»Hvorfor parrer fuglearter sig ikke med hinanden? Vi ser det hos hundene, hos katte og hos høns at de parrer sig på tværs af racer og bliver blandinger. Hvorfor ser man ikke raceblandinger inden for eksempelvis spurvefuglene?«
Dette spørgsmål har Videnskab.dk-læser, Belinda Ahrenkilde, tænkt over. Hun har skrevet til Spørg Videnskaben for at få opklaret det.
Spørg Videnskaben lader spørgsmålet gå videre til to biologer, og svaret viser sig at være en del mere kompliceret, end man måske umiddelbart skulle tro.
Det bringer os omkring både fugles seksualdrift, en seksuelt forvirret sule fra Christiansø og opdagelse af nye fuglearter i Rusland.
Forskel på race og art
Mikrobiolog på Biologisk Institut på Københavns Universitet, Birgitte Regenberg, forsker i cellers evne til at tilpasse sig skiftende miljøer.
Hun forklarer, at hvorvidt to typer fugle parrer sig, hænger sammen med, om der er tale om to forskellige arter eller to racer inden for samme art.
»Racer er en underinddeling inden for en art – for eksempel hunde,« siger hun. Eller fugle for den sags skyld. Der findes for eksempel flere racer af høns, som alle er samme art, hvorimod en musvit og en blåmejse er to forskellige arter i samme fuglefamilie.
\ Fakta
Art Art er en gruppering inden for biologien, som er defineret ved, at to individer fra en art er i stand til at parre sig og få fertilt afkom. Altså unger som kan reproducere sig selv. Når man definerer en art, kan man også kigge på gruppens levevis, adfærd og DNA. (Kilde: Birgitte Regenberg)
Birgitte Regenberg uddyber, at underinddelingen kan være:
- Geografisk betinget. Hvor to fuglebestande i samme art er blevet adskilt af for eksempel et jordskælv eller en istid og med tiden har udviklet sig til to racer af samme art. For eksempel to gåseracer.
- Genetisk betinget. Det ses for eksempel med hunde men også høns og gæs, som fremavles til forskellige racer med særlige karaktertræk, men som godt kan leve i samme område og sagtens kan parre sig.
- Fysiologisk betinget. Det er det, som også sker, når hunde eller høns avles til forskellige racer. De får forskelligt udseende, men er genetisk stort set ens.
»Helt centralt for inddelingen er, at en race kan parre sig og få levedygtigt afkom med en anden race af samme art. Forskellige arter kan derimod ikke parre sig og få levedygtigt afkom,« understreger hun.
Den nemme konklusion er altså at, er der tale om to forskellige fugleracer i samme art, så kan de parre sig og få unger. Er det to forskellige fuglearter, så vil der ikke være hanky-panky potentiale.
Arter kan godt blande sig
Men så nemt er det selvfølgelig ikke i naturens og videnskabens verden.
Ph.d. i vildtbiologi og i dag faglig afdelingschef hos Dansk Ornitologisk Forening, Mark Desholm, er ekspert i netop fugle.
Han har skrevet ph.d. om trækfugle, været medlem af Dansk Ornitologisk Forening i 30 år og brugt en stor del at sine teenageår på at cykle rundt i naturen med kikkert og notesbog for at studere og tælle fugle.
Han er enig med Birgitte Regenberg i, at det kan være afgørende, om der er tale om to racer i samme art eller to helt forskellige arter, men understreger at blandinger på tværs af arter godt kan forekomme.
På Vesterbrogade i København, hvor Dansk Ornitologisk Forening holder til i Fuglenes Hus, har de for eksempel ofte haft besøg af en lille spurv, som er en krydsning mellem en gråspurv og en skovspurv.
»Så hybrider forekommer. En knopsvane og en canadagås kan faktisk også godt parre sig og få levedygtigt afkom. Men når disse hybrider opstår, ser vi ikke en opblomstring i krydsninger. Det kan enten være, fordi det krydsede afkom ikke er fertilt, eller fordi det simpelthen bliver valgt fra, fordi det ser mærkeligt ud,« siger han.
Han forklarer også, at grænsen mellem race og art faktisk er meget flydende.
»Racer kan være første skridt på vejen mod artsadskillelse. Det kan for eksempel starte med, at to bestande af samme fugleart skal flyve forskellige distancer. Så får den ene bestand måske med tiden lidt længere vinger, men det er stadig samme art. Men er de adskilt længe nok, vil det måske udvikle sig til to arter, der ikke som udgangspunkt vil parre sig med hinanden,« siger han.
Hunfugl vælger mage ud fra udseende og adfærd
Belinda Ahrenkilde kommer i sin mail til Spørg Videnskaben selv med et bud på, hvorfor fuglearter ikke parrer sig.
»Er det begrundet i, at fuglene med deres forskellige sang ikke ’taler til hinanden’ på tværs af racer? Når de forskellige racer sidder på foderbrættet sammen, virker det, som omde ved, hinanden er der, men ikke umiddelbart har konkurrence eller samspil,« skriver hun.
Her er hun faktisk ret tæt på at ramme rigtigt.
\ Fakta
Race Race er en undergruppering inden for arter. To bestande af samme art kan defineres som to racer, hvis de er kommet til at se forskellige ud, opfører sig forskelligt og lever forskellige steder. De vil dog stadig kunne parre sig med individer af den anden race fra samme art. Race har ikke nogen formel biologisk definition, men kan være første skridt på vejen mod artsadskillelse. Ifølge Mark Desholm kunne man i princippet godt forestille sig, at mennesket ville udvikle sig til forskellige arter på de forskellige kontinenter, hvis vi levede adskilt længe nok. (Kilder: Mark Desholm og Birgitte Regenberg)
Mark Desholm fortæller, at den manglende parring enten kan skyldes, at fuglene simpelthen ikke kan parre sig med hinanden. Fordi de er blevet for forskellige både genetisk og fysiologisk til, at deres æg og sædceller kan smelte sammen og blive til en fugleunge.
Men det kan også hænge sammen med, at hunfugle bliver tiltrukket af de hanner, som har det rigtige udseende og den rigtige sang.
»Hanfugle udvikler sig tit med nogle særlige karaktertræk, som gør, at hunnerne vælger dem som mage. Der er en selektion, hvor hannerne giver hunnerne det, de tænder på. Og så vil en hun ikke vælge en han fra en anden art, som ser helt forkert ud og synger forkert,« forklarer han.
Stærk kønsdrift kan få fugle til at parrer sig på tværs af arter
Hvis to fugle fra forskellige arter alligevel parrer sig, sker det typisk i mangel af bedre, kunne man populært sige.
Så længe der er nok individer af en art på samme sted, vil fuglearterne som udgangspunkt ikke begynde at blande sig med hinanden. Men er der for få mager i et område, så kan blandinger forekomme for eksempel en krydsning mellem en knopsvane og en canadagås.
Mark Desholm fortæller, at man tidligere i år havde besøg af en albatros i Limfjorden, som var kommet ud af kurs.
»Den gjorde helt tydeligt kur til en gruppe knopsvaner. Er der ingen af samme art, så vil en hanfugl i første omgang gå efter de fugle, som minder mest om den selv. Og her var det altså knopsvaner,« siger han, og beretter desuden, at man på Christiansø har haft besøg af en sule, som i mangel af bedre gik i gang med at kurtisere en elstang på havnen.
»Så hvem hannerne lægger an på, og hvem hunnerne vælger at parre sig med, er en kombination af fysik, adfærd og genetik,« siger Mark Delholm.
Hverken albatrossen eller den forvirrede sule havde dog synderlig held med deres kurmageri.
På jagt efter nye arter
Adfærden inden for en art kan godt ændre sig lidt i to bestande af fugle, uden at man vil sige, at nu er det to arter.
»Guldspurven på Bornholm synger for eksempel: En, to, tre, fire, fem, seks, syyyyv, otte. Mens den på Sjælland bare synger: ’En, to, tre, fire, fem, seks, syyyyv’. Den på Bornholm har altså tilføjet et ekstra pip, men det er stadig samme art, og de vil formentlig gerne parre sig,« siger Mark Delholm.
Ændrer adfærden eller udseendet sig nok, så vil man sige, at der er tale om en ny art. Det vil oftere forekomme i lande med store distancer, hvor samme art af fugle kan komme til at leve mange tusind kilometer fra hinanden.
»Det er faktisk ret stort inden for fugleverdenen. For nogle gange bliver en art splittet op i to. Typisk vil det være i store lande som Rusland med meget store afstande. Hvis man tager derover for at observere fugle, så vil man måske se, at to bestande af samme fugl synger lidt forskelligt, men egentlig er samme fugl. Bliver udseendet, adfærden eller genetikken forskellig nok, så kan man være heldig at have opdaget en ny art,« siger Mark Desholm.
Så blev vi så meget klogere på fuglearternes forunderlige verden. Vi siger tak til Belinda Ahrenkilde for at have stillet spørgsmålet til videnskaben og sender en Spørg Videnskaben-T-shirt afsted, som hun for eksempel kan have på, når hun sidder i vinduet og holder øje med fuglene på foderbrættet.
Og tak til forskerne for at gøre os lidt klogere på fugleadfærd.
Sidder du selv og undrer dig over noget i hverdagen, stort som småt, og vil du gerne have videnskaben til at sætte en stopper for din undren, så skriv til sv@videnskab.dk.