Kan lys påvirke vores adfærd?
Vi har det bedre, når vi får sollys. Men kan lys også påvirke den måde, vi agerer på og opfører os over for andre mennesker? Vi er gået på jagt efter lysets kilde.

Vi mennesker har brug for lyset til at regulere vores døgnrytme. Men lys kan måske også gøre mere end det, mener forskere. Forskning tyder bl.a. på, at lys har noget at skulle have sagt for vores evne til at være empatiske. (Foto: Colourbox.dk)

 

Lyset, vi oplever, når vi står op og går i seng, er afgørende for vores søvn og trivsel, viser forskning.

Læs bare 'Lyset styrer din døgnrytme' og 'Computere i sengen smadrer din næste dag på arbejdet'.

Men påvirker lys også vores adfærd, spørger en af vores læsere.

»Der har været en del artikler om lysets påvirkning af vores søvnkvalitet. Men hvad ved man egentlig om lys og menneskelig adfærd? Kan lys også påvirke den måde, vi opfører os på?« spørger vores læser Rasmus Heegaard i en mail til Spørg Videnskaben.

Det er et svært spørgsmål, for vi ved stadig ganske lidt om lysets direkte påvirkning af vores adfærd, men den samlede forskning tegner dog et billede af, at lyset kan have en vis indflydelse, vurderer Aikaterini Argyraki, som er ph.d.-studerende ved DTU Fotonik på Danmarks Tekniske Universitet.

»Der er ingen tvivl om, at lys kan påvirke kvaliteten af vores søvn og dermed vores generelle helbred, men det kan også påvirke vores humør, og det kan så igen have indflydelse på vores opførsel,« siger Aikaterini Argyraki, der forsker i lysets påvirkning af vores krop og adfærd.

Rødt lys er afslappende, blåt er intenst

Alle hvirveldyr, inklusive mennesker, har bestemte celler i nethinden, der sender besked til hjernen, når de registrerer lys af en vis bølgelængde, der findes i dagslys.

Det påvirker aktiviteten af det limbiske system i hjernen, som blandt andet styrer vores følelser og udskillelsen af vigtige hormoner (se faktaboks), og det kan så påvirke vores adfærd.

»Undersøgelser viser, at mennesker er mere opmærksomme og på mærkerne i hvidblåligt lys og mere afslappede i gulrødligt lys. Samtidig kan man se, at forskellige typer af lys gør nogle dyr, for eksempel høns, mere aggressive eller mere afslappede, og noget lignende kan gøre sig gældende hos mennesker,« siger Aikaterini Argyraki og fortsætter:

»Man kan også se, at de lokaler, vi bruger til afslapning, som regel har et gyldent eller rødligt lys, som vi kender det fra en solnedgang. Men de steder, vi skal arbejde og være opmærksomme, har et mere intenst og blåligt hvidt lys.«

Svært at måle, om lys påvirker adfærd

Fakta

Mennesker og andre hvirveldyr har i nogle af nethindens gangion celler stoffet melanopsin, der er et såkaldt fotopigment. Stoffet er særligt følsom overfor bestemte bølgelængder af blåt lys, der blandt andet findes i dagslys. Cellerne sender ved registrering af lyset besked til hjerneområderne hypothalamus og koglekirtlen om at undertrykke udskillelsen af søvnhormonet melatonin. Den præcise mekanisme, der så leder til udskillelsen af glædeshormonet serotonin, kendes endnu ikke. Men der er en veletableret interaktion mellem det lys øjet opfanger og aktiviteten i det seritonerge system. Kilde: Aikaterini Argyraki

Det er dog stadig lidt usikkert, om kunstig lyssætning rent faktisk påvirker vores adfærd direkte, mener Ásta Logadóttir, som seniorforsker hos Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet.

Hun forsker selv i lysets betydning for vores tilfredshed med arbejdsmiljøet og i lysets evne til at påvirke menneskets døgnrytme og velvære.

»Vi mangler stadig at udvikle en god metode til at undersøge, om der er en forbindelse mellem lys og adfærd. Vi kan ikke bare nøjes med spørgeskemaer. Men lyset kan helt klart påvirke vores tilfredshedsfølelse og sindsstemning,« siger Ásta Logadóttir.

Når cellerne i vores nethinde registrerer dagslys, sender de besked til hjernen om at vågne op og udskille glædeshormonet serotonin.

Det er dette hormon, depressive har mindre af, og manglen på hormonet lader at være forbundet med vinterdepression. Lyset kan altså være med til at styre vores humør ved at udskille serotonin.

