninger om en form for hjernebetændelse, der gav nogle kramper, der lignede latteranfald,« fortæller Jesper Mehlsen, og efter lidt hurtig research uddyber han.

»Hjernebetændelsen hedder Kuru og er i virkeligheden lidt som den kogalskab, der skræmte os for en del år siden. Kuru fandtes hos kannibaler i Ny Guinea og medførte umotiverede latteranfald, der havde døden til følge. Noget tilsvarende kan undertiden ses ved forskellige lidelser i det centrale nervesystem.«

Hvem ved. Måske har Jesper Mehlsen dermed givet os svaret på, hvor udtrykket 'at dø af grin' kommer fra.

Han og Søren Peter Olesen har i hvert fald besvaret Nana Lykkes spørgsmål. Vi bukker og takker, og sender en t-shirt til Nana for spørgsmålet.

Har du selv et spørgsmål til videnskaben, kan du sende det til redaktionen@videnskab.dk.

Du kan også kaste dig over Videnskab.dk's bog 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?' med 77 af de bedste spørgsmål og svar fra Spørg Videnskaben.

Den er så fantastisk den

Den er så fantastisk den video. Til gengæld er jeg sikker på man kan dø af latter, der er utroligt mange stærke reaktioner der bliver aktiveret i kroppen. Hvis man er svageligt bygget kan en overstimulering som latterkramper medføre alvorlig skade på kroppen. Men for os andre der har det helt fint på den front tror jeg ikke der er noget at frygte ;-)

Latter er svar på humor?

I artiklen står der at latter er det fysiologiske svar på humor, men det kan jo ikke passe.
Små børn fra 2 ugers alderen og frem, smiler og griner en masse, så det må være en medfødt refleks.
Nogle undersøgelser tyder endvidere på at fostre faktisk også griner inden de er født.

Der er selvfølgelig ingen tvivl om at latter og humor hører sammen når vi bliver lidt ældre, men i starten af tilværelsen, må det være noget andet der styrer latteren.

I latteryoga går man ud fra at latter og gråd i princippet er det samme - nemlig en måde for kroppen at komme i balance. Lidt lige som at løfte låget på en gryde der koger for at lukke dampen ud.
Hvis vi er kede af det, så græder vi, og hvis vi er glade, så smiler eller griner vi.

Monty Python

Monty Pythons veldokumenterede vittighed, der blev brugt af de allierede styrker under 2. Verdenskrig, kan findes her: http://www.youtube.com/watch?v=8gpjk_MaCGM.

En af de vigtigste ting, man skal være opmærksom på som videnskabsmand (M/K), er referencer til Monty Python.

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: redaktionen@videnskab.dk
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg