Hvorfor vil unge piger ligne Barbie?

Barbie ligner ikke en rigtig kvinde.

Det skyldes simpelt nok, at det skal være nemt at klæde hende af og på, og at mødre skal kunne lade deres Barbie-udklædninger gå i arv til deres døtre, fortalte chefdesigneren for Barbie Kim Culmone i et stort interview med Fast Company for nylig.

Barbies krop blev med andre ord aldrig designet til at være realistisk.

Alligevel dukker ‘Barbie-idealet’ ofte op i samtaler om skønhed og kropsidealer, og for nogle er hendes proportioner noget nær det ypperste, en ung kvinde kan drømme om.

Men hvorfor skulle man ville ligne en dukkefigur, som ikke har noget med virkeligheden at gøre?

Det har en af Videnskab.dk’s videbegærlige læsere undret sig over:

»Jeg har læst om en ung, ukrainsk pige, som vil ligne Barbie, og som går på alskens vanvittige kure for at opnå sit mål. Og hun er tilsyneladende ikke den eneste. Det er skræmmende, men samtidig undrer jeg mig også over, hvorfor sådan et ønske opstår. Kan I ikke dykke ned i videnskaben på området? Hvis det da findes?« skriver vores læser Rikke Gjøl Mansø i en mail til Spørg Videnskaben.

Og det er da lige, hvad vi kan. Vi går straks på jagt.

Barbie-proportioner er ikke menneskelige

Den ukrainske pige, som Rikke refererer til, hedder Valeria Lukyanova.

Valerias målrettede forsøg på at komme til at ligne Barbie har bragt hende massiv medieomtale – og med et taljemål på 50 centimeter er hun da også kommet skræmmende tæt på:

Barbies taljevidde ligger på 16 inches, hvilket svarer til lige omkring 40 centimeter.

Men det ér næsten en umulig opgave, Valeria har sat sig selv, fortæller ph.d. og postdoc Mia Lichtenstein:

»Barbie er ekstremt slank, hun har store bryster og meget lange arme og ben. Hendes dimensioner er absolut ikke normale for et menneske,« siger Mia Lichtenstein, som arbejder ved Institut for Psykologi på Syddansk Universitet og Psykiatrien i Region Syddanmark og blandt andet har forsket i træningsafhængighed.

Barbies proportioner er helt ude af trit med virkeligheden, understreger Mia Lichtenstein, som arbejder med unge mennesker, der lider af spiseforstyrrelser, til hverdag.

Hun har ikke selv forsket direkte i ‘Barbie-syndromet’, men er til gengæld lige kommet hjem fra en stor konference, som handlede om unges kropsbilleder og selvopfattelse.

Barbie ville mangle leveren og kravle rundt

I 1996 udførte en gruppe australske forskere en undersøgelse, hvor de kunne konstatere, at det er de færreste kvinder, der kan prale af – eller græmmes ved – at komme i nærheden af Barbies mål.

Ved at oversætte Barbies højde og øvrige kropsproportioner til virkeligheden og sammenligne disse med en gruppe virkelige australske kvinder, kunne de med en vis statistisk sandsynlighed fastslå, at det er omkring 1 ud af 100.000 kvinder, der har noget lignende Barbies mål.

Lidt mere realistisk er det tilsyneladende at komme til at ligne Barbies udkårne, Ken, som amerikaneren Justin Jedlica stræber efter (se billedet længere nede i artiklen).

1 ud af 50 mænd kan ifølge undersøgelsen bryste sig af at have et fysisk ydre, der kommer tæt på Barbies mandlige modstykke.

I illustrationen til højre kan du se, hvordan Barbies proportioner ville gøre livet til noget af en udfordring for et virkeligt menneske.

Hendes taljemål ville blandt andet tvinge hende til at skille sig af med et par organer, alt imens hendes tynde ankler og børnefødder ville nødsage hende til at kravle rundt på alle fire.

Man skal dog aldrig sige aldrig – verdensrekorden for verdens mindste talje ligger faktisk på 38 centimeter. For nu – i faktaboksen længere nede kan du læse om den 24-årige tysker, som har sat sig for at slå rekorden.

Er det et misbrug at ville ligne Barbie?

For ukrainske Valeria Lukyanova er vejen til målet om at komme til at ligne en Barbie lige nu brolagt med lys. Og luft.

Det er nemlig de to ting, hun drømmer om at komme til at leve af med tiden. I februar måned meldte hun officielt ud til sine fans, at hun var begyndt at følge en tankegang ved navn ‘breatharinisme’, som netop går ud på at leve uden mad.

Dén absurde udmelding møder genklang hos Mia Lichtenstein, som ofte møder anorektiske piger i sit daglige virke.

»Det kunne være talt direkte ud af én af dem, at de kun ville leve af luft og lys, selvom det selvfølgelig er langt fra virkeligheden. De her unge pigers strategi i livet er at indtage så lidt som muligt, og de tænker, at ‘bare min krop ser ud på en særlig måde, så bliver jeg lykkelig’.«

Forskerens kollega, klinisk lektor og overlæge ved Center for Spiseforstyrrelser på Odense Universitetshospital René K. Støving, bakker hende op.

Selvom en pige som Valeria selv påstår, at hun ikke lider af en spiseforstyrrelse, mener han, at unge pigers besættelse af at komme til at ligne en plastikdukke kan sidestilles med et misbrug.

»Man kan kun komme tæt på at se sådan ud, hvis det styrer rigtig meget af ens liv. Det er en tvangspræget tilværelse, og jeg mener i høj grad, at man kan kalde det et misbrug.«

Ønsket om hvepsetalje har negativ drivkraft

Som Rikke påpeger, er Valeria Lukyanova ikke den eneste, der har sat sig for at ville ligne legetøjets svar på Angelina Jolie.

Olga Oleynik, på nettet bedre kendt som Valerias tvilling eller ‘Dominica’, har ligeledes viet sit liv og sin krop til at blive en levende Barbie.

Det samme gælder den amerikanske Blondie Bennet, som har brugt mange millioner – primært doneret af mandlige fans – på plastikoperationer for at få Linse Kessler-lignende bryster, en hvepsetalje og Botox-sprængklare læber.

Mia Lichtenstein mener, at tanken om, at et særligt fysisk ydre vil gøre pigerne lykkelige, udspringer fra en enorm utilfredshed med dem selv.

»Det handler i bund og grund om, at de ikke holder af sig selv, og det en ekstremt negativ drivkraft. Jeg tror ikke, at der er nogen af de her Barbie-piger, der har verdens største selvværd.«

I denne video kan du se en række før og efter-billeder af Valeria, som påstår kun at have fået én plastikoperation og ellers have opnået sin udseende gennem strenge diæter.

Barbie-pigerne henter selvværd på nettet

Men selv hvis det til tider kniber med selvværdet, er der masser af opbakning til Barbie-projekterne at hente på de sociale medier.

Mens Blondie Bennet henter donation efter donation til at få udført sine operationer, så har Valeria over en million følgere på Facebook.

Korset-pigen Michele Köbke, som stræber efter at få verdens mindste talje (se faktaboksen længere nede), får ligeledes spandevis af opmuntrende kommentarer fra folk, der lykønsker hende med den foreløbige præstation.

Og her findes en del af forklaringen på pigernes Barbie-drømme nok også, mener Mia Lichtenstein.

»Når man først er inde i subkultur, hvor man er enige om, at det er fint at have ekstreme kropsbilleder og leve på ekstreme måder – hvor det er socialt accepteret – så bliver man påvirket, og ens kropsbillede bliver mere og mere negativt,« siger hun og fortsætter:

»Undersøgelser viser, at unge bliver enormt påvirket af hinanden og smitter hinanden.«

Rene K. Støving mener da heller ikke, at det er Barbie i sig selv, der giver pigerne deres ønske om at opnå urealistiske kropsproportioner.

»Jeg tror, at der bliver fokuseret for meget på Barbie, medierne og modebranchen som årsag til spiseforstyrrelser som for eksempel anoreksi. Det er rigtigt, at det er typisk anorektisk at ville ligne Barbie, men anoreksi har eksisteret siden middelalderen, og der fandtes altså ikke Barbie-dukker.«

Biologi og psykologi hænger sammen

For at undersøge, om hønen eller ægget – Barbie eller Barbie-idealet – kom først, udsatte et forskerhold i 2006 en gruppe 5- til 8-årige piger for billeder af en Barbie-dukke eller en Emme-dukke, som er udviklet som et alternativ til Barbie.

