Der er også en anden ting, man skal tage højde for, når man regner prisen på forskellige glatføreløsninger ud: Molmassen. Den effekt, man benytter, er smeltepunktssænkning. Hvor stor effekten er afhænger af hvor mange molekyler eller ioner, der er i opløsning. Da bordsukker (sucrose) har en molmasse på 342 g/mol mod natriumklorids 58 g/mol, så for at opnå samme effekt skal man bruge meget mere sukker end salt*.
 
* Yderligere bliver natriumchlorid til natriumioner og chloridioner i vand, som begge tæller, så for at få samme effekt som 1 kg bordsukker skal man kun bruge ca. 100 g salt.

Schweiz er også gået over til også at sprede sukker ud over vejbanerne.
se her :http://vejret.tv2.dk/nyt/article.php/id-28504684.html

Det er korrekt at salt er billigt og noget tyder på at saltlage er bedre en tørt salt idet at saltlage kan tø sne ned til ca. -17 grader mod -6 grader for slat. Dette forhold er i sig selv interessant men et andet forhold er hvor billigt salt er når man indregner skaderne på køretøjet. Hvad koster et kg. salt så? Her kan man taget udgangspunkt i bilens importpris som er ca 1/3 af prisen som forbrugeren betaler - i danmark - og på den måde få beregnet vad salt koster som tø middel pr. kg. for danmark. En anden mulighed er at tage udgangspunkt i bruttoprisen for den danske bilpark og på den måde beregner kg. prisen for salt for borgerne så det på den måde bliver muligt at foretage mere reelle kg. prissammenligninger mellem de forskellige tø alternativer korregeret for midlerne effektivitet. Desuden kunne en sådan beregning bruges til at anlægge erstatningssager mod vejvæsenet. Dertil kommer en pris for de skader som salt påføre miljøet.

Det må da blive noget klistret med sukker. Skoene vil hænge i.

så glider man ikke!

Det må da blive noget klistret med sukker. Skoene vil hænge i.

Lad os gå over til sukker (eller endnu bedre alkohol). Så bliver det mere behageligt, når man vælter på cyklen i det glatte føre og skal ned og bide i asfalten.