Forestil dig, at du ligger i din seng og sover trygt. På et tidspunkt vågner du, men noget er galt. Din hjerne fungerer som normalt, men det er som om, kroppen ikke helt følger med.
Dine ben og arme kan ikke bevæge sig, og når du råber på hjælp, er du ude af stand til at fremstamme et eneste ord.
Det lyder ikke særlig rart, men oplevelsen er for visse mennesker ikke ukendt. En af dem er Ida Nyegård Espersen, som derfor har skrevet til Spørg Videnskaben:
»Jeg oplever nogle gange en form for vågen sovetilstand, hvis jeg f.eks. falder i søvn om eftermiddagen. Jeg falder i søvn, og efter et stykke tid får jeg en følelse af, at min hjerne vågner, mens min krop stadig sover. Tilstanden føles ikke som en drøm, for jeg er helt bevidst om situationen. Efter noget tid (jeg ved ikke hvor længe) vågner min krop så, og jeg kan bevæge mig igen uden problemer,« skriver Ida, som gerne vil vide, hvad denne tilstand egentlig er for noget.
Det vil Spørg Videnskaben selvfølgelig gerne hjælpe med, så vi sender spørgsmålet videre til søvnforsker Gordon Wildschiødtz, overlæge i Psykiatrien Region Sjælland.
»Fænomenet kaldes søvnparalyse, altså søvnlammelse,« siger Gordon Wildschiødtz. Han forklarer, at det har at gøre med REM-søvnen, der også kaldes drømmesøvnen.
REM-søvnen har nemlig en muskelafslappende virkning, hvor hæmmende impulser bliver sendt fra hjernen til musklerne, hvilket gør, at man ikke kan bevæge sig, mens man drømmer.
LÆS OGSÅ
Det er jo som udgangspunkt ganske praktisk, da ben og arme jo nødig skulle reagere på alle de indtryk, man får i drømmeland. Men er hjernen vågen, er det ikke så heldigt.
»Ved søvnparalyse er der tale om en forstyrrelse i REM-søvnen, der gør, at den bliver aktiveret på en uhensigtsmæssig måde, sådan at man stadig er i drømmesøvnen, når man vågner,« fortæller Gordon Wildschiødtz.
Han tilføjer, at hvis man har det relativt hyppigt, er det typisk i sammenhæng med sygdommen narkolepsi, men der kan også være andre årsager.
»Hvis man har stresset sig selv voldsomt uden at sove i flere døgn, kan man også se det. Har man f.eks. festet i flere dage, hvor man har undertrykt drømmesøvnen, kan den så komme bragende efterfølgende, men det er dog meget sjældent« siger søvnforskeren.
Men søvnparalyse kan også være for hele familien, om man så må sige.
Poul Jennum, professor på Københavns Universitet og leder af Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital har arbejdet med blandt andet søvnparalyse i mange år.
»Vi ser nogle gange, at hele familier har det. I sådanne tilfælde er det arveligt bestemt, selv om man ikke kender genet,« fortæller han og tilføjer, at visse former for antidepressiv medicin også kan spille en rolle.
Spørg Videnskaben Classic
En gang om ugen 'genudsender' vi tidligere spørgsmål og svar fra vores populære spørgekasse, Spørg Videnskaben.
Artiklen her blev oprindeligt bragt 9. februar 2010.
Ifølge Poul Jennum kan søvnparalyse godt behandles, men det er ikke nødvendigt.
»Der er ingen grund til at søge behandling, for det er et helt almindeligt fysiologisk fænomen. Det kan være skræmmende, hvis man ikke ved, hvad det er, men når folk får en forklaring og får at vide, at det ikke er farligt, er det min erfaring, at de ikke ønsker behandling,« siger Poul Jennum.
Oplever man søvnparalyse relativt hyppigt, kan der dog være grund til at søge læge, da det som sagt kan være forbundet med sygdommen narkolepsi, som cirka 3.000 danskere lider af.
Hvor mange danskere, der selv har oplevet søvnparalyse, er ikke klart. Et sted mellem 5 og 20 procent af danskerne menes at have oplevet det en gang eller to, så det er ikke et sjældent fænomen.
Vi takker for spørgsmålet og sender Ida en Videnskab.dk-T-shirt, som hun eventuelt kan iføre sig til den næste eftermