Hvorfor gik jeg glip af jordskælvet? (Foto: Colourbox)

Jeg blev yderst forbavset her til morgen, da det ringede på døren og genboen med vildt opspærrede øjne fortalte mig, om jeg havde mærket noget? Snart blandede min søvndrukne kone sig engageret i samtalen og sagde: Det var jo helt vildt. Skabene stod og klaprede.

De snakkede om morgenens jordskælv, som desværre var gået over hovedet på mig, da jeg stod op og smurte madpakker til lyden af Godmorgen P3.

Det er jo lidt kedeligt, at når der endelig sker et spændende naturfænomen i Danmark, at det går ens næse forbi. Var det mig, der var noget galt med?

Derfor tog jeg fat i Experimentariums jordskælvskyndige geograf Poul Kattler for at få et svar på, om det kun var mine sanser, som den var gal med denne morgen?

Nemmere at mærke jordskælv liggende end stående

Han kunne heldigvis hurtig berolige mig, for ifølge ham, har jordskælvet haft den mest vidunderlige timing, som man kunne forestille sig, for det kom på et tidspunkt, hvor de fleste danskere stadig lå i deres seng.

»Jordskælv er langt fra en sjældenhed i Danmark. Det sker mellem fem til ti gange om året. Men det er sjældent, at det har en styrke, så man kan mærke det. Og lige præcis, når man ligger ned, så er hele kroppen i kontakt med en overflade, og så kan man virkelig fornemme, hvad det er for nogle kræfter, vi taler om. Det var jo en ganske vidunderlig måde at vågne op på,« siger Poul Kattler.

Da jeg fortæller om min kedelige situation, hvor et af Danmarkshistoriens største jordskælv gik over mit hoved, har han selvfølgelig en forklaring:

»Når man står op, så er man meget lidt i kontakt med den overflade, som man står på, og man svajer som en anden sømand. Det betyder, at man er god til at absorbere de rystelser, der har været i gulvet og så fornemmer man dem ikke så godt. Og når ørerne er fulde med popmusik, så mister man også en sans der,« siger Poul Kattler.

Kan mærkes når styrken er mere end tre

Poul Kattler fortæller, at et jordskælv skal være over 3 i styrke på richterskalaen for, at man rigtig kan mærke det og denne morgens jordskælv var helt oppe på 4,7.

»Det får tallerknerne til at klirre, køleskabet til at danse fandango, skabslåger til at klapre og pludselige begynder kanariefuglene at kvidre,« siger Poul Kattler.

Jeg vil love at have antennerne ude næste gang det sker. Så står man også i et lidt mere helteagtigt skær, når man beretter det til børnene. Måske jeg skulle købe mig en kanariefugl...