Lys kan muligvis gøre os mere empatiske

Men lys kan måske også mere end 'bare' styre vores humør. En engelsk undersøgelse udgivet i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences viser nemlig, at mængden af serotonin i kroppen kan påvirke nogle mennesker til at blive mere empatiske.

LÆS OGSÅ: Lykkepiller gør følelseskolde mennesker bløde

»Serotonin hjælper med at regulere følelserne, men serotonin lader også til at kunne øge følelsen af empati – i hvert fald hos nogle. Og hvis man øger en følelse, så kan det påvirke ens holdninger,« siger Thor Grünbaum, lektor i filosofi på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet. Han har ikke selv været med til at lave den engelske undersøgelse.

I undersøgelsen blev forsøgspersonerne sat i et dilemma, hvor de kunne vælge at trykke på en knap, så én person døde, men samtidig overlevede fem andre. Eller de kunne vælge ikke at trykke på knappen, så den ene overlevede, men de fem andre døde.

»Når nogle personers serotonin-niveau øges, føler de større empati og har større aversion ved at skulle skade andre. Derfor bliver de mindre tilbøjelige til at ville trykke på knappen, der slår den ene ihjel. Også selvom det redder fem andre,« siger Thor Grünbaum.

Undersøgelser viser, at mennesker er mere opmærksomme og på mærkerne i hvidblåligt lys og mere afslappede i gulrødligt lys.

Ph.d. Aikaterini Argyraki, DTU

Selvom lyset vi oplever om morgenen kan påvirke, hvor meget serotonin vi udskiller, så er det endnu ikke undersøgt, om lyset også vil kunne påvirke vores evne til at føle empati. 

Stor forskel på morgen- og aftenlys

Ifølge arkitekt og ph.d. Carlo Volf må vi i stigende grad acceptere, at der er meget stor forskel på morgenlys og aftenlys rent sundhedsmæssigt. Men lyset fra vores omgivelser kan helt klart også påvirke vores adfærd, mener han.

»Man kan se, at folks måder at bruge omgivelserne på ændrer sig alt efter belysningen. Tidspunktet på dagen spiller også en rolle, når vi taler om adfærd og lys. For lige så behageligt det kan være at sidde og blive varmet op af morgensolen, ligeså ubehageligt kan det være at svede indendørs i eftermiddagsolen,« siger Carlo Volf.

Lysterapi-lamper kan være en hjælp

I en undersøgelse fra 2009 fandt Carlo Volf, at dynamisk kunstlys, der skifter farve og intensitet i forhold til Solens lys og bliver mere rødligt og varmt om aftenen, blandt andet øger folks tilfredshed.

»Det skyldes muligvis, at det dynamiske lys hjælper os til en bedre søvn,« siger Carlo Volf.

Meget peger på, at vi bliver mere oplagte og friske, hvis vi dæmper lyset noget tid, inden vi skal sove, fortæller Bobby Zachariae, professor og læge på Aarhus Universitetshospital og ved Psykologisk institut på Aarhus Universitet.

»De seneste 150 år har vi fået mere og mere lys på alle tidspunkter af døgnet, fordi vi kan sidde og arbejde foran skærmen hele døgnet, hvis vi vil. Det kan påvirke vores døgnrytme på en negativ måde, så vi sover dårligere. Men for nogle mennesker kan manglende morgenlys ændre på energiniveauet og udvikle sig til vinterdepression. Her kan det hjælpe at få lys i de bølgelængder, der er i morgenlys, som lysterapi-lamper giver. Det er bare vigtigt, at man ikke får dette lys om aftenen, for så kan det påvirke søvnen,« siger Bobby Zachariae.

Lysets påvirkning er stadig usikker

Meget peger altså på, at lyset påvirker vores sindsstemning og energiniveau, men i hvilket omfang lyset påvirker vores adfærd er altså stadig usikkert.

Vi takker Aikaterini Argyraki, Ásta Logadóttir, Carlo Volf og Bobby Zachariae for at dele deres ekspertviden med os.

Vi håber, at Rasmus Heegaard har fået svar på sit gode spørgsmål, og vi kvitterer som altid med en – forholdsvis lys - 'Spørg Videnskaben'-T-shirt.

Vi opfordrer selvfølgelig alle vores læsere, der skulle have et spørgsmål de mangler svar på, til at sende det til sv@videnskab.dk. Hvis du bare gerne vil have en T-shirt fra Videnskab.dk, kan du købe den her.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud