En dag om året må der guffes slik på skolerne. Men hvorfor er det lige, at 9. klasserne kaster med karameller? undrer vi os. (pr-foto: Carletti)

Av! Og jaaaaaaah! lyder det i mange skoleklasser i dag, når de ældste elever klæder sig ud og hærger klasselokalerne med flyvende karamelprojektiler.

Straks efter kaster grådige elever sig over hinandens skuldre for at erobre så mange stykker hårdtslående slik, som muligt. Det er en dag, som er generelt præget af uorden, vandkampe og vildskab på de ellers ordentlige og pæne folkeskoler.

Men hvorfor har vi egentlig en tradition med, at de ældste elever klæder sig ud og kaster med karameller sidste skoledag?

Sidste skoledag er et overgangsritual

For en gangs skyld er det ikke en læser, men den videnbegærlige redaktion på videnskab.dk, der funderet over et af livets store spørgsmål. Som vanligt iler vi afsted for at finde et svar. Og så alligevel ikke. Karamelkast er tilsyneladende ikke noget, som forskerne har ønsket at sætte under deres kritiske lup. Vi har dog har fundet frem til en religionssociolog, som har forsket i noget lignende.

Margit Warburg er professor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Hun har forsket i gymnasieelevers afgangsritualer, som ligner det, der også foregår i folkeskolerne.

Karamelangrebene skyldes ifølge forskeren, at eleverne får en ny status i forbindelse med deres sidste eksamener.

»Elevernes løsslupne og norm-overskridende adfærd er karakteristisk for personer, som befinder sig i en rituel overgangsfase. Elevernes sidste skoledag har ligheder med de store overgangsritualer, der i andre kulturer markerer overgangen fra barn til voksen,« siger professoren.

Ritualer fornys hele tiden

Festlighederne og kaosstemningen er en indledning til et længerevarende ritual, som består af tre dele:

Når den sidste karamel har lavet det sidste blå mærke på en sliksulten indskolingselev, og når festen er slut, så er det tid til eksamenslæsning. Ligesom i mange andre kulturer kræver denne første del af ritualet, at ritual-personen forbereder sig til overgangsfasen, som i folkeskolesammenhæng starter med sidste eksamensdag og slutter med en højtidelig overrækkelse af eksamensbeviser.

Og så starter festlighederne igen. For studenterne handler det om at køre byen rundt i åben vogn og drikke sig fulde, mens det for folkeskoleeleverne måske handler om at holde en fest for klassen.

»Deltagerne i ritualer skaber og fornyr selv ritualerne, og det gør studenterne i min forskning da også; næsten hvert år opstår nye skikke i forbindelse med studenterfesterne, og andre forsvinder,« siger Margit Warburg

På samme måde er der ritualer som opstår og forgår, når de ældste elever forlader folkeskolen, men mon ikke det igen til næste år vil være karameller, som de små elever må dukke sig for?

Vi kaster i næste uge stafetten tilbage til læserne og finder svar på flere spørgsmål i Spørg Videnskaben.

Artiklen blev første gang publiceret den 29. maj 2009