Annonceinfo

Hvorfor kigger jeg væk, når en fremmed snubler?

Spørg VidenskabenDu kommer gående langs et fortov. Foran dig ser du en kvinde, der snubler over kantstenen og hurtigt kommer på benene igen. Instinktivt lader du, som om du ikke bemærker optrinnet. Men hvorfor?

Emner:
Hvis en person gør noget pinligt som for eksempel at snuble og tabe sine papirer på gulvet, kan man nogle gange reagere ved at lade, som om man ikke har set det. Men hvorfor gør vi det? (Foto: Colourbox)

Du kender dem godt. Hverdagslivets sociale spilleregler, der sidder på rygraden af dig, og som du instinktivt agerer efter. Spilleregler, der kan være så usynlige og trivielle, at du i de fleste tilfælde slet ikke tænker over, at du handler efter dem.

Hændelsen med den snublende fremmede er et godt eksempel. Du opfatter, at manden snubler, og du ser ud af øjenkrogen, at han hurtigt rejser sig og går videre. Som for at skåne ham fra dit blik lader du, som om du ikke bemærker optrinnet.

»Men hvorfor kommer vi instinktivt til at kigge væk, når en fremmed snubler? Og gør vi det i virkeligheden for vores egen eller for den andens skyld?,« spørger Tina Jensen.

Høflig uopmærksomhed får dig til at se den anden vej

Ifølge professor i sociologi Michael Hviid Jacobsen kan din adfærd forklares med et gammelt sociologisk begreb kaldet 'høflig uopmærksomhed'.

Sociologiske forskere har gennem mange år studeret små, næsten usynlige mekanismer i vores hverdag og omgang med hinanden. Allerede i midten af 1950'erne introducerede den canadisk-amerikanske sociolog Erving Goffman begrebet 'høflig uopmærksomhed', som henviser til, at vi mennesker gør rigtig meget for at undgå at bringe os selv og vores medmennesker i forlegenhed.

Begrebet kan forklare, hvorfor Tina og andre 'overser' den snublende mand, forklarer Michael Hviid Jacobsen:

»For Goffman henviste begrebet 'høflig uopmærksomhed' til den omsorg, som vi udviser for andre mennesker, og som kommer til udtryk ved, at vi ikke tildeler dem særskilt opmærksomhed, selv når de fejler. Ved at kigge væk, når andre foretager sig noget uheldigt, og hvor de ved, at vi faktisk har set dem, undgår vi at skabe forlegenhed hos dem.«

At udvise høflig uopmærksomhed handler ikke kun om at dine medmennesker skal undgå at tabe ansigt. Det handler også om, hvordan du selv kommer til at fremstå i andres øjne, forklarer Michael Hviid Jacobsen.

»Samtidig med, at den snublende mand undgår at tabe ansigt, kommer du også selv til at fremstå som en, der ikke virker unødigt nysgerrig eller snagende. Så det er med nutidens udtryk en 'win-win-situation', når der udvises høflig uopmærksomhed.«

Hvad sker der, når pinlige situationer opstår?

Ifølge Goffman vil vi mennesker gøre rigtig meget for at undgå, at vi selv eller andre bliver bragt i pinlige situationer. Når du kigger væk fra den snublende mand, signalerer du, at du viser ham respekt, og at du ikke vil trænge dig på.

Men hvad sker der, hvis den pinlige situation ikke kan undgås? Michael Hviid Jacobsen forklarer, at forlegenhed hos andre kan 'smitte af' på dig, så du bliver forlegen på den snublende mands vegne: 

»Når du er tilskuer til et optrin, kan du føle forlegenhed på 'den uheldiges' vegne, også selvom vedkommende måske slet ikke selv føler eller udtrykker den forventede forlegenhed. Vi kender formentlig alle situationen, hvor vi føler os forlegne, fordi en anden dummer sig, og vedkommende selv forekommer at være ubevidst herom.«

Du styrer andres opfattelse af dig

Goffmans teori var, at vi mennesker hele tiden 'optræder' for hinanden for at styre den opfattelse, som andre har af os, for eksempel for at undgå at bringe os selv eller andre i forlegenhed. Derfor agerer vi blandt andet som skuespillere og publikum samt mellem forskellige scener og kulisser i vores hverdag.

Ifølge Michael Hviid Jacobsen kan Goffmans metaforiske verden bruges til at forstå stort set alle sociale sammenhænge. Dog skal vi være opmærksomme på, at Goffmans pointer netop beror på metaforer og ikke faktisk skuespil:

»Selvom vi kan forstå verden, som om den er et stort skuespil, er det ikke ensbetydende med, at mennesker faktisk spiller skuespil. For Goffman handler det om, at metaforerne hjælper vores forståelse på vej.«

Siden 1950erne har meget ændret sig i vores hverdag, herunder i høj grad den måde vi kommunikerer med hinanden på. Er Goffmans metaforer så fortsat anvendelige til at forstå vores adfærd i 2016? Ja, mener Michael Hviid Jacobsen:

»Goffmans begreber og teorier er bestemt stadig brugbare, også selvom den stationære telefonboks nu er udskiftet med mobiltelefoner og til trods for, at store dele af vores informations- og kommunikationsadfærd nu foregår via fjernsynet og internettet. Det handler om interaktion med andre mennesker, og det er lige så aktuelt i begyndelsen af det 21. århundrede, som det var i midten af det 20. århundrede.«

Vi takker Tina for det gode spørgsmål, som har gjort os klogere på usynlige, sociale mekanismer i dagligdagen, og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Hvis du også har et spørgsmål til Spørg Videnskaben, kan du sende det til sv@videnskab.dk. Hvis du bare gerne vil have fingre i en T-shirt, kan du købe den her

Seneste fra Spørg Videnskaben

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg