Kan hypnose få os til hvad som helst?
Selvom hypnose for nogle kan virke som en gang pjat, har forskning vist, at den er god nok. I en video kan du se, om en række hypnosetests vil påvirke dig.

Når vi tænker på hypnotiserede mennesker, er det ofte folk, som gør dumme ting, uden de ved det. Det var også tilfældet i TV2 Zulu's hypnoseprogram 'Ahrg! Det gjorde jeg bare ikk'', hvor en række deltagere blev hypnotiseret til at gøre dumme ting. 

Andreas Ørslev Rasmussen havde set dette program, og det fik ham til at undre sig og skrive til Spørg Videnskaben:

»Er det muligt at hypnotisere folk i en sådan grad, som det sker i Zulu's hypnoseshow? Eller er det egentlig bare fup og fiduser?« spørger Andreas Ørslev Rasmussen.

Et spændende spørgsmål, som Bobby Zachariae heldigvis er mand for at svare på. Han er professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, og han har beskæftiget sig med, hvordan hypnose kan bruges til rehabilitering af patienter.

Han udelukker ikke, at showhypnosen faktisk er god nok. Men der er stadig meget, vi ikke ved om den gådefulde hypnose.

Du kan i videoen over artiklen prøve en række tests, som bliver brugt i hypnoseforsøg.

Der findes tre slags hypnose-mennesker

Vi ved, at mennesker reagerer forskelligt på hypnose.

Der findes tre slags mennesker, når det kommer til hypnose. En gruppe er særligt modtagelig for den mystiske kunst. (Foto: Colourbox)

Man kan inddele befolkningen i tre grupper, når det kommer til hypnose, fortæller Bobby Zachariae:

  • De højt hypnotiserbare, der har utroligt nemt ved at blive hypnotiseret. De er en ret lille gruppe.
     
  • De lavt hypnotiserbare, der faktisk ikke kan blive hypnotiseret. De er også en lille del af befolkningen.
     
  • De almindeligt hypnotiserbare, som er den helt store gruppe af mennesker. De kan hypnotiseres, men glider ikke så dybt ind i hypnosen, som de højt hypnotiserbare.

»Man har lavet forsøg med forskellige former for hjerneskanning. De har vist, at højt hypnotiserbare er forskellige fra lavt hynotiserbare.«

»De dele af hjernen, vi bruger, når vi forholder os kritisk, og dem, der har med planlægning at gøre, bliver påvirket hos de højt hypnotiserbare. De bliver dårligere til at foretage realitetstjek – er det, de tror, er virkelighed, i virkeligheden fantasi?« siger Bobby Zachariae.

Hypnose får folk til at tro på fantasien

Højt hypnotiserbare er virkelig gode – eller slemme – til at lade deres fantasi løbe af med dem.

»Det er normalt at have fantasier og vide, at de ikke er sande. Men når folk er blevet hypnotiseret, bliver de forestillinger, som hypnotisøren giver, oplevet som mere sande. Folk, der er højt hypnotiserbare er i stand til at skabe sig meget klare forestillinger om det, de bliver instrueret i,« fortæller Bobby Zachariae.

Hypnotisøren vælger de højt hypnotiserbare

De ti deltagere i ’Argh! Det gjorde jeg bare ikk'’ blev – hvis man skal tro programmet – udvalgt blandt en gruppe på 400 frivillige. Kriteriet for at blive udvalgt var, at man skulle være så modtagelig for hypnose som muligt.

Det er et trick som show-hypnotisører har brugt i mange år i forbindelse med deres shows. De højt hypnotiserbare er lettest at arbejde med, og de giver det sjoveste resultat i hypnose-showet.

Fakta

Deltagerne i hypnoseshows laller rundt. Modbydelige ting gør de dog ikke under hypnosen. Men kunne man få dem til det? Hvor langt kan man tvinge folk til at gå under hypnose?

I 1950’erne og 60’erne eksperimenterede USA's efterretningstjeneste CIA med, om man kunne hypnotisere mennesker til at slå begå mord og derefter glemme alt om det.

»Det grundlægende spørgsmål er: Kan man via hypnose få folk til at gøre noget, de ikke har lyst til? Noget, som man ikke kan få dem til at gøre med andre metoder – så som trusler og penge? Svaret er, at det ved vi faktisk ikke,« siger Bobby Zachariae.

Han fortæller, at man ifølge loven ikke kan undskylde en forbrydelse med, at man var under hypnose. Tvivlen om, hvor stor magt hypnose faktisk har over vores vilje, er stadig så stor, at man i retten altid står til ansvar for sine handlinger – hypnotiseret eller ej.

»Scenehypnotisører udvælger de mest hypnotiserbare blandt publikum. Enten gør de det i løbet af deres show – uden at der bliver lagt mærke til det. Eller også bliver de udvalgt på forhånd og forberedt,« fortæller Bobby Zachariae.

En gåde, hvorfor hypnose virker

Selvom hjernescanninger beviser, at højt- og lavthypnotiserbare reagerer forskelligt på hypnose, er der stadig en stor ubesvaret gåde: Hvorfor bliver man overhovedet hypnotiseret?

Svaret kender vi endnu ikke. Men Bobby Zachariae mener, at det er en mulighed, at de højt hypnotiserbare opfører sig specielt, fordi de er show-mænd, der føler, at de skal give publikum valuta for 25-øren. De spiller altså en rolle for at tilfredsstille hypnotisøren og publikum.

»Vi ved, at nogle mennesker tilsyneladende er mere påvirkelige end andre. Men hvor meget det er en rolle, de spiller – eller om der virkelig sker en forandring i deres virkelighedsopfattelse – er ikke endeligt afgjort,« siger Bobby Zachariae.
Pointen er, at forandringer på en hjerneskanner-skærm altid kun er bevis for, at der sker ’noget’ i hjernen – aldrig hvorfor det sker. (Læs også artiklen: Hvad er kognitivisme?)

Gode showfolk går i dyb hypnose

Mennesker behøver ikke at være under hypnose for at gøre gakkede ting i fuld offentlighed. Det er ifølge Bobby Zachariae et argument for, at de højt hypnotiserbare i virkeligheden ’bare’ er gode showfolk.

»Der er jo masser af reality-programmer, hvor folk gør de mærkeligste ting, uden de er under hypnose. Så man behøver ikke at være hypnotiseret for at gøre ting på tv, der burde stride mod selvrespekten,« siger Bobby Zachariae.

  • På den ene side ved vi altså, at nogle mennesker kan blive hypnotiseret enormt dybt og virkelig tro på den fantasi, hypnotisøren giver dem.
     
  • På den anden side ved vi ikke hvorfor hypnosen virker – og om den i virkeligheden virker, fordi de hypnotiserede ’bare’ vælger at lege med på spøgen.

Spørg Videnskaben takker Andreas Ørslev Rasmussen for det spændende spørgsmål - vi sender en Spørg Videnskaben-t-shirt retur. En tak skal også lyde til Bobby Zachariae for hans ekspertviden.

Og husk, at vi opfordrer alle vores læsere til at undre sig og sende spørgsmål til os på redaktion@videnskab.dk.