Tosprogede tager klogere beslutninger
25. maj 2012 kl. 12:27At beherske to sprog giver dig fordele, både i baren og på aktiemarkedet. Læs mere
Hvorfor kan vi ikke huske det, vi lærte i skolen?
5. januar 2010 kl. 12:03 13 kommentarer
Spørg VidenskabenKan det virkelig passe, at vi glemmer det meste af vores skolelærdom igen? Hukommelsesforsker giver et svar - og fortæller hvad, vi husker bedst.
Jo, vi glemmer meget af det, vi læser i skolebøgerne, igen. Men vi kan godt få det til at sidde bedre fast, fortæller hukommelsesforsker Pål Johan Karlsen, og giver nogle gode råd til at hjælpe hukommelsen på gled. (Illustrationsfoto: iStockphoto)
Hvordan var det nu med de andengradsligninger? Og hvor er det, Burkina Faso ligger? Af og til virker det som om, at stort set intet at det, vi lærte i skolen, sidder tilbage i den grå masse inde bag pandebrasken.
Men kan det virkelig passe, at det meste af vores tillærte viden er gået tabt? Og hvorfor husker vi ikke det, vi lærte i skolen?
Spørg Videnskaben søger et svar hos den norske hukommelsesekspert Pål Johan Karlsen, der forsker i arbejdshukommelse ved Institutt for psykologi på Universitetet i Tromsø.
Pål Johan Karlsen fortæller, at vi faktisk husker langt mere, end vi tror.
»Men på den anden side: Jovist, vi glemmer virkelig meget. Det er fuldstændigt normalt og helt som det skal være.«
Karlsen kan fortælle, at det meste af det, vi lærer eller oplever, glemmes i løbet af de første timer, dage og uger. Men det, som sidder tilbage efter flere uger, sidder gerne så godt fast, at vi kan huske det mange år senere. Dog ikke for evigt.
Glemselskurven
Det var en tysk filosof Hermann Ebbinghaus, som i slutningen af 1800-tallet var den første, som studerede hukommelsen efter naturvidenskabelige metoder.
Den dag i dag bruges Ebbinghaus' glemselskurve i psykologien. Glemselskurven kan sammenlignes med en skihopbakke.
Fakta
VIDSTE DU
Vi husker bedst ting, som har gjort indtryk på os, og som vi har talt om og reflekteret over.
Det går voldsomt nedad i begyndelsen, så flader det ud.
»For at reducere virkningen af glemselskurven, skal vi genopfriske og repetere informationen.«
»Men det er et tveægget sværd, for hver gang du genopfrisker informationen, forstærkes mindet ikke blot, det forandrer sig også en smule - det bliver en sammensmeltning af mange forskellige begivenheder og er altså ikke hundrede procent til at stole på,« fortæller Pål Johan Karlsen.
Hukommelsens tre trin
Alt det, som vi skal huske, skal overleve tre trin:
det skal indkodes, det skal opbevares over tid og så skal det hentes frem ved den rigtige anledning.
Hvis et eller flere af disse trin svigter... ja, så glemmer vi. Og der kan være flere grunde til det.
Derfor glemmer vi
»Én forklaring på at vi glemmer noget, er at vi aldrig lærte det ordentligt - det satte sig aldrig fast i hukommelsen. Vi var bevidstløse i gerningsøjeblikket, dagdrømte og fik ikke fat i det, som blev sagt, eller vi sjuskede med lektierne. Er vi opmærksomme, forøges chancen for en korrekt indkodning dramatisk,« siger Karlsen.
»En anden - og formentlig vigtigere - årsag til, at vi glemmer det, vi lærte i skolen, er, at informationen ikke bliver brugt. Det er nok den vigtigste grund til, at vi glemmer så meget af matematikken, eller navnene på alle staterne i USA.«
Hermann Ebbinghaus' originale glemselskurve. Det ses, at andelen af ting, forsøgspersonerne kunne huske, faldt drastisk den første dag for derefter at flade ud ved omkring 20 procent.
Den præcise form af kurven varierer efter, hvordan hukommelsesforsøg laves, men princippet gælder stadig. (Kilde: Hermann Ebbinghaus: 'Memory: A Contribution to Experimental Psychology 1885)
»En tredje forklaring handler også om, at opbevaringen svigter, fordi nye oplevelser ofte minder en del om gamle. Det skaber sammenblanding og svækkelse af ældre minder. Det kan være svært at adskille den ene skoledag fra den anden. Dagene er alle lidt forskellige, men de har også meget til fælles.«
»Den sidste ting som kan svigte, er, at hente det frem igen. Og denne proces bliver vanskeligere, jo ældre man bliver. Det tager gradvis mere tid at grave ting frem fra hukommelsen.«
»Du ved, du kender svaret - et navn eller et ord - men kan bare ikke komme på det. Du fisker mange forkerte forslag frem, og disse forstyrrer så for det minde, du egentlig er på jagt efter. Tager du dig tid til det, dukker det rette minde som regel op til sidst.«
»Desuden hjælper påmindelser - for eksempel vil du kunne huske flere minder fra skolen, hvis du rent fysisk opsøger den, eller bladrer i gamle skolebøger,« fortæller Karlsen.
Det husker vi bedst
Ifølge hukommelsesforskeren kan vi bedst huske det, som gør indtryk på os. Og vi husker dårligst det, som ikke har konsekvenser for os, hverken på den ene eller den anden måde. Vi husker det, vi taler om og reflekterer over, og glemmer det, som ikke interesser os så meget i det øjeblik.
Men når du spiller 'Trivial Pursuit' eller 'Bezzerwisser', kan du alligevel blive forbløffet over hvor megen unyttig information, du har fyldt hovedet med. Information, du ikke kan forestille dig kan bruges til andet end netop at spille spil med.
»Det er helt klart mere en fordel end en ulempe, at vi er i stand til at huske mere, end vi strengt taget har behov for,« siger Karlsen.
»For det første har langtidshukommelsen ikke nogen begrænset kapacitet - der er altid plads til mere. Det er ikke sådan, at man til sidst når til et punkt, hvor noget ryger ud, for at der skal kunne være plads til noget nyt.«
Fakta
SPØRG VIDENSKABEN
Find flere byggeklodser til dit videnlager i Spørg Videnskaben-arkivet.
Eller stil selv et spørgsmål, hvis der er noget, du har glemt, og send det til redaktionen@
videnskab.dk og mærk det 'Spørg Videnskaben'.
»For det andet er det sådan, at det du ved fra tidligere, er holdepunkter, som hjælper dig med at forstå verden og lære nye ting. Man kan sige, at det er en 'sneboldeffekt': Jo mere du ved fra tidligere om et emne, jo lettere er det, at lære endnu mere. Det er lidt som at få i både pose og sæk.«
Hukommelsesbanken
Pål Johan Karlsen sammenligner hukommelsen med en lille, personlig og humørsyg bank.
»Vi skal sætte noget ind, for at have noget at hente ud senere. Og så skal vi huske koden for at kunne hente det, og det kan vi ikke altid, og desuden fungerer teknikken ikke altid 100 procent. Men det fine ved denne bank er, at trækker man noget ud, så reducerer man ikke saldoen på kontoen. Tværtimod, så skaber hvert udtræk mere 'business'!«
- Så man husker det man lærte i skolen?
»Meget af vores viden fra skoletimerne ligger der ubevidst. Det gælder ikke mindst kulturelle referencer, ordforråd, vaner og sociale færdigheder, og hvordan vi angriber problemer. Så vi husker mere, end vi tror; vi tænker bare ikke på det som hukommelse.«
»Vi har en tendens til at overse alle de gange, hvor hukommelsen fungerer. Det er, når den svigter, at vi bemærker det - og bliver irriteret eller flove,« fortæller Karlsen.
- Hvordan kan man huske bedre?
»Det betaler sig at repetere, og at sætte ting i sammenhæng. Det lyder måske kedeligt - vi har nemlig lært, at indvendig viden, såkaldt forståelse, er vigtigere end udvendig og overfladisk viden: mekanisk opremsning af fakta.«
»Men de to tingene hænger sammen. Det er svært at opbygge viden uden grundstene og byggeklodser, og mange af 'byggeklodserne' må vi simpelthen gentage og gentage, før de hænger fast,« afslutter Pål Johan Karlsen.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
Partnerartikel
Artiklen bringes i samarbejde med: forskning.no
Forskning.no er et netmedie med norske og internationale forskningsnyheter. Forskning.no finansieres af norske universiteter og forskningsinstitutioner.
Videnskab.dk samarbejder med forskning.no om udveksling af artikler.
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste fra Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
Vi æder, danser og kommer hinanden ved til jul og påske. Det samme kan man ikke sig om pinsen, men hvorfor egentlig ikke? En læser undrer sig – her er svaret. -
Hvorfor spiser hunde lort?
Hunde spiser lort, konstaterer en læser. Vi søger et svar på, hvorfor menneskets bedste ven ikke kan holde sig fra bæ. -
Kan man dø af grin?
CLASSIC: 'Jeg dør af grin' er et udtryk, de fleste bruger af og til. Men kan der være sandhed bag ordene?
Spørg videnskaben
Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.
Opret en profil på Videnskab.dk
Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk
Mest læste på Videnskab.dk
Det læser andre lige nu
Spørg Videnskaben
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
Seneste kommentarer
Seneste blogindlæg
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Det rigtigt svar
Hvorfor kan vi ikke huske det, vi lærte i skolen?
Svaret er at det er ikke skolens formål. Skolens formål er at beskæftige skolelærere, ikke at producere viden. Det er istedet professorerne/eksperter på universiteterne der laver viden. Dels er mennesket så smart indrettet at det husker det lærte udfra sammenhængen, det vil sige at du bedst husker det du lærte i skolen, hvis du er tilbage på skolen.
nå
Tage Døssing, Viborg
Gad vide hvor meget du ved om hukommelse. Som begreb - og som teknik og viden om hvordan vores/krop/hjerne/det hele menneske fungerer.
Det ser lidt forkert ud - men det er venligt ment.
Med en venlig hilsen
TD
SAmmenfatning af mine kommentarer indtil videre
Det er skønt med et site, som fungerer, hva? ;-)
Lærdom i skolen 2
Aaahhhh, den dér "Det at læse, skrive og regne er noget der sidder i vore gener og er en kollektiv form for instinkt", det vil jeg meget gerne se noget dokumentation på. Hvis noget sådan lå i vores gener (hvordan kan hukommelse eller færdigheder egentlig være indkodet i gener?), så burde nogle personer da ikke havde så meget besvær med at lære disse fag...?
Derimod kan vi hurtigt blive enige om, at langt størstedelen af den "lærdom", man får proppet i hovedet i skolen, er komplet ligegyldig. Og det fortsætter op i gymnasiet, hvor man ellers havde rigeligt at se til, blot med at få tid til at læse lektierne (jeg er fra den generation før, regeringen satte pensum ned, så de mindre arbejdsomme også kunne blive studenter).
Denne undersøgelse er vel bevis på, at selve indholdet af fagene i skolen bør revurderes kraftigt. Jeg tvivler blot på, at regeringerne får taget sig sammen til at få lavet ændringer, da politikkerne ofte lever i en lidt anden virkelighed, end resten af befolkningen, som har hænderne nede i kedlen til daglig (politikkerne spørger sig så til råds ved nogle dyre vismænd, som så igen modificerer virkeligheden, efter for godt befindende).
Lærdom i skolen 2
Aaahhhh, den dér "Det at læse, skrive og regne er noget der sidder i vore gener og er en kollektiv form for instinkt", det vil jeg meget gerne se noget dokumentation på. Hvis noget sådan lå i vores gener (hvordan kan hukommelse eller færdigheder egentlig være indkodet i gener?), så burde nogle personer da ikke havde så meget besvær med at lære disse fag...?
Derimod kan vi hurtigt blive enige om, at langt størstedelen af den "lærdom", man får proppet i hovedet i skolen, er komplet ligegyldig. Og det fortsætter op i gymnasiet, hvor man ellers havde rigeligt at se til, blot med at få tid til at læse lektierne (jeg er fra den generation før, regeringen satte pensum ned, så de mindre arbejdsomme også kunne blive studenter).
Denne undersøgelse er vel bevis på, at selve indholdet af fagene i skolen bør revurderes kraftigt. Jeg tvivler blot på, at regeringerne får taget sig sammen til at få lavet ændringer, da politikkerne ofte lever i en lidt anden virkelighed, end resten af befolkningen, som har hænderne nede i kedlen til daglig (politikkerne spørger sig så til råds ved nogle dyre vismænd, som så igen modificerer virkeligheden, efter for godt befindende).
Lærdom i skolen 2
Aaahhhh, den dér "Det at læse, skrive og regne er noget der sidder i vore gener og er en kollektiv form for instinkt", det vil jeg meget gerne se noget dokumentation på. Hvis noget sådan lå i vores gener (hvordan kan hukommelse eller færdigheder egentlig være indkodet i gener?), så burde nogle personer da ikke havde så meget besvær med at lære disse fag...?
Derimod kan vi hurtigt blive enige om, at langt størstedelen af den "lærdom", man får proppet i hovedet i skolen, er komplet ligegyldig. Og det fortsætter op i gymnasiet, hvor man ellers havde rigeligt at se til, blot med at få tid til at læse lektierne (jeg er fra den generation før, regeringen satte pensum ned, så de mindre arbejdsomme også kunne blive studenter).
Denne undersøgelse er vel bevis på, at selve indholdet af fagene i skolen bør revurderes kraftigt. Jeg tvivler blot på, at regeringerne får taget sig sammen til at få lavet ændringer, da politikkerne ofte lever i en lidt anden virkelighed, end resten af befolkningen, som har hænderne nede i kedlen til daglig (politikkerne spørger sig så til råds ved nogle dyre vismænd, som så igen modificerer virkeligheden, efter for godt befindende).
Lærdom i skolen 2
Aaahhhh, den dér "Det at læse, skrive og regne er noget der sidder i vore gener og er en kollektiv form for instinkt", det vil jeg meget gerne se noget dokumentation på. Hvis noget sådan lå i vores gener (hvordan kan hukommelse eller færdigheder egentlig være indkodet i gener?), så burde nogle personer da ikke havde så meget besvær med at lære disse fag...?
Derimod kan vi hurtigt blive enige om, at langt størstedelen af den "lærdom", man får proppet i hovedet i skolen, er komplet ligegyldig. Og det fortsætter op i gymnasiet, hvor man ellers havde rigeligt at se til, blot med at få tid til at læse lektierne (jeg er fra den generation før, regeringen satte pensum ned, så de mindre arbejdsomme også kunne blive studenter).
Denne undersøgelse er vel bevis på, at selve indholdet af fagene i skolen bør revurderes kraftigt. Jeg tvivler blot på, at regeringerne får taget sig sammen til at få lavet ændringer, da politikkerne ofte lever i en lidt anden virkelighed, end resten af befolkningen, som har hænderne nede i kedlen til daglig (politikkerne spørger sig så til råds ved nogle dyre vismænd, som så igen modificerer virkeligheden, efter for godt befindende).
Lærdom i skolen 2
Aaahhhh, den dér "Det at læse, skrive og regne er noget der sidder i vore gener og er en kollektiv form for instinkt", det vil jeg meget gerne se noget dokumentation på. Hvis noget sådan lå i vores gener (hvordan kan hukommelse eller færdigheder egentlig være indkodet i gener?), så burde nogle personer da ikke havde så meget besvær med at lære disse fag...?
Derimod kan vi hurtigt blive enige om, at langt størstedelen af den "lærdom", man får proppet i hovedet i skolen, er komplet ligegyldig. Og det fortsætter op i gymnasiet, hvor man ellers havde rigeligt at se til, blot med at få tid til at læse lektierne (jeg er fra den generation før, regeringen satte pensum ned, så de mindre arbejdsomme også kunne blive studenter).
Denne undersøgelse er vel bevis på, at selve indholdet af fagene i skolen bør revurderes kraftigt. Jeg tvivler blot på, at regeringerne får taget sig sammen til at få lavet ændringer, da politikkerne ofte lever i en lidt anden virkelighed, end resten af befolkningen, som har hænderne nede i kedlen til daglig (politikkerne spørger sig så til råds ved nogle dyre vismænd, som så igen modificerer virkeligheden, efter for godt befindende).
Lærdom i skolen 2
Aaahhhh, den dér "Det at læse, skrive og regne er noget der sidder i vore gener og er en kollektiv form for instinkt", det vil jeg meget gerne se noget dokumentation på. Hvis noget sådan lå i vores gener (hvordan kan hukommelse eller færdigheder egentlig være indkodet i gener?), så burde nogle personer da ikke havde så meget besvær med at lære disse fag...?
Derimod kan vi hurtigt blive enige om, at langt størstedelen af den "lærdom", man får proppet i hovedet i skolen, er komplet ligegyldig. Og det fortsætter op i gymnasiet, hvor man ellers havde rigeligt at se til, blot med at få tid til at læse lektierne (jeg er fra den generation før, regeringen satte pensum ned, så de mindre arbejdsomme også kunne blive studenter).
Denne undersøgelse er vel bevis på, at selve indholdet af fagene i skolen bør revurderes kraftigt. Jeg tvivler blot på, at regeringerne får taget sig sammen til at få lavet ændringer, da politikkerne ofte lever i en lidt anden virkelighed, end resten af befolkningen, som har hænderne nede i kedlen til daglig (politikkerne spørger sig så til råds ved nogle dyre vismænd, som så igen modificerer virkeligheden, efter for godt befindende).
Mere lærdom i skolen
Aaarrrhhhh, den dér "Det at læse, skrive og regne er noget der sidder i vore gener og er en kollektiv form for instinkt", det vil jeg meget gerne se noget dokumentation på. Hvis noget sådan lå i vores gener (hvordan kan hukommelse eller færdigheder egentlig være indkodet i gener?), så burde nogle personer da ikke havde så meget besvær med at lære disse fag...?
Derimod kan vi hurtigt blive enige om, at langt størstedelen af den "lærdom", man får proppet i hovedet i skolen, er komplet ligegyldig. Og det fortsætter op i gymnasiet, hvor man ellers havde rigeligt at se til, blot med at få tid til at læse lektierne (jeg er fra den generation før, regeringen satte pensum ned, så de mindre arbejdsomme også kunne blive studenter).
Denne undersøgelse er vel bevis på, at selve indholdet af fagene i skolen bør revurderes kraftigt. Jeg tvivler blot på, at regeringerne får taget sig sammen til at få lavet ændringer, da politikkerne ofte lever i en lidt anden virkelighed, end resten af befolkningen, som har hænderne nede i kedlen til daglig (politikkerne spørger sig så til råds ved nogle dyre vismænd, som så igen modificerer virkeligheden, efter for godt befindende).
Lærdom i skolen 2
Aaahhhh, den dér "Det at læse, skrive og regne er noget der sidder i vore gener og er en kollektiv form for instinkt", det vil jeg meget gerne se noget dokumentation på. Hvis noget sådan lå i vores gener (hvordan kan hukommelse eller færdigheder egentlig være indkodet i gener?), så burde nogle personer da ikke havde så meget besvær med at lære disse fag...?
Derimod kan vi hurtigt blive enige om, at langt størstedelen af den "lærdom", man får proppet i hovedet i skolen, er komplet ligegyldig. Og det fortsætter op i gymnasiet, hvor man ellers havde rigeligt at se til, blot med at få tid til at læse lektierne (jeg er fra den generation før, regeringen satte pensum ned, så de mindre arbejdsomme også kunne blive studenter).
Denne undersøgelse er vel bevis på, at selve indholdet af fagene i skolen bør revurderes kraftigt. Jeg tvivler blot på, at regeringerne får taget sig sammen til at få lavet ændringer, da politikkerne ofte lever i en lidt anden virkelighed, end resten af befolkningen, som har hænderne nede i kedlen til daglig (politikkerne spørger sig så til råds ved nogle dyre vismænd, som så igen modificerer virkeligheden, efter for godt befindende).
Lærdom i skolen
Det eneste vi har lært i skolen er at læse, skrive og regne, alt andet er blot glasur og flødeskum.
De fleste glemmer næppe at kunne læse, skrive og regne, for det er de ting vi får sat på "ryggraden", mens at alt det andet er større eller mindre nyttig viden. At vide hvor København ligger eller om universet er skab ved et Big Bang eller at blå og gul farve giver grøn farve, er ting vi nemt kan glemme, fordi det ikke er vigtigt.
Det at læse, skrive og regne er noget der sidder i vore gener og er en kollektiv form for instinkt. Når vi læser, skriver og regner, gør vi handlinger der i forvejen er indkodet i vores hjerne, men hvordan skrifttegnene og tallene er udformet er i den grad ligegyldigt.
Det eneste vi lærer i skolen, det er at bruge vores genetiske evner på en måde, så vi kan give vor viden videre til andre end blot den vi står overfor.
Selve den viden vi indeholder, er den der har med hukommelsen at gøre. Det er derfor vigtigt at give vor viden videre til næste generation, for at vor viden ikke skal gå tabt. Vi kan allerede se, at megen viden er gået tabt, fordi vi ikke længere har brug for de gamle former for håndværk og som brugte de naturligt forekommende materialer. I dag bruger vi for det meste materialer der ikke forekommer i naturen, hvorfor vi har helt andre former for redskaber og håndværk.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
Livets instrument,
Livets instrument, bevidstheden har seks strenge, en af strengene hedder hukommelse.
'Hukommelsens tre trin', første trin er indput, sansning, følelse, følelse er en af bevidsthedens seks strenge. næste trin (2) er lagring, hukommelse, tredje trin er automatik, instinkt, fx en spontan lugt fremkalder et erindringsbillede. det kan også være en bevidst intelligensmæssig søgning i erindringsarkivet/tankekartoteket, men processen sker automatisk dvs instinktivt. Instinkt og Intelligens er også to af bevidsthedens seks strenge. I enhver handling tanke m.v. er bevidsthedens seks strenge i spil, i et særligt midlertidigt aktuelt samspil.