Emmes proportioner svarer til en amerikansk størrelse 16, hvilket er en størrelse 40-42 i danske forhold (altså en sund og rask kvindekrop, eventuelt udstyret med et par kærlighedshåndtag). En sidste gruppe piger fungerede som kontrolgruppe.

Pigerne, som var blevet præsenteret for Barbie-billederne, gav efterfølgende udtryk for at have dårligere selvværd samt et større ønske om at blive tyndere sammenlignet med de to andre grupper.

Det gjaldt dog kun for de yngste piger. Effekten så ud til at tage af, jo ældre pigerne var, og i den ældste gruppe var der ikke længere nogen forskel på, om de havde kigget på Barbie- eller Emme-billeder.

Forskerne konkluderede, at en tidlig eksponering for usunde kropsidealer muligvis kan være medvirkende til, at unge piger får beskadiget deres kropsopfattelse og får en øget risiko for at udvikle spiseforstyrrelser.

Rene K. Støving er dog overbevist om, at der er mere end én årsag til, at spiseforstyrrelser udvikler sig. Han tror blandt andet, at en del af forklaringen skal findes i vores gener.

»Jeg tror, at Barbie ser ud, som hun gør, fordi de unge piger gerne vil være tynde – ikke omvendt. De sværeste tilfælde af anoreksi er så påfaldende ens, at der også må være noget biologi i det, og jeg tror i det hele taget, at man skal passe på med at opdele biologi og psykologi. De to ting hænger sammen.«

\ Læs mere

Hvordan ser den perfekte krop ud? »Jeg ville ønske, at vi overhovedet ikke havde noget kropsideal«

Barbie-dyrkelse er ikke vejen til et lykkeligt liv

Ud over vores genetiske materiale afhænger meget selvfølgelig også af de omgivelser, man vokser op i, fortæller Mia Lichtenstein.

Er man i et idrætsmiljø, hvor alle træner meget, eller vokser man op i en familie, hvor man går ekstraordinært meget op i krop og mad, så vil dét være med til at danne grundlaget for ens opfattelse af ‘normalt’.

Omvendt er der også nogle beskyttende faktorer i forhold til at gå fri af en spiseforstyrrelse, fortæller hun:

»Er man personlighedsmæssigt robust, rimelig kvik og velfungerende og har nogle gode og nære relationer, så er det mindre sandsynligt, at man udvikler en usund indstilling til sin krop.«

Og for Mia Lichtenstein er der ingen tvivl om, at Barbie-pigernes kropsdyrkelse hverken er sund eller vejen til et lykkeligt liv:

»Ofte er det jo sådan, at selvom man taber sig, så bliver man aldrig tilfreds. Jeg har aldrig oplevet nogen, der blev lykkelige af det.«

For Barbie-pigerne er der dog ingen tvivl om, at lykken ligger i kærligheden til barndommens 29,21 centimeter høje og 205,5 gram tunge pilot, dyrlæge, aerobic-instruktør, yoga-lærer, kirurg, brandmand, politimand, astronaut og McDonalds-ansatte dukke.

Vil Blondie Bennet få penge til sin sjette brystoperation? Vil Valeria nå sit mål om at leve udelukkende af lys og luft? Og vil det i så fald gøre dem lykkelige? Det vil fremtiden vise.

Spørg Videnskaben takker af for denne gang og sender vores læser Rikke en rigeligt stor T-shirt, som hun kan vokse i, hvis hun lyster. Vi takker desuden Mia Lichtenstein og Rene K. Støving for at stille deres store videnskatalog til rådighed.

Hvis du selv har et spørgsmål til videnskaben, kan du sende det til sv@videnskab.dk. Du kan også snyde og selv gå ind og købe den populære Videnskab.dk-T-shirt her.

\ Læs mere

Er skønhed en sladrehank om sunde gener?

\ Læs mere

Store bryster og slank talje giver kvindelig autenticitet

\ Læs mere

Stor variation i anorektikeres kropsbillede