Annonceinfo

Hvornår blev hvide mennesker hvide?

Spørg VidenskabenEn læser er træt af sin blege skandinaviske hud. Hun vil gerne vide, hvorfor og hvornår hendes forfædre stoppede med at være chokoladefarvede.

Siden mennesket forlod Afrika, har hudfarven tilpasset sig de nye vilkår under en mindre kraftig sol. Det betyder, at europæere i dag er lyse i huden. Men overgangen fra mørk til lys fandt sted for meget kortere tid siden, end man umiddelbart skulle tro. (Foto: Colourbox)

Charlotte fra København er ked af sin teint. Hver sommer forsøger hun at få lidt mere kulør, men lækker lysebrun bliver hun aldrig. Det er hun stærkt utilfreds med, og hun har derfor skrevet til Spørg Videnskaben:

»Hvis vi nu alle sammen stammer fra Afrika, må vi vel have været mørke i huden en gang. Hvornår blev vi så lyse, og hvorfor i alverden gjorde vi egentlig det?«

Her på redaktionen sidder en gruppe blege journalister, der har set alt for lidt sommer i år. Vi synes Charlottes spørgsmål er mægtigt spændende.

Derfor har vi sendt det videre til professor i evolutionsstudier ved Aarhus Universitet Peter C. Kjærgaard for at få en redegørelse.

»Det er et utroligt interessant spørgsmål, der rummer nogle sjove evolutionære overraskelser, men også nogle relevante raceperspektiver,« siger professoren æggende, inden han griber Charlottes blege hånd og tager hende og os andre på en tidsrejse tilbage til menneskehedens oprindelse.

Chimpanser ligner europæere

For fem til syv millioner år siden blev vores slægtslinje skilt fra chimpansernes.

Selvom chimpanser ser mørke ud, er de blege under deres sorte pels. Det var vores tidligste forfædre også.

Langsomt, men sikkert begyndte vores forfædre dog at smide pelsen, hvilket overraskende skete for at beskytte dét, som adskiller os mest fra de andre primater – hjernen.

»I takt med at vores hjerner udvikler sig, bliver de også mere følsomme over for varme. En stigning på blot 4 - 5 grader i kroppen giver os hedeslag eller får os til at besvime. Derfor var det vigtigt for vores forfædre, at de i langt højere grad kunne komme hurtigt af med varme. Det gjorde de blandt andet ved at smide pelsen,« fortæller Peter C. Kjærgaard.

Varme fik mennesker op på to ben

Vores forfædre begyndte også at gå oprejst. Derved blev deres overfladeareal, der var udsat for Solens stråler, mindre, og de fik også lidt mere luft om ørene.

Desuden udviklede de flere svedkirtler, så de mere effektivt kunne komme af med varmen.

Efterhånden som den oprejste gang og det varmetransporterede system blev perfektioneret, blev vores forfædre gradvist bedre egnede til at jage.

De kunne løbe længere og komme af med varmen samtidig. Det gjorde dem i stand til at begynde at jage dyr på den åbne savanne.

Men så opstod balladen.

»Da vores forfædre bevæger sig væk fra skovene og ud på savannen, støder de på et nyt problem – solen. Vores blege hud var fin nok under trækronernes beskyttende tag, men på savannen var solen meget kraftigere,« fortæller Peter C. Kjærgaard.

Folinsyre bliver nedbrudt af solen

Fakta

Folinsyre er nødvendigt for blandt andet at omdanne en række aminosyrer i kroppen. Desuden bruges folinsyre til komponenter i DNA og RNA og til produktionen af de røde blodlegemer.

Under graviditeten har fostret brug for en masse folinsyre til at danne celler. Folinsyremangel kan lede til alvorlige fosterskader, herunder rygmarvsbrok.

Folinsyre nedbrydes i huden af Solen, og desuden nedbrydes det langsomt i kroppen og skal fornys gennem kosten regelmæssigt.

Som mange nordeuropæere ved, så er stærk sol og bleg hud en dårlig kombination. Det var det også for vores forfædre for flere millioner år siden.

Solens kraftige stråler nedbryder hurtigt kroppens folinsyre, hvilket går ud over sædproduktionen samt fosterdannelsen. Det stikker en pind i hjulet på hele vores arts overlevelsesmuligheder.

»Det var præcis den samme problematik dengang, som det er i dag. Derfor udviklede vores forfædre for omtrent 2,5 til 1,5 millioner år siden en mørkere hud for at mindske nedbrydningen af folinsyren i kroppen. Det sker samtidig med, at Homo-slægten opstår,« forklarer Peter C Kjærgaard.

De første europæere var mørke

Den mørke hud var glimrende til at beskytte vores forfædre på savannen under den afrikanske sol. Men som alle nok ved, blev de tidligere slægtninge ikke ved med at være bosat i kun Afrika.

For 1,8 millioner år siden bevæger den første bølge af vores forfædre sig ud af Afrika – slægten Homo erectus.

Efter Homo erectus forlod Afrika, skulle man tro, at deres hud blev lysere, efterhånden som solens stråler blev mindre kraftige, men det var ikke tilfældet.

»Både Homo erectus, Homo habilis og Homo heidelbergensis har formentlig været mørke i huden. De blev ikke lysere, efter de forlod Afrika. Det store spørgsmål er jo så, hvorfor Homo sapiens blev det,« lokker Peter C. Kjærgaard os videre i fortællingen.

D-vitamin gjorde hvide mennesker hvide

En gængs forklaring på hvorfor hvide mennesker er hvide, er knyttet til produktionen af D-vitamin i kroppen.

Optagelsen af D-vitamin stiger, jo lysere huden er, når den udsættes for Solens stråler. Derfor giver det også god mening, at vores forfædre blev lysere, jo længere de bevægede sig nordpå, hvor solens stråler var svagere og ikke i sammen grad var i stand til at omdanne den fornødne D-vitamin i en mørk hud.

Det er bare ikke hele svaret, fortæller Peter C. Kjærgaard.

»Vores diæt har i hundredetusinder af år bestået af masser af vildt, fisk og planter med et højt indhold af D-vitamin. Derfor behøvede vores forfædre slet ikke at skifte hudfarve for at få D-vitamin nok. Det sjove er så: Det gjorde de heller ikke,« morer Peter C. Kjærsgaard sig.

De tidligste bondesamfund blev hvide

Selv efter vores forfædre havde forladt Afrika, forblev de mørke i huden indtil for ganske nylig.

Først for mellem 10.000 og 6.000 år siden begyndte blege europæeres hudfarve at ændre sig. Det viser nyere genetiske studier overraskende.

Udviklingen skete i takt med, at vi begyndte at dyrke landbrug og spise opdrættede dyr. Her var D-vitaminindholdet lavere, og pludselig opstod behovet for en blegere hud til at omdanne D-vitamin fra Solens stråler.

I arktiske områder, hvor føden stadig primært består af fisk, har befolkningen ikke i samme grad skiftet farve, selvom de bor i områder med meget lidt sol på tidspunkter af året.

Peter C. Kjærgaard (til venstre) arbejder på et stort internationalt projekt med forskere fra Cambridge University, Havard University, Turkana Basin Institute i Kenya samt Aarhus Universitet. Projektet skal bringe biologiske og kulturelle data sammen i besvarelsen af det helt store spørgsmål: Hvad gør mennesker til mennesker? På billedet ses til højre Richard Leakey, der ligeledes er en del af projektarbejdet. Richard Leakey er en del af den legendariske Leakey-familie af palæontologer, der har været med til at forme vores forståelse af menneskets oprindelse. (Foto: Peter C. Kjærgaard)

Det er vel svaret på Charlottes spørgsmål, men der hører mere til historien, forsikrer Peter C. Kjærgaard os om, inden fortællingen tager endnu en overraskende drejning.

Portrætter af vores forfædre er forkerte

Charlotte sidder måske og tænker, at hun bestemt mener at have set illustrationer af vores forfædre med en bleg hud – også dem, der levede før for 10.000 år siden.

Det har hun givetvis også, da alle verdens portrætteringer af neandertalere og de tidlige Homo sapiens for 99 procents vedkommende viser en bleg fyr, der passer perfekt på vores billede af, hvordan en forfader skal se ud.

Problemet er blot, at alle portrætteringerne er forkerte.

Standardhistorien om europæerne tager sit udspring i cro-magnon-mennesket, der kom til Europa for 40.000 til 35.000 år siden. Tolkningen har været, at cro-magnon-mennesket var færdigudviklede europæere med lys hud og det hele.

Det var de bare ikke. De var mørke.  

»Vi har haft en meget lang og uheldig tradition for at lave portrætter af vores forfædre i vores eget billede. Det passer fint på vores selvforståelse af vores civilisation, men det passer bare ikke på de videnskabelige data. Vores forfædre var altså ikke blege. De var mørke. Men verdens rekonstruktionskunstnere har givet os, hvad vi vil have. Et billede af en forfader, som vi kan spejle os selv i. Derfor har det ikke nyttet noget at gøre ham mørk,« fortæller Peter C. Kjærgaard.

Mørke rekonstruktioner i Danmark

Denne verdensomspændende fejl bliver der dog rettet op på i Danmark om nogle få år. Peter C. Kjærsgaard har netop indledt et samarbejde med nogle af verdens førende rekonstruktionskunstnere om at lave nye rekonstruktioner af vores forfædre til Moesgaard Museum.

Rekonstruktionerne bliver den mest omfattende samling af vores forfædre, der nogen sinde er lavet i Danmark. Og farven på rekonstruktionerne – ja, den bliver mørk.

»Jeg glæder mig meget til, at vi får skabt et billede, der understøtter de videnskabelige data,« fortæller Peter C. Kjærgaard henrykt.

Den blege mand, er nytilkommer på evolutionstræet

Peter C. Kjærgaard mener også, at et billede af vores forfædre som mørke måske kan være med til at ændre på opfattelsen af hudfarve som en social markør.

I århundrede har mennesker brugt hudfarve til at inddele folk i racer og racehierarkier.

Men hudfarve er egentlig bare et evolutionært redskab til at håndtere solens stråler - ikke andet.

»Tager man fra Aarhus og drager sydpå, kan man ikke se, hvornår den ene hudfarve ændrer sig til en anden. Det sker gradvist. Kigger man på et kort over solstråling, der rammer Jorden, passer det til gengæld rigtigt godt på de gradvise ændringer i hudfarve blandt de forskellige breddegraders oprindelige befolkning. Den hvide europæer passer ikke ind i billedet, da han er relativ nytilkommer på evolutionstræet. På den måde håber jeg på, at videnskabelige data kan være med til at ændre på forståelsen af hudfarve som noget evolutionært og ikke noget racialt,« siger Peter C. Kjærgaard.

Vi takker Charlotte for det gode spørgsmål og sender en rimeligt farveneutral T-shirt til København. Vi takker også Peter C. Kjærgaard for en god historie om menneskets udvikling.

Som altid vil vi opfordre vores læsere at undre sig verden omkring dem og sende deres undren ind til redaktionen@videnskab.dk.

Gisninger

Gisninger er ikke beviser, så fordi nogle såkaldte videnskabsuddannede siger at det kunne tyde på, at der skete det eller det, beviser ikke at det er det der skete eller er grunden til at dit or dat. Så fordi nogle videnskabsfolk siger at alle mennesker stammer fra Africa fordi de har fundet nogle knogler fra hvide mennesker i Africa beviser ikke at det hvide menneske stammer fra Africa og at det hvide menneskes forfædre var sorte.
Thats it folks.

Indlæg slettet - spam

Et indlæg (og svar på dette indlæg) er slettet, da indlægget var identiske med et tidligere indlæg under en anden debattråd.

Redaktionen

Det enkelte menneske kunne ikke klare sig ...

Men vore forfædre har været sociale og har jaget i flok. I flok er mennesket en frygtindgydende jæger.
Mennesket har den fordel ved de mange svedkirtler, at han kan regulere sin kropsvarme gennem huden.
Derfor kan veltrænede jægere løbe 50 kilometre uden ophold i jævnt tempo. Det er der ikke noget andet dyr, der kan.
Pelsklædte dyr kan kun løbe kortere strækninger, før de må holde hvil og galpe for at køle kroppen ned.
Vore forfædre kunne derfor løbe langt hurtigere dyr op, fordi de ubønhørligt åd sig ind på dem.
Mennesket er samtiigt i stand til at bære vand på kroppen i beholdere.

Løver vil ikke forsøge sig, hvis en større gruppe af mennesker kom til vandhullet, fordi de bærer våben og samarbejder og forsvarer sig.
Vi har ikke fået hjørnetænder, fordi vi er altædende oppotunister, der klarer både plantedele og kød.
Hjørnetænderne giver ingen mening, fordi vi har hænder til at gribe med og våben at bære. Og vi har heller ikke brug for skarpe kindtænder til at kunne klippe kødet af knoglerne. Det har vi redskaber til. fortidsmennesket har ikke haft brug for rovdyrtænder, fordi det har haft bedre alternativer. Så er det bedre med malende kindtænder, der også kan klare korn, bær og frugter, mm.

Bruger blokeret

Et indlæg er blevet slettet, da brugernavnet var ugyldigt.

For at kunne deltage i debatten skal man være oprettet med sit fulde navn:

http://videnskab.dk/om/vilkar-kommentarer-pa-videnskabdk

Hilsen
Redaktionen

Re: Politisk korrekt mantra

Helge Rasmussen skriver "De videnskabelige beviser påviser, at det politisk korrekte mantra om, at "race ikke stikker dybere end hudfarve" er et tilfælde af grundlæggende virkelighedsfornægtelse.

Svar: Først op-deler forskerne folk efter hudfarve og dernæst sammenligrene forskerne de forskelige grupper. Men ved opdelingen så har de glemt variationen inden for grupperne. Både er der en farve-variation i de tre grupper men også en genetisk variation og en kulturel variation, for uden en stor usikkerhed på tallene.

Den ældste menneskerace er hottentotterne, som brune og Australnegrene som er mørke, men har lyshåret børn. Dernæst kommer pygmæerne (små sorte), vest afrikanerne (brede næser, sorte) . En meget høj race som er meget sorte, i det centrale afrika. En smal-næsset brun race af negere med centrum i Etiopien. Vi må starte med 6 racer af negere, i Afrika og Australien. Og dernæst spørge hvor mange racer vil kan lave i Europa, Asien og Amerika. Det er lidt en smags sag.

Hunde-racer

Hunde raser skabes ved at aflive alle de hvalpe, som ikke har racens kendetegn. Hvis du skal fremavle en menneske race så skal kvinderne føde 15-20 børn hver og du skal aflive de fleste nyfødte børn fordi de ikke passer ind i den race, som du ønsker.

Et af problemerne med din ide er at der ikke er enighed om hvilken type mennesker der er den bedste. Store mennesker kan klare sig bedre over for små mennesker, men hvis alle mennesker har samme størrelse, så er de små mennesker de bedste.

Dansk Selskab for ....

Helge Rasmussen

Nu kan det være svært at vurdere, om din kommentar var ironisk ment, men det kunne måske være sundt med en smule kildekritik her. Det pågældende selskab er cirka lige så videnskabeligt end Venstres partisekretariat.

At der findes andre, der har det samme syn på racer som Ole Kreiberg, er vist velkendt. Men det ophøjer jo ikke selve denne taksonomiske opdeling, som racer er, til en naturgiven sandhed.

Som jeg skrev før, står det os hver især frit for st inddele farvespektret i røde, grønne, blå, gule nuancer, men det ændrer jo ikke på, at farvespektret fra naturens side ikke er inddelt i nogen grupper. Men for os mennesker som betragtere findes der jo stadig disse hovedfarver, men er man farveblind eller et dyr, der kun ser i sort hvid, vil det se anderledes ud. Det sahænger ma. asf betragteren.

Tilsvarende har folk fra forskellige egne udvekslet gener konstant. Rejser man fraSsydafrika til nordkap vil man således se en masse individer, der nok er forskellige, og som er et produkt af, st deres forfædre i tidens løb har fået børn med rejsende fra nord og syd.

Det essay, du har fundet, opstiller så en række katakteristika ved sorte, hvide og asiater. Her har man altså foretaget en arbitrær inddeling af nogle mennesker, formentlig amerikanere, og lavet noget statistik, der viser, at de er forskellige på nogle udvalgte traits.

Men viser det forhold, at folk fra forskellige egne af verden er forskellige på visse områder, at der findes racer forstået som, at naturen også inddeler folk i grupper?

Det mener jeg så ikke.

Hvis vi først tager et forhold som kraniestørrelse, så laver han jo den fikse manøvre at oplyse et gennemsnit, hvor man jo ellers netop kunne forestille sig, at der her var tale om et kontinuum, idet ikke alle i de tre grupper har lige netop den kraniestørrelse. De grupper, han skaber her, findes således ikke i naturen, men kun på papiret. Man kunne uden problemer opdele de samme individer i dobbelt så ma ge grupper, lave samme grnnemsnitsberegning, og oplyse det for hver af dem. Og vupti - seks racer i stedet for tre. Eller 12 eller 36. Denne metodefejl går igen hele vejen ned.

Dernæst nævner han en række forskelle, som ikke skyldes genetiske forhold. Det gælder esempelvis iq, livslængde, antallet af seksuelt overførte sygdomstilfælde, ægteskabsstabilitet og lovlydighed. Ægteskabsstabiliteten i Danmark er mig bekendt blandt de laveste i verden, uden at vi dermed kommer til at udgøre en selvstændig race. Og antallet af seksuelle sygdomme er nok heller ikke jordens bedste eksempel på et genetisk bestemt forhold. Hvad angår samlejehyppigheden, så kunne jeg forestille mig, at det har noget at gøre med populationens gennemsnitsalder.

Forskelle, som ikke entydigt kan henføres til genetik, er for mig at se irrelevante, hvis målet er at påvise, at naturen også opererer med denne taksonomi, som man nu selv ønsker at betragte verden med.

Endelig er der en række af målingerne, hvor jeg stiller mig selv det spørgsmål, om man overhovedet kan opgøre det videnskabeligt. Det gælder for eksempel selvopfsttelse, forsigtighed og socialitet.

Politisk korrekt mantra

Claus Rungdahl Larsen, 11. oktober 2012 kl. 15:35:

"Ole Kreiberg: Hvis du ser racer, så fint med mig. Men du skal bare gør dig klart, at de eksisterer inde i dit hoved og ikke udenfor."

Vil lige gøre opmærksom på at ide'er om racer, i høj grad eksisterer uden for OK's hoved.

Fandt dette essay fra Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning som konkluderer:

"De videnskabelige beviser påviser, at det politisk korrekte mantra om, at "race ikke stikker dybere end hudfarve" er et tilfælde af grundlæggende virkelighedsfornægtelse.

Hele essayet kan læses her:
http://www.holocaust.nu/antropologi/generelt/er-race-et-gyldigt-taksonom...

Ole Kreiberg

Ole Kreiberg: Du har nu skrevet et langt indlæg, hvor du argumenterer for, at man da kan dele menneskeheden op i racer, når man nu kan med alle munlige andre arter.

Men som jeg skrev til dig før, afhænger det af øjene, der ser. Hvis du ser racer, så fint med mig. Men du skal bare gør dig klart, at de eksisterer inde i dit hoved og ikke udenfor.

Den lange vej til den kridhvide pige

Bemærk hvad de skriver --> .we estimate "vi formoder" dvs de aner det ikke....

Den lange vej til den kridhvide pige

Her er en forklaring fra august 2012. Den siger, at der har været en meget lang og glidende overgang frem til det kridhvide menneske, der altid er misundelig på andre, der kan blive brune.

Denne udvikling tog sin begyndelse for 30.000 år siden, og fortsatte med fremkomsten af nye varianter for 11.000-19.000 år siden (og altså ikke for 6000-10.000 år siden?).

" ...we estimate that the onset of the sweep shared by Europeans and East Asians at KITLG occurred about 30,000 years ago, after the out-of-Africa migration, while the selective sweeps for the European-specific alleles at TYRP1, SLC24A5, and SLC45A2 started much later, within the last 11,000-19,000 years, well after the first migrations of modern humans into Europe".

http://mbe.oxfordjournals.org/content/early/2012/08/25/molbev.mss207.abs...

Dyreracer, menneskeracer og arvemasse

Når det drejer sig om f.eks. hunde, har man ingen skrupler med at inddele i racer som f.eks. greyhounds, pitbulls, cocker spaniels o.s.v.. Man har heller ingen skrupler med at tildele hunderacer forskellige medfødte karakteregenskaber. F.eks. tillægger man bestemte kamphunderacer medfødte aggressive egenskaber, endda i sådan grad at folketinget har forbudt disse racer. Her drejer det sig om hunde og ikke mennesker, og så gælder menneskerettighederne og den politiske lighedsdoktrin jo ikke, og så går det an. Man kan også roligt sige, at nogen koracer f.eks, giver markant mere nælk end andre uden at blive kaldt racist, da det er koracer og ikke menneskeracer, som det drejer sig om.

Jeg fik selv en gang taget en genetisk test i USA, hvor ens biologiske tilhørsforhold blev fastslået ved hjælp af markører. Her har man alene på grundlag arvematerialet intet problem med at fastslå, om man er sort, hvid, østasiat o.s.v. Men også indenfor hovedgrupperne kunne man fastslå, om man f.eks. stammede fra Nordeuropa, Sydøsteuropa, Mellemøsten o.s.v.. I mit tilfælde svarede resultatet af testen, som jeg modtog fra USA med posten, fuldstændigt til det, jeg ser i spejlet, og det som omgivelser opfatter.

Man vil nu indvende, at forskellen i det genetiske materiale mellem menneskeracer er meget lille, men det er det også mellem mennesker og dyr. F.eks. deler mennesker og chimpanser over 98 procent af den samme genetiske arvemasse. Altså er det under 2 procent af generne, der adskiller mennesker fra dyr. Forskellen mellem hunderacerne er så lille, at det næsten ikke er måleligt - alligevel har en cocker spaniel og en pitbull ret så forskellig adfærd, hvad aggression angår. Her går det ikke an at henvise til pitbullens kraftige kæber og bid. En skotsterrier har f.eks. også kraftigere kæber og bid end de fleste andre hunderacer på dens størrelse og endda af mange meget større hunderacer. Alligevel har skotsterrieren en meget blidere og mindre aggressiv natur end pitbullterrieren.

Hvide mennesker

Hvorfor kalder vi os hvide mennesker, eller de hvide, når vi faktisk er lyserøde og i øvrigt kalder alle de andre for "farvede"?

Hvid hud og blå øjne lige gamle?

Almindeligvis forestiller vi os vel, at den såkaldt hvide hud er dukket op gradvist i takt med, at mennesker har bevæget sig nordpå. Men som der står i artiklen kan det være sket for kun 6000-10.000 år siden. Den oplysning findes også på wikipedia.

"This theory is supported by a study into the SLC24A5 gene which found that the allelle associated with light skin in Europe may have originated as recently as 6,000–10,000 years ago which is in line with the earliest evidence of farming".

Kan det betyde, at der en dag pludselig blev født et menneske med SLC24A5, og at dette menneske havde hvid hud? Kan dette menneske have været en jægersøn, hvis mor var skrækslagen over at blive jaget af farmere?

Det er jo tidligere fremført af den danske professor Hans Eiberg, at de blå øjne stammer fra én enkelt forfader, der ligeledes så dagens lys for 6000-10.000 år siden. Farven blå er vigende i forhold til brun, og årsagen til, at den himmelblå øjenfarve har bredt sig, forklares med, at den er attraktiv og bliver foretrukket, når der skal vælges partner.

Arter og racer

Ole Kreiberg:

Svaret på dit spørgsmål er, at menneskeracen er den eneste undergruppe af menneskearten.

Om man vælger at kalde det en race eller en art er et rent sprogligt spørgsmål.

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt der inden for menneskearten findes racer eller ej, så afhænger svaret af betragteren.

Du hører åbenbart til dem, der mener, at der findes racer, og du har måske også et bud, som formentlig er baseret på nogle visuelle faktorer så som hudfarve, øjenfacon, hårtype og deslige. Du har givetvis også et bud på, hvem der tilhører hvilke racer, og hvem der er af blandet race.

Genforskere, der har studeret gensammensætningen hos mennesker i forskellige dele af verden, har konkluderet, at det er svært at finde nogen naturgivne årsager til at gruppere folk på lige netop den ene måde frem for den anden. Sandheden er, at det meste af menneskeheden har udvekslet gener konstant i al den tid, vi har eksisteret, og alene derfor er det svært at udvælge nogle distinkte grupper.

Det er lidt ligesom med farvespektret, hvor man kan spørge sig selv, hvorfor vi daglig tale opererer med den forestilling, at farvespektret, der jo ret beset blot er et kontinuert spektrum, der består af farvet lys med alle mulige bølgelængder, kan grundinddeles i farver så som rød (ca. 650 nm), grøn (ca. 510 nm) og blå (ca. 475 nm). Vi kunne ret beset lige så godt arbejde ud fra en forestilling om, at grundfarverne i stedet heldder (find selv på navne) og var centreret omkring bølgelængderne 400, 500 og 600 nm.

Eller sagt på en anden måde: Hvorfor mener du, at du selv er af ren race, mens Barack Obama er blandet? Naturen er ligeglad.

Men det forhindrer hverken dig eller mig i at foretage en visuel besigtigelse, og efterfølgende kategorisere ud fra hudfarve eller en kombination af forskellige visuelle parametre, som vi måtte finde relevante.

Arter og racer

Ole Kreiberg:

Svaret på dit spørgsmål er, at menneskeracen er den eneste undergruppe af menneskearten.

Om man vælger at kalde det en race eller en art er et rent sprogligt spørgsmål.

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt der inden for menneskearten findes racer eller ej, så afhænger svaret af betragteren.

Du hører åbenbart til dem, der mener, at der findes racer, og du har måske også et bud, som formentlig er baseret på nogle visuelle faktorer så som hudfarve, øjenfacon, hårtype og deslige. Du har givetvis også et bud på, hvem der tilhører hvilke racer, og hvem der er af blandet race.

Genforskere, der har studeret gensammensætningen hos mennesker i forskellige dele af verden, har konkluderet, at det er svært at finde nogen naturgivne årsager til at gruppere folk på lige netop den ene måde frem for den anden. Sandheden er, at det meste af menneskeheden har udvekslet gener konstant i al den tid, vi har eksisteret, og alene derfor er det svært at udvælge nogle distinkte grupper.

Det er lidt ligesom med farvespektret, hvor man kan spørge sig selv, hvorfor vi daglig tale opererer med den forestilling, at farvespektret, der jo ret beset blot er et kontinuert spektrum, der består af farvet lys med alle mulige bølgelængder, kan grundinddeles i farver så som rød (ca. 650 nm), grøn (ca. 510 nm) og blå (ca. 475 nm). Vi kunne ret beset lige så godt arbejde ud fra en forestilling om, at grundfarverne i stedet heldder (find selv på navne) og var centreret omkring bølgelængderne 400, 500 og 600 nm.

Eller sagt på en anden måde: Hvorfor mener du, at du selv er af ren race, mens Barack Obama er blandet? Naturen er ligeglad.

Men det forhindrer hverken dig eller mig i at foretage en visuel besigtigelse, og efterfølgende kategorisere ud fra hudfarve eller en kombination af forskellige visuelle parametre, som vi måtte finde relevante.

Hudfarve, afrikanere og europæere

Hudfarven er ikke det eneste, der definerer europæere og efterkommere biologisk. Ansigttræk er af lige så stor betydning. F.eks. findes der blandt sorte afrikanere albinoer, der er ligeså lyshudede som de mest lyse europæere men med umiskendelige negroide træk.

Jeg besøgte Sydafrika 3 gange tilbage i 1980erne, mens der endnu var apartheid netop for at studere racisme. Her kunne man som hvid være nok så solbrændt, endda mere brun end nogle indere og folk af blandet race og stadigvæk blive opfattet som hvid, når blot man så europæisk ud og var det af afstamning. Albinonegre, som var lysere i huden end solbrændte hvide og sydeuropæere, blev altid regnet for negre. Der skulle altså mere til end hudfarven til at klassificere, hvad race man tilhørte.

Menneskearten - ikke menneskeracen.

En race defineres normalt som en underart - en variation indenfor en art, så hvis alle mennesker tilhører samme race, hvilken art er denne race så udgået af.? Det spørgsmål kan ikke besvares, og derfor vil det være mere korrekt at sige, at alle mennesker tilhører den samme art - homo sapiens og ikke samme race.

Overfor andre pattedyrarter har man ingen problemer med at erkende racer og raceforskelligheder. Når det drejer menneskearten blokeres man straks af politisk korrekthed. Man skulle jo nødig undergrave den politisk vedtagne lighedsdoktrin.

Hmm

Så når man kan læse om kamphunde der går amok på andre hunde, eller små børn, så er det for at spise dem ??

Mennesket er dyr

"Rovdyr dræber kun for at få føde, men mennesket dræber af lyst, had, kærlighed, ondskab.....fortsæt selv!"

Lyst, had, kærlighed og ondskab er dyriske følelser i mennesket, som vi kun i begrænset omfang kan kontroller.

"mennesket er i stand til at udslette al liv på Jorden inkl. sig selv."

Dette er ikke tilfældet. Kakerlakker og rotter lader sig ikke udryde.

"Mennesket er altså ikke rigtigt noget rovdyr"

Nej, mennesket er meget værre, uanset kulør!

Mennesket har mange flere raffinerede metoder til at dræbe end rovdyr.

Ja, mennesket har udviklet så raffinerede metoder til at dræbe, at mennesket er i stand til at udslette al liv på Jorden inkl. sig selv.

Rovdyr dræber kun for at få føde, men mennesket dræber af lyst, had, kærlighed, ondskab.....fortsæt selv!

Re: Re: Myter

"Hvem har brug for store hjørnetænder, når man har skarpe sten?"

En skarp sten i hver hånd, så mangler du bare at indhente hjorten for at blive til et rigtigt rovdyr. Mennesket er altså ikke noget rigtigt rovdyr.

Re: Myter

Vores krop var ikke det eneste, der gjorde os til succesfulde jægere, da vi nemlig også har evnen til at få erfaring og viden, og senere, at give den viden videretil vores efterkommere. Grunden til, at forfatteren ikke ville klare sig i junglen, er at han ikke er uddannet dertil. Hvis du derimod sendte en soldat derind, ville det gå betydeligt bedre. Jeg ved ikke om soldaten ville kunne overleve, men det er af den grund, at han eller hun ikke er uddannet til at overleve i det terræn.

Og angående de store hjørnetænder så udviklede vi det, som kaldes sprog, hvilket gjorde at vi kunne overføre viden til hinanden, hvilket så igen tilladte os at bruge værktøjer og våben. Hvem har brug for store hjørnetænder, når man har skarpe sten?

Re: "Først for mellem 10.000 og

Det er ikke alt videnskab som er lige seriøs. Man har antaget at blå øjne er en arvelig sygdom, som kun skyldes en mutation. Ligeledes har man antaget at lys hud er er arvelig sygdom. Der efter har man ledt efter en mutation, som passede. Da istiden sluttede for 10.000 år siden så voksede befolknings tallet drastisk. Og en del mutationer blev meget udbredt. Med landbruget for 6.000 år siden så steg befolkningstallet igen drastisk. Det er meget svært for mennesker og videnskabsmænd at afvise resultaterne af et computer program. Men hvis man putter en forkert antages i programmet, så kan det kun give et forkert resultat. Lyshud skyldes gener som ligger på tre kromzoner, det kan man analysere sig frem til ved at se på børn af mulatter. Der må derfor ligge mindst tre mutationer bag. Blå øjne er knyttet til lys hud og lyst hår. Sort hår og blå øjne er meget sjældne, selv med en lys hud. Så lys hår er knyttet til blå øjne. Det må derfor antages at der må ligge mindst fem mutationer bag for at man kan få blå øjne.

"Først for mellem 10.000 og

"Først for mellem 10.000 og 6.000 år siden begyndte blege europæeres hudfarve at ændre sig. Det viser nyere genetiske studier overraskende".

Resultaterne af disse "nyere genetiske studier" blev offentliggjort i 2007, ifølge vedføjede artikel.

Hvornår dukkede det lyse hår da op? For nogle år siden sagde en forsker fra Københavns Universitet, at alle med blå øjne har en enkelt forfader, der levede ligeledes for 6-10.000 år siden.
http://www.sciencedaily.com/releases/2008/01/080130170343.htm

Kan der tænkes af være tidsmæssigt, geografisk og endda personligt sammenfald forbundet med denne opdukken af hvid hud, lyst hår og blå øjne?

Myter

"Efterhånden som den oprejste gang og det varmetransporterede system blev perfektioneret, blev vores forfædre gradvist bedre egnede til at jage."

Jeg har lyst til at smide forfatteren ud en jungle for at se hvor længe han klare det, med sit perfektionerede varmetransporterede system. Han skal have 5L vand om dagen for at overleve. Hvis han kan drikke mere end 1L af gangen så skal han bare løbe forbi løverne ved vandhullet fire gange om dagen. Jeg går ud fra at han ikke vil forsøge om natten, da løvernes nattesyn er bedre end hans nattesyn. Det må bemærkes at forfatteren har en hurtigere gang og løb end fortids-menneskene.

Hvis vore forfædre gradvist blev bedre egnede til at jage, hvorfor har vi så ikke store hjørnetænder ligesom hunde og katte?

Videnskaben i dag har forladt den videnskabelige tænkemåde og opbygger en ny religion af myter og dogmer.

Re: Atiklen bygges op af ikke videnskablige del konklusioner.

"Men jeg siger nej tak til at vi skriver vores historie om, gennem uetisk pseudovidenskab."

Er det bedre at vi skriver vores historie om, gennem etisk pseudo-videnskab?

Før var vores primitive forfædre alle hvide. I fremtiden er det politiske korrekte at alle vores forfædre er barmfagre sorte kvinder.

Jeg har altid betragtet mennesket som én race,...

...men "udstyret" på det ydre, alt efter de klimatiske forhold de enkelte befolkningsgrupper levede under.

At der observeres hvidt islæt i ellers mørke befolkningsgrupper - og omvendt - , skyldtes vel flyvemaskinen :-)

Og tidligere var det vikingernes rejselyst (før Tjæreborg/Spies) der satte lidt kulør (hvidt er vel også en kulør) på lokale, fx helt nede i Espania.

Som tiden går, bliver farverne på "paletten" mere og mere blandet, og godt for det.

For "race-krige" vil hermed forsvinde (men religionskrige fortsætter og vil blive forstærket). De værste race-krige i vor tid er dog foregået sorte imellem i Afrika - som er nogle værre racister.

Men underligt er det, at hvide piger vil udsætte sig selv for dermatologiske skader for at blive mørkere i huden - og omvendt mørke piger der vil være lysere.

Disse piger kunne da for pokker bare havde valgt nogle andre forældre!!

Ikk?

Atiklen bygges op af ikke videnskablige del konklusioner.

Man får et flashback tilbage til nazistisk racehygiejne videnskab.

Et eksempel fra artiklen:
»Både Homo erectus, Homo habilis og Homo heidelbergensis har formentlig været mørke i huden. De blev ikke lysere, efter de forlod Afrika.

Og så bygges der ellers videre på at de var mørke, og forblev mørke. Hallo vi snakker om uddøde arter hvor man kun har fundet begrænset knogle materiale. Så hvor er lige det videnskabelige bevis for, om de var mørke, lyse, gule eller blå ?

fra Wiki
>>Videnskab er en metode for fremskaffelse af almen anvendelig viden, samt betegnelsen på den viden som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Den moderne videnskab regnes for at have haft sit gennembrud i 1600-tallet, hvor der via de metoder der var blevet anvendt i naturfilosofien siden Archimedes søgtes empirisk viden, i stedet for blot at søge at opnå viden via religion.<<

Enten laver man videnskabelige artikler, som kan underbygges af videnskabeligt materiale. Eller også laver man religiøse artikler hvor konklusionen er give på forhånd.
Denne artikel virker til bare at være endnu et skud på stammen af den nye politiske korrekte religion.

Jeg synes at det er helt ok at vi hilser alle nye borger, med nogenlunde det samme humanistiske afsæt som os selv velkommen, ligegyldigt om de er gul, blå, brune eller sorte. Men jeg siger nej tak til at vi skriver vores historie om, gennem uetisk pseudovidenskab.

til John Ståhle

"Hvis vi nedstammer fra forældre, hvorfor er der så stadigvæk forældre ? :P

- og som det burde være alment kendt, nedstammer vi ikke fra nogen af de nulevende abearter, vi har (meget langt tilbage i tid) fælles for-...for-forældre."

En dyreart behøver ikke at uddød, bare fordi nogle individer af arten har udviklet sig til en ny art. Træspismusen findes stadigvæk, selvom nogle fra den art udviklede sig til aber.

Jeg vil ikke udelukke at der kan være andre grene på stamtræet som stadigt lever.

Rødmen

Når der kvinder som vasker sig med kviksølvholdig sæbe for at blive lyse, så er det ikke kun et nyere påfund, men heller ikke noget, som vil give arten en lysere hud. Tvært imod vil det forringe hendes frugtbarhed.

Der er ikke noget videnskabeligt belæg for at en lys hud i særlig grad er god til at danne D-vitamin. Det er en myte. Tvært imod så må lyse mennesker opholde sig i skyggen for ikke at blive solskoldet, også i Danmark.

Der imod når en pige bliver genert så rødmer hun, selvom man godt kan se det hos meget mørke mennesker er det meget tydeligt selv på lang afstand på en lys pige. Rødmen virker meget tiltrækende på det modsatte køn. Hvis lys-huddet piger i gennemsnit bliver gravide en måned før mørk-huddet, så vil den lysehud gradvist blive mere almindelig. Og dette vil også kunne forklare hvorfor der er så mange lyse mennesker i Afrika men også i Asien.

Rødhårede

Jeg giver dig helt ret Steen - rødhårede med lys hud er utroligt smukke ;)

LYS HUD ER PRESTIGE BLANDT FARVEDE !!!

KULTUR OG MODE.
Blandt alle de kulturer, som jeg kender til, er der (har der været) prestige i at være lyshudet.
Det gælder således Japan, Kina, og Indien, men også Afrika, hvor kvinder visse steder vasker sig med overordentlig skadelig kviksølvholdig sæbe for at blege deres hud.
---
DANSKERE, DER VIL LIGNE NEGRE.
Mig bekendt var det også tidligere i Europa et attråværdigt tegn på fornemhed blandt kvinder med en lys hud. Så moden med, at visse danskere gerne vil være brune, er altså af relativ ny dato.
Personligt tiltaler det mig mest, at diverse folkeslag har deres naturlige hudfarve, og jeg afskyr danske piger med chokoladefarvet hud. Så hellere nogle rødhårede med helt hvid hud. Men andre har en anden smag.
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

Hvis vi nedstammer fra ...

Hvis vi nedstammer fra forældre, hvorfor er der så stadigvæk forældre ? :P

- og som det burde være alment kendt, nedstammer vi ikke fra nogen af de nulevende abearter, vi har (meget langt tilbage i tid) fælles for-...for-forældre.

Menneske eller abe?

"Hvis vi nedstammer fra aber, hvorfor er der så stadigvæk aber?"

Hvis de andre aber havde et sprog lige, som mennesker så ville de regne sig selv for noget særligt og regne mennesker som en slags abe.

Oprindeligt var der måske 100 arter af menneskeaber, så opstod der en ny gruppe af aber, bavianerne. Denne nye gruppe åd alle de mange arter af menneskeaber, og i dag er vi kun fem arter tilbage. Og den ene er mennesket.
På et tidspunkt var der flere arter af mennesker på en gang.
Udviklingen går imod flere og flere arter, hvorefter en art æder eller fortrænger de andre arter.

Der er ikke nogen lige linje fra den første træspismus og til mennesket. Naturen prøver sig frem i alle retninger, og ved ikke hvilken vej der føre frem til dig. Det er ikke dig som er målet, du er bare den som tænker over resultatet.

Politisk-korrekt

Nu er der indvandret en masse mørke mennesker til Danmark. Hvorefter vores forhistorie skal tilpasses dette. Og dette kalder I for videnskab?

Der er faktisk flere meget lyse mennesker end rigtigt blåsorte negere.
Det er en klar ulempe at blive solskoldet i Afrika. Men alligevel er de fleste afrikaner brune og ikke sorte. Hvordan forklare I det?

I Burma findes der alle farver, også i den samme stamme.

I Papua Ny Guinea er de fleste sorte, men der findes også en lys stamme.

?

Hvis vi nedstammer fra aber, hvorfor er der så stadigvæk aber ? :P

Eskimoer

Jeg synes altså ikke at eskimoer er mørke i huden

neandertalern

Den tyske version af wikipedia siger at neandertalerne havde lys hud. Er det så også forkert ?

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: redaktionen@videnskab.dk
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg