Kan døde mennesker bruges som bloddonorer?
CLASSIC: Når der kan bruges donerede hornhinder, nyrer, levere og hjerter fra døde mennesker, er det så også muligt at bruge deres blod?
Bloddonation donere blod efter død post mortem

Mange donerer blod, mens de er i live, men kan man donere en sidste gang efter sin død? (Foto: Shutterstock)

Norske Andrea Johansen har stillet Spørg Videnskaben et godt spørgsmål:

»Hvorfor kan man ikke bruge blodet fra døde mennesker?«

På redaktionen gav det anledning til stor undren. Et forslag var, at det kunne være fordi, blodet ændrer sig, når man dør, men det viste sig at være helt forkert!

Vi har spurgt Øystein Flesland, som er specialist i immunologi og transfusionsmedicin. Han er tilknyttet 'Nasjonal enhet for pasientsikkerhet' og 'Nasjonalt kunnskapssenter for helsetjenesten' i Norge.

LÆS OGSÅ: Tør du se, hvad der sker med kroppen, når du dør?

Mangler samtykke fra den døde

Øystein Flesland kan fortælle, at udvælgelsen af bloddonorer er vigtig for at hindre overførsel af smitte og farlige lægemidler til en patient.

Spørg Videnskaben Classic

En gang om ugen genudgiver vi tidligere spørgsmål fra Spørg Videnskaben-arkivet. 

Dette svar blev oprindeligt udgivet d. 25. marts 2010. 

»Den vigtigste del af udvælgelsen sker ved, at bloddonoren svarer på en række spørgsmål, mange af meget personlig karakter. Ingen pårørende ville kunne svare på disse spørgsmål.«

Desuden er det et vigtigt princip for bloddonation, at det er frivilligt og ubetalt.

»Eftersom en død bloddonor ikke kan give sit samtykke, må samtykket gives af de pårørende. Det kan være en unødvendig belastning for de pårørende at tage stilling til dette,« siger Øystein Flesland.

LÆS OGSÅ: Forskere ufagligt at nægte homoseksuelle mænd at donere blod

Det er muligt at tappe fra afdøde

Øystein Flesland understreger, at det biologisk er muligt at bruge blod fra døde mennesker.

»Teknisk set kan det dog være besværligt at få blodet ud, når der ikke er nogen blodcirkulation. Den almindelige blodvolumen er cirka seks til syv procent af kropsvægten, så der vil være cirka fem liter blod i en person, som vejer 70 kg.«

»Man kan måske hente to-tre liter ud, hvorimod en rask bloddonor kun giver 450 ml blod. På den anden side kan en rask bloddonor give blod mange gange i løbet af livet,« fortæller Øystein Flesland.

LÆS OGSÅ: Bloddonerer påvirket i op mod en måned efter at have givet blod

Sovjet tappede blod fra døde

Dødsårsagen vil også være vigtig for, om blodet kan bruges.

»En person, som dør pludseligt af for eksempel en hjertesygdom eller en hjerneblødning, vil være en egnet donor. En som dør af eller med en infektion, eller som har skader på grund af en ulykke, vil være uegnet. Det er også nødvendigt at få blodet tappet ud så hurtigt som muligt – og i hvert fald inden for nogle timer.«

Øystein Flesland kan også fortælle, at man op gennem historien i enkelte lande har anvendt døde menneskers blod.

»Det gamle Sovjetunionen udmærkede sig specielt, når det gjaldt om at anvende blod fra døde. I 1960 kunne M. M. Tarasov fortælle om 30 års erfaring med 30.000 transfusioner med blod taget fra lig.«

LÆS OGSÅ: Hvorfor må man ikke blande visse blodtyper?

Ikke juridisk muligt

»Allerede i 1938 rapporterede Serge Yudin om sine erfaringer med 2.500 transfusioner af denne art. Tyske og engelske læger, som hørte Yudin, mente ikke, at dette var muligt, men der blev foretaget enkelte mindre eksperimenter i Canada, Indien og USA.«

»I 1961 og 1964 udførte blandt andet dr. Jack Kevorkian den slags eksperimenter. Kevorkian blev i øvrigt senere kendt som 'Dr. Death' for at hjælpe dødssyge patienter med at tage deres eget liv,« fortæller Øystein Flesland.

Det er altså muligt at bruge blodet fra døde mennesker, men i dag er det er ikke juridisk muligt.

»I Norge har vi 'Blodforskriften', som definerer, hvem der kan give blod, og der indgår døde mennesker ikke,« fortæller Øystein Flesland.

»Det ville kræve en lovændring, men biologisk set er det altså fuldt ud muligt.«

LÆS OGSÅ: Forskere om organdonation: Tving bilister og NemID-brugere til at tage stilling

Spørg Videnskaben takker Øystein Flesland for svaret og Andrea Johansen for spørgsmålet.

Hvis du selv har et spørgsmål eller undrer dig over noget, du tror, videnskaben har et svar på, er du velkommen til at skrive til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk. Hvis spørgsmålet udvælges, kvitterer vi med et styks eftertragtet Videnskab.dk-t-shirt. 

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud