Hos mange dyr kan moderen genkende ungerne på deres stemme eller lugt, selv efter de er blevet voksne. (Foto: iStockphoto)

Dyreunger kan se rigtigt søde ud, men det kan være svært at skelne den ene nuttede hårbold fra den anden. Så hvad sker der, når en dyremor møder sin unge, der er blevet voksen?

Anders på ti år har læst om bjørne og har skrevet til Spørg Videnskaben:

»Jeg vil godt vide, om bjørnene kan kende deres mor, når de møder hende igen et par år efter, at de er gået hjemmefra.«

Spørg Videnskaben vil faktisk også gerne vide om unger og deres forældre kan genkende hinanden som voksne, for det vil for eksempel ikke være rart at komme op og slås med sin egen mor.

Mødre genkender unger på lugt eller stemme

Vi har taget fat i en ekspert, som kan forklare os noget om forældre og unger i dyreriget, nemlig adfærdsbiolog og  dr. scient. på Københavns Universitet, Torben Dabelsteen.

»Jeg ved ikke, om man har lavet det eksperiment med lige nøjagtig bjørne. Men der er talrige arter, hvor man ved, at de kan genkende deres unger, når de er blevet voksne. For eksempel leoparder.«

Han forklarer, at mange dyr kan genkende deres nære familiemedlemmer på lugten eller på stemmen.

Forskeren pointerer dog, at selvom moderen kan genkende sin unge, så er det ikke sikkert, at dyrene benytter genkendelsen til noget, eller at de bruger det til noget positivt.

»Hvis der er en situation, hvor der opstår et konkurrenceforhold, så er det også forventeligt, at de tidligere forældre opfatter dem som konkurrenter,« siger biologen.

Incest undgås

Genkendelsen har dog også en funktion, selvom der som udgangspunkt ikke er specielt varme følelser mellem tidligere unger og deres forældre. 

Familiemedlemmer undgår nemlig at parre sig med hinanden, hvis de kan genkende hinanden.

Det undgås for eksempel også ved, at kønsmodne hanner blandt mange pattedyr søger væk fra den flok og det område, hvor de er vokset op. Hunnerne bliver i flokken.

Nyt kuld får mor til at støde ungen bort

Der kan være stor forskel på, hvornår dyreunger bliver stødt væk fra deres mor, fortæller Torben Dabelsteen.

»Det man kan observere er, at ungerne på et tidspunkt bliver afvænnet. De får ikke længere lov til at drikke mælk hos moderen. Den totale uafhængighed kommer ofte, når hun skal have et nyt kuld, så stiger hendes aggressivitet over for ungerne fra sidste kuld.«

Gamle dyr har en lang barndom hos mor

Hvis der er tale om rovdyr, så får ungerne ofte lov til at blive lidt længere hos moderen. Men det er meget forskelligt fra art til art, hvor lang tid unger får lov til at blive.

Hos pattedyr stopper mor/unge-forholdet typisk, når  der ikke længere er brug for, at moderen:

• finder føde/lader ungen die
• yder beskyttelse
• videregiver erfaringer

Ungerne kan f.eks. have brug for at lære, hvordan man gebærder sig i terrænet. Hos aberne har de også brug for at observere, hvordan man opfostrer en unge, så de selv kan finde ud af det som voksne mødre.

Blandt dyr med en lang levetid, er der en tendens til, at ungen bliver lang tid hos moderen.  Disse unger tager nemlig længere tid om at kvalificere sig til et voksenliv.

Man kan for eksempel se elefantmødre gå rundt med tre unger i forskellig alder rendende efter sig. Hanelefantunger kan få lov til at blive i flokken under deres mors beskyttelse, frem til de er 5-7 år gamle. Hunner må blive der hele livet, fortæller biologen.

Spørg Videnskaben takker Anders for spørgsmålet og sender ham en t-shirt som tak.

Brænder du også inde med et spørgsmål, så send det til redaktionen@videnskab.dk. Så kan det være, du vinder en t-shirt.