Annonceinfo

Kan fisk prutte?

Spørg VidenskabenFiskeprutter - det lyder mest af alt som en pose blandede bolsjer fra BonBon. En læser har spurgt os, om det er sandt eller gas, at fisk prutter.

Kan fisk prutte? Det overraskende svar er: ja! Indtil videre er det dog kun påvist, at sild er i stand til lukke varm luft ud, selvom man mistænker, at det samme gør sig gældende for flere andre fiskearter. (Foto: Colourbox)

»Min søn spurgte mig forleden, om fisk kan prutte. Mit umiddelbare svar var nej, men jeg kunne ikke redegøre for det. Så derfor spørger min søn og jeg, om fisk prutter?«

Sådan skriver Kristen Rune Dalager til Spørg Videnskaben, og vi er naturligvis dykket ned i havets mysterier for at finde svaret.

Den er god nok. Fisk prutter. I hvert fald nogle fisk.

Sådan lyder svaret fra Magnus Wahlberg, havbiolog og lektor ved Syddansk Universitet. I 2004 modtog han, som en af de få skandinaver, den alternative Nobelpris (Ig Nobel Prisen) for sin afsløring af, at sild prutter på livet løs.

Han opdagede, at Sveriges forsvar og efterretningstjeneste tog håbløst fejl, da de i koldkrigstiden i 1980'erne gennembombede Østersøen, fordi man mente at kunne høre russiske ubåde i dybderne. Det var i virkeligheden sild, der lukkede gas ud i store mængder.

Beskytter sig med blæren

Fakta

Sild bevæger sig i kæmpemæssige stimer og desorienterer fjenden, når de prutter i samlet flok.

Der findes 208 forskellige sildearter i verden, blandt andet brisling og sardin.

Den præcise årsag til sildens gasudslip er ikke videnskabeligt bevist, og Magnus Wahlberg kan kun gætte på, hvorfor fisken virkelig prutter. Han fremhæver to sandsynligheder

  1. Stress
     
  2. Vildledning af rovdyr

»Silden er et meget populært byttedyr blandt rovdyr, for eksempel spækhugger, haj og havmåge. Derfor har den lille fisk ofte brug for en overlevelsesstrategi,« siger han og forklarer, at silden bruger sin svømmeblære i forsøget på at beskytte sig.

Stress udløser prut

De fleste benfisk har en svømmeblære, og hos silden er den konstrueret væsentlig anderledes end hos andre fisk.

»Svømmeblæren, der er fyldt med gas, er hos silden forbundet med analåbningen via en kanal. Denne kanal findes ikke hos nogen anden fiskeart,« siger Magnus Wahlberg.

Når silden bliver stresset og bange, klemmer den gasbobler ud gennem kanalen, og det gør det svært for den sildesultne jæger at finde frem til sit bytte.

Fakta

Ig Nobel Prisen, som Magnus Wahlberg vandt i 2004, er indstiftet på Harvard University, verdens førende universitet.

Det er en slags humoristisk variant af den rigtige Nobelprisen og gives hvert år til forskere, hvis resultater ’først får folk til at grine, og så får dem til at tænke’.

»En stor stime sild, der lukker gas ud på samme tid, får havet til at boble og syde som en gryde spilkogende vand.  Jægeren bliver desorienteret og får svært ved at se sit bytte i det uklare vand,« forklarer han.

Forstyrrer rovdyrs sanser

Magnus Wahlberg fortæller, at blæksprutten bruger samme strategi som silden, når den føler sig truet. Den bruger bare blæk i stedet for gas.

Blæksprutten udløser en sky af farvestof og flygter fra angriberen, som på grund af farveskyen har svært ved at få øje på sit bytte. Silden og blæksprutten har altså denne afledningsmanøvre til fælles:

De besværliggør rovdyrets jagt ved at sløre udsynet og redder på den måde mange silde- og blæksprutteliv.

Spækhuggeren kan ikke lytte sig frem

Når silden prutter, nøjes den ikke med at begrænse jægerens evne til at se. Gasboblerne forstyrrer også den særdeles veludviklede hørelse, visse af havets rovdyr er udstyret med.

citatNår silden bliver stresset, klemmer den gasbobler ud gennem kanalen, og det gør det svært for den sildesultne jæger at finde frem til sit bytte.
- Magnus Wahlberg, havbiolog og lektor, SDU

Det gælder for eksempel spækhuggeren, som bruger sin superhørelse, når den jager. Det gigantiske pattedyr udsender lyde og bruger de tilbagekastede ekkoer til at orientere sig.

»Dette fænomen kaldes biosonar eller ekkolokalisering,« forklarer Magnus Wahlberg, »Gassen fra sildestimen kaster spækhuggerens lyde ud til alle sider i stedet for tilbage til hvalen, der pludselig ikke ved, hvor lyden kom fra og hvilken vej, den skal gå.«

Prutter fremmer overlevelse

Den veludviklede prutteevne har altså en gavnlig effekt på sildebestandes overlevelse. Om andre fisk benytter sig af lignende strategier er uvist og uudforsket, fortæller Magnus Wahlberg.

Noget tyder dog på, at silden er den eneste pruttende fiskeart.

»Det er nemlig udelukkende sildefiskene, der har mulighed for at klemme gas ud af svømmeblæren og direkte ud i vandet,« slutter havbiologen af.

Spørg Videnskaben takker for det gassede spørgsmål og kvitterer for pruttespørgsmålet med en T-shirt til far og søn. Du kan læse andre spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller sende dit eget spørgsmål ind til redaktionen@videnskab.dk.

Du kan også købe Videnskab.dk's bestseller 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?' med 77 af de bedste spørgsmål og svar fra arkiverne.

unik "anal-kanal"

Silden har rigtig nok ductus pheumaticus, men den har også en ekstra forbindelse mellem gasblære og tarmen. Den første sidder før mavesækken, mens den anden sidder lige før tarmåbningen, deraf anal-kanal.
Silden har med andre ord to forbindelse mellem tarm og gasblære. Der er så vidt jeg ved ikke andre fisk med denne særlige dobbelt forbindelse.

Dog er der vidst nogen ferskvands maller i Amazonas der også kan prutte, men det fungere på en anden måde.

De forklaring omkring trykfalds skyld i prutteriet giver ikke nogen mening. Da Silden med to kanaler bør kunne regulere hvilken den presser luft ud af, eller tager luft ind med.

ductus pneumaticus og mulig forklaring på prutter

Det er almen kendt, at svømmeblæren er et embryonalt derivat fra fordøjelseskanalen. Hos langt de fleste fiskearter ligger svømmeblæren dorsalt i bughulen.

Hos nogle arter er der stadig forbindelse mellem tarmkanalen og svømmeblæren (den såkaldte ductus pneumaticus), og disse fisk kaldes psysostomer (eksempelvis gedden). Andre arter har dog, gennem evolutionen, mistet denne forbindelse mellem tarmen og svømmeblæren. De kaldes physoclist (eksempelvis aborren).

Magnus Wahlberg siger at: "... silden forbundet med analåbningen via en kanal. Denne kanal findes ikke hos nogen anden fiskeart".
Det er ikke helt korrekt, som jeg lige har redegjort for.... med mindre der ER FORSKEL på ductus pheumaticus (hos psysostomer) og den omtalte "anal-kanal"(?).

I forbindelse med forklaringen på hvorfor sild prutter, så kommer jeg til at tænke på en anden mulig forklaring, end det foreslået i artiklen:
Når silden bliver jaget af et rovdyr - eller af andre grunde hurtigt skal bevæge sig op i vandsøjlen - så falder trykket. Det vil få gassen i svømmeblæren til at udvide sig hurtigt, hvilket kan være fatalt. Ved at besidde evnen til hurtigt at kunne lukke gas ud gennem tarmen, undgår fisken komplikationer.

Benyttet kilde: Jørgen Mørup Jørgensen, Introduktion til chordatzoologi, Gads forlag (2003).

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: redaktionen@videnskab.dk
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg