Der vokser ingen træer i havet; kun alger, og ingen alger på landjorden, kun træer. En Videnskab.dk'-læser har undret sig over, at to verdener, der er så tæt på hinanden, alligevel er så forskellige. (Foto: Peter Bondo Christensen, fra bogen Havets Planter)

Martin har været ude at gå en tur langs Strandvejen nord for København. Her gik han med skoven på den ene side og havet på den anden.

Det fik ham til at undre sig over, hvorfor to verdener, der er så tæt på hinanden, alligevel er så forskellige. Derfor sendte han et spørgsmål ind til Spørg Videnskaben: Hvorfor vokser der ikke træer i havet?

Vi hiver svaret ud af en videnskabsmand, der har været med til at skrive en bog om havets planter. Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Aarhus Universitets Institut for Bioscience og har om nogen en forståelse af, hvad det kræver at være en plante i havet.

Stive stammer er svaret

Det enkle svar er ifølge Peter Bondo Christensen, at træer har for stive stammer til at kunne begå sig i havet.

Forestil dig, at du står ved den jyske vestkyst på en blæsende sommerdag. Bølgerne drøner ind fra Vesterhavet med en voldsom kraft. Alle, der har prøvet at ’hoppe i bølgerne’, ved, at vandets kraft er stor. Det er slet ikke muligt at stå fast, og derfor er vi nødt til at træde et skridt tilbage, når bølgen rammer os.

Det kan træer ikke. De står fast, hvor Moder Natur nu en gang har placeret dem. Derfor ville træerne ganske enkelt knække, hvis de voksede i det bevægelige hav.

»Planter, herunder træer, på landjorden indeholder et stof, der hedder lignin. Det giver træerne deres stive struktur og gør dem gode til at stå oprejst på landjorden. Planterne på land har haft brug for at udvikle strukturstoffer som lignin for at stå oprejst. Det har ultimativt ført til udviklingen af træstammer. De ville til gengæld knække som tændstikker i havet.«

»Havets planter kan derimod ’flyde’ i vandmasserne og har derfor ikke i samme grad brug for strukturstoffer,« forklarer Peter Bondo Christensen.

Vand har større tæthed

Det er en specifik egenskab ved vand, der gør havet i stand til at brække en træstamme. Vands massefylde er nemlig 800 gange større end luftens. Af samme årsag mister vi mennesker fodfæste i bølgerne, selvom det ikke er et problem at holde os oprejst i en storm på landjorden.

Det er altså barske forhold i havet, som planeterne har været nødsaget til at tilpasse sig, og det kræver en særlig udforming at tage kampen op med havets styrke.

Selvom alger ikke har træstammer til at holde dem oprejst, så kan de stadig blive ufattelig høje. Der findes eksempler på alger, der er over 60 meter - dvs. dobbelt så høje som Rundetårn. Algerne kan vokse op til 15 meter om året. Sammenlignet tager det træer årtier at opnå det samme.

- Peter Bondo Christensen

Makroalger - eller tang, som vi også kalder det - har udviklet stor fleksibilitet og en enorm trækstyrke i deres stilke, der gør, at de ikke brækker eller bliver revet midt over, når bølgerne kaster rundt med dem.

Desuden har de udviklet et fasthæftningsorgan, der holder dem solidt fast på underlaget. Derved kan bølgerne ikke bare hive dem løs og smide dem op på land.

Næringsoptag er også forskelligt

Og der er endnu en forskel mellem planterne i havet og planterne på land og måden, evolutionen har formet de fjernt beslægtede familier.

Træer og andre planter på land optager næringsstoffer gennem deres rodnet, mens havets planter optager næring over deres blade.

For træer på landjorden er det vigtigt, at bladene er konstrueret på en måde, så de ikke taber vand, samtidig med de skal optage kuldioxid som gas fra atmosfæren. 

Bladene på havets planter er derimod ligeglade med, om de mister vand. Derfor er de gennemtrængelige for vand og optager både næringsstoffer og kuldioxid, der er opløst i havet.

»Man kan sige, at tilgangen til næring i de to forskellige miljøer er meget forskelligt. For træer er næringsstoffer en ressource, som kan være svært tilgængelig, da både træerne og den næringsholdige jord er stationære. I havet bevæger vandet sig hele tiden og transporterer dermed konstant næringsstoffer hen til havets planter,« siger Peter Bondo Christensen.

Videnskab.dk takker Martin for det gode spørgsmål og kvitterer med en ’Spørg Videnskaben’-t-shirt. Samtidig takker vi Peter Bondo Christensen for det gode svar.

Som altid er du velkommen til at undre dig over verden omkring dig og dele din undren med os på redaktionen@videnskab.dk. Du kan også læse andre gode spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben.

Husk, at du også kan købe bogen 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?' - med 77 af de bedste spørgsmål og svar fra Spørg Videnskaben - hos landets boghandlere.