Hvorfor pakker vi gaver ind?
CLASSIC: I gamle dage havde gaver ingen indpakning. Her får du et svar på, hvorfor vi bruger gavepapir i dag, krydret med forskningens bedste bud på, hvorfor vi overhovedet giver gaver til hinanden.
De fleste af os elsker at give og modtage gaver, blandt andet fordi de gemmer på en overraskelse. Men vi pakker også ind for at skjule, hvad gaven har kostet, så vi ikke bringer den anden - eller os selv - i forlegenhed. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/cat.mhtml?lang=da&language=da&ref_site=photo&search_source=search_form&version=llv1&anyorall=all&safesearch=1&use_local_boost=1&searchterm=gift&show_color_wheel=1&orient=&commercial_ok=&media_type=images&search_cat=&searchtermx=&photographer_name=&people_gender=&people_age=&people_ethnicity=&people_number=&color=&page=1&inline=163406525" target="_blank">Shutterstock</a>)

 

Vi kender efterhånden øvelsen til hudløshed.

Vi vandrer rundt i butikker op til jul, inden brylluppet eller lige før fødselsdagen i et hidsigt forsøg på at finde de bedste gaver. Når vi endelig finder noget, vi gerne vil give til den udvalgte, får vi gaven pakket pænt ind, så ingen kan se den.

Men hvorfor egentlig? Bo Gleerup undrer sig:

»I gamle dage pakkede man ikke gaver ind, fordi man syntes, at ens gave var så flot en gestus, at alle skulle se, hvad man gav. Hvorfor pakker vi dem ind i dag? Hvor stammer den skik fra?« lyder det i en mail til Spørg Videnskaben.

Svaret bliver leveret med en lille rettelse fra Dansk Folkemindesamling. Historisk set har gaver nemlig været givet som et bidrag til det fælles bedste, ikke som en særlig gestus som alle skulle se.

»Går du tilbage i tiden i Danmark og andre lande, så byggede by- og landsbyfællesskaber på, at når man for eksempel holdt fest, så bidrog gæsterne med forskellige former for naturalier, fordi dem, der holdt festen, ikke kunne producere mad nok til alle,« fortæller Else Marie Kofod, som ikke bare er overarkivar, men også cand.mag. i nordisk filologi og folkloristik, ph.d. og leder af Dansk Folkemindesamling.

Gaver styrker fællesskabet

Fakta

Spørg Videnskaben Classic En gang om ugen hiver vi en artikel frem fra arkiverne i Spørg Videnskaben; vores populære brevkasse, som læsere kan skrive til for at få svar på alt mellem himmel og jord. Denne artikel blev oprindelig bragt på Videnskab.dk 22. december 2009.

Frem til slutningen af 1800-tallet kunne værten roligt forvente, at gæsterne kom med mad til festen.

Ifølge Else Marie Kofod fortsatte skikken ind i 1900-tallet i en ændret form, hvor man lagde lister frem i brugsen eller på posthuset, hvor landsbyens beboere kunne skrive sig på og betale det beløb, der svarede til kuverten; en praksis, vi stadig benytter os af i nutidens Danmark.

»Det viser, at det at give gaver gennem historien har været en ydelse og en måde at hjælpe hinanden på, mere end en gestus. Det er en måde at styrke fællesskabet på og noget af det mest grundlæggende i sociale relationer.«

»Vi kender også princippet fra byttehandler især i 1950'erne og 1960'erne, hvor naboer kom med til familiefester, mod at de hjalp med at lave maden og servere den,« fortæller Else Marie Kofod og fortsætter:

»Dengang behøvede man ikke at give store gaver som ting eller genstande, men kunne 'give' handlinger, hvor man hjalp hinanden. På den måde bliver man spundet ind i et netværk af at skylde hinanden noget, og det giver et stærkere sammenhold blandt mennesker, man har en relation til,« forklarer hun.

Nyttegaver i stedet for hjælp

Så meget gavens betydning. Hvornår begyndte vi så at bevæge os væk fra de blottede naturalier - ingen nævnt, ingen glemt - og i stedet pakke gaverne ind?

Fakta

 

VIDSTE DU

I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet havde mange ikke råd til fint gavepapir. Derfor pakkede de enten ind i avispapir eller i indpakningspapir, som havde været brugt før.

 

Else Marie Kofod forklarer, at skiftet blev sat i gang op gennem 1800-tallet af borgerskabet. I stedet for naturalier begyndte de rige danskere at give hinanden nyttegaver som køkkenudstyr eller hjemmestrikkede vanter.

Et par eksempler findes i Peter Fabers legendariske julesang 'Højt fra træets grønne top' fra 1848:

»Anna, hun har ingen ro før hun får sin pakke fire alen merino til en vinterfrakke«

og

»O, hvor er den blød og rar sikken dejlig hue! Den skal sikre bedstefar imod frost og snue«

Indpakning skal gøre gaven unik

Borgerskabet fik efterhånden endnu flere penge mellem hænderne og kunne give større og finere gaver.

Fakta

 

INDPAKNING = VELSTAND

Man kan faktisk se indpakningen som et tegn på, hvor velstående og udviklet et samfund er i kapitalistisk forstand.

»Jo mere naturaliepræget et samfund er, og jo tættere fællesskaber det har, des mere giver man uindpakkede brugsgaver eller mad til hinanden. Jo mere velfærd, der kommer, des mere fjerner man sig fra naturalierne,« siger Else Marie Kofod.

Hun tilføjer, at begge tilfælde i bund og grund er en udveksling mellem mennesker, som skaber relationer.

 

Den stigende luksus gav også problemer. I de gamle landsbysamfund bar rige jordejere madrester over til de fattige. Gaven var umiddelbart en gavmild gestus, men ifølge Else Marie Kofod markerer det også overlegenhed og forhøjet social position at give en gave til en person, som ikke kan give tilsvarende tilbage.

Sådan en fornærmelse kunne man naturligvis ikke have i borgerskabets fine kredse. Derfor begyndte man i slutningen af 1800-tallet at fjerne prisen fra gaven og pakke den ind.

Indpakningen signalerede, at gaven blev givet som en enkeltstående hyldest, som ikke skulle læses ind i en større social sammenhæng.

»Man prøver på den måde at få det til at se ud som en unik handling, men det har til alle tider været en illusion, at man giver en gave uden hensyn til, om man får noget tilbage af den anden. Alle ved, at inden for en bestemt kreds af ligeværdige giver man gaver for nogenlunde det samme beløb, både dengang og nu,« siger Else Marie Kofod.

Overraskelsen vinder frem

I første halvdel af 1900-tallet breder indpakningslysten sig til alle samfundslag. Det sker især, fordi den umiddelbart lidt snobbede handling har et element af folkelighed over sig.

»I indpakningen ligger jo også, at gaven er en overraskelse, og en fint indpakket gave kan også kamuflere, at man måske ikke har råd til at købe dyre gaver. Er en gave pakket flot ind, har man gjort noget for at skabe en overraskelse, og det bliver næsten til en ekstra gave ud over selve gaven,« konstaterer Else Marie Kofod.

Eventyr viser gavens værdi

Fakta

 

VIDSTE DU

Det var først i sidste halvdel af 1900-tallet, vi begyndte at give hinanden deciderede luksusgaver som parfume eller en særlig, hjerteformet gryde i stedet for bare en typisk kasserolle.

 

Else Marie Kofod har gravet dybt i folkemindesamlingens arkiv for at finde interview, bøger og optegnelser om danskernes forhold til gaver og indpakning. Hun har krydret researchen med en gennemlæsning af fransk teori om de traditionelle samfunds forhold til gaver.

Alligevel finder hun ét af de tydeligste udtryk for gavens betydning for mennesker i sit tidligere arbejde som bibliotekar, hvor hun dykkede ned i folkeeventyr:

»Tager man for eksempel Tornerose, taler vi om, at den onde fe får hende til at falde i dyb søvn. Men den onde fe bliver i virkeligheden kun ond, fordi Torneroses forældre glemmer at invitere hende med til hendes fødselsdag.«

»Eventyret viser, at noget af det mest grundlæggende ved menneskerelationer er den udveksling, vi har af handlinger og gaver, og at det virker hårdt at nægte at tage imod en gave og holde nogen uden for fællesskabet. Det er noget af det mest afvisende, man kan gøre. Det er det samme som at optrappe et fjendskab,« siger Else Marie Kofod.

Husk at modtage!

Vi kan altså videregive noget, der ligner et forskningsbaseret råd op til juleaften: Tag imod alle dine julegaver.

Vi pakker en T-shirt ind og sender den afsted til Bo Gleerup som tak for det fine spørgsmål.

Du kan læse flere svar eller selv stille spørgsmål om jul - eller eventuelt andet, der måtte være at undre sig over i denne tid - i Spørg Videnskaben.

Har du også et spørgsmål til forskerne, så send det til sv@videnskab.dk. Så har du mulighed for at vinde en T-shirt. Du kan også købe den her, hvis du mangler en idé til en mandelgave.

En anden mulighed er at få fat på vores populære bog med 77 svar fra videnskaben 'Hvad gør mest ondt - en fødsel eller et spark i skridtet?'