Annonceinfo

Hvorfor taber træer og buske deres blade om efteråret?

Spørg VidenskabenCLASSIC: En læser undrer sig over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi ryster et svar ud af en køn plante i Botanisk Have.

Træernes blade visner som en reaktion på stress. (Foto: Colourbox)

Planter reagerer forskelligt på efteråret.

Nogle smider melodramatisk bladene af sig og står og stritter med deres bare grene gennem hele den mørke vinter. Andre ænser knapt årstidernes skiften og er stedsegrønne alle 365 dage.

Og så er der de træer og buske, der først ryster de visne blade af sig om foråret, når der er nye blade på bedding, der kan tappe det skarpe forårslys for livgivende energi.

Plantearternes mange forskellige overlevelsesstrategier vækker stor undren hos en læser.

»Nu falder bladene af træerne, men hvorfor sker det ikke for alle? Rododendron og laurbær står med grønne blade. Indeholder de frostvæske? Eller er der en anden god forklaring?« spørger Erik Holm. 

Videnskab.dk går en tur i Botantisk Have og falder i snak med plantebiolog Jette Dahl Møller, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Fakta

Hvis du har et fad med frugt stående i din stue, vil frugterne udsende mere og mere ethylen i takt med, at de modnes. Dunsten af ethylen vil få blomster i nærheden til hurtigere at visne.

»Om planterne vælger at beholde bladene vinteren over eller at tabe dem er et spørgsmål om hormoner.«

»En plantes adfærd er overordnet set styret af to hormoner, og udsættes den for stress i form af f.eks. en ordentlig omgang kulde og tørke, kan hormonerne ryge ud af balance. Ubalancen får bladene til at visne og falde af,« siger lektor emeritus Jette Dahl Møller fra Botanisk Have på Statens Naturhistoriske Museum.

Løvfald et udtryk for stress

De to plantehormoner, der spiller så stor en rolle for alle planters adfærd, er ethylen og auxin. 

  • Auxin: Kontrollerer planternes vækst. Hormonet bestemmer, hvor lange cellerne bliver. Jo mere auxin planten danner, des længere bliver planternes celler og jo højere bliver planten.
     
  • Ethylen: Et stresshormon. Jo mere ethylen planten danner, des mere stresset er planten. Er stressniveauet tilstrækkeligt højt, visner plantens blade.

Om efteråret, hvor temperaturen dratter mod nul, begynder planten at producere mere ethylen. Plantehormonet påvirker et bestemt lag i bladets stilk, det såkaldte løsningslag, som er særligt følsomt.

Hormonet får plantecellerne til at producere enzymer, som opløser cellevæggene i området. Dermed er der ikke længere noget til at binde bladet til planten.

»Et blad falder altid af stilken det samme sted, og det er netop dette sted, som er følsomt over for stresshormonet,« forklarer Jette Dahl Møller.

Husk, at du kan købe én af Videnskab.dk's bøger med 77 af de bedste svar fra Spørg Videnskaben.

Stedsegrønne planter er mere robuste

Rododendron og andre stedsegrønne planter taber ikke bladene om vinteren, fordi planterne er mere robuste over for stresspåvirkninger end andre. 

Ligesom med mennesker er der nogle planter, der er mere stressbare. De reagerer hurtigere på, at det bliver koldt, fortæller Jette Dahl Møller. Disse planter vil fra naturens hånd producere mere ethylen.

Der er dog grænser for, hvor meget stress selv den mest hårdføre plante kan klare. Hvis stressniveauet tilstrækkeligt højt, vil bladene på de stedsegrønne planter også dø, så plantens blade visner.

Rododendron kan også få visne blade

Rododendroner bryder sig f.eks. ikke om kombinationen af ekstrem kulde og tørke.

Da rododendroner beholder bladene om vinteren, taber de meget vand i form af fordampning fra bladene. Og når jorden er frossen, kan de ikke erstatte det tabte vand ved at hive nye forsyninger op af jorden, og det har den konsekvens, at bladene tørrer ud. I sidste ende får bladene frostskader, hvorefter de dør.

Fakta

For planten selv er det ifølge Jette Dahl Møller hip som hap, om bladene falder af eller bliver siddende på, hvis man ser bort fra det faktum, at bladene øger risiko for, at planten vælter i en storm.

Hvis ens rododendroner får visne blade, er der dog ingen grund til at fortvivle, for roden er stadig levende, så planten skal nok komme sig igen, når det bliver forår, forsikrer Jette Dahl Møller.

Du kan læse mere om stedsegrønne træer i boksen under artiklen.

Vi takker for spørgsmålet og sender en efterårsrød Videnskab.dk-t-shirt til Erik Holm.

Du kan dykke ned i andre gode spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller stille et spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.

Denne artikel blev først bragt på Videnskab.dk 21. november 2011

Nåletræer trives i kulden

Kulde stresser løvbærende træer, men er ikke noget, der slår nåletræer ud.

Professor Jens Høeg fra Biologisk Institut på Københavns drister sig til at komme med en forklaring på, hvorfor nåletræerne er særligt hårdføre over for kulde.

»Højt oppe mod nord er det tvingende nødvendigt for en plante at kunne beskytte sig mod frost og væsketab, og her er det at have nåle den bedste strategi. Nålene beskytter effektivt mod kulde og gør det samtidigt muligt for planten at optage energi fra det sparsomme lys, der er om vinteren,« siger Jens Høgh.

Han kommer med en forklaring på, hvorfor det arktiske område stort set er blottet for løvbærende træer:

»De løvbærende træer optager energi fra sollys via deres blade, som derfor både skal have ret store flader, for at kunne opsamle tilstrækkeligt meget sollys og som samtidigt skal være tilstrækkeligt tynde til, at sollyset kan trænge gennem dem.

»Når et blad både har en stor og meget tynd overflade, er det ekstra udsat for frost. Frosten sætter sig i bladet, så vandet i det fryser til is, og det får bladet til at dø og visne. Frosten bider ikke i en nål fra et grantræ, fordi den har en meget mindre overflade,« pointerer han.

I Danmark kan løvbærende træer, der taber bladene om vinteren, godt klare sig på den mængde energi, de kan tappe fra Solen om foråret og sommeren, men det kniber højere mod nord – her sætter foråret nemlig betydeligt senere ind. En løvbærende plante kan dermed ikke nå at tappe sollys tilstrækkeligt længe til at kunne dække sit energibehov og vil dermed hurtigt sygne hen.

Længere mod syd er det lige omvendt. Her bliver nåletræerne udkonkurreret af de løvbærende træer, der mere effektivt kan udnytte sollyset.

Spørgsmål: Hvorhenne?

"Længere mod syd er det lige omvendt. Her bliver nåletræerne udkonkurreret af de løvbærende træer, der mere effektivt kan udnytte sollyset."

Der da også nåleskove ved ækvator og på den sydlige halvkugle.

Fejl

"I Danmark kan løvbærende træer, der taber bladene om vinteren, godt klare sig på den mængde energi, de kan tappe fra Solen om foråret og sommeren, men det kniber højere mod nord – her sætter foråret nemlig betydeligt senere ind. En løvbærende plante[r] kan dermed ikke nå at tappe sollys tilstrækkeligt længe til at kunne dække sit energibehov og vil dermed hurtigt sygne hen."

Den plante som går længest imod nord er et fladt buskformet piletræ. Og den træart som går længest imod nord er en art af lærk, et løvfældende nåletræ. Den næste træart er en art af poppel.

Svaret er derfor ikke rigtigt. Derfor uden så findes der løvfældende træer i troperne. De smider bladene i tørtiden. Det vil sige at løvfældende træer er mere tørketålenede end stedsegrønne træer.

I den nuværende mellemistid er løvfældende løvtræer naturligt dominderende i Dammark. Men i tidligere mellemistider har taks, kristorn og ædelgran i nogen perioder været dominderende. Før istiden, i brunkullet så var det rødtræ som var den domindrende træart.

Den rigtige forklaring

Både piletræer, poppel og lærk tåler stærk kulde og de er løvfældende. Men og så fyr og gran flere slægter af lyngfamilien er stedsegrønne og tåler stærk kulde. Så det er ikke temperaturen der er planternes problem.

Det som er planternes problem er at fotosyntesen går langsomt ved 10'C og stopper under 5'C og fordampningen er forholdsvis kraftig ved temperaturer imellem 0'C og 10'C.

Dette betyder at alle stedsegrøn planter skal bruge sukker-energi til at pumpe vand til bladene ved temperaturer imellem 0'C og 10'C uden at planten får sukker fra fotosyntesen i bladene. Da vinter-temperaturene i Danmark ligger imellem 0'C og 10'C så kan vi i milde vintre i Danmark opleve at Rødgranen bliver rød og dør af udtørring, fordi den har opbrugt sine sukker-reserver og udtørre fordi den ikke længer kan pumpe vand til nålene.
Det høre med til historien at man i forsøg havde vist at rødgran fra Rumænien var de mest hurtig voksende. Uden at overveje hvorfor de var de hurtigst voksende rødgran havde man plantet en masse rødgran fra Rumænien. Forklaringen er at vinteren er kold og fugtig i Rumæniens bjerge og planterne derfor ikke behøver at gemme så meget sukker til vinternen, og istedet kunne bruge dette sukker til at vokse hurtigt.

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: redaktionen@videnskab.dk
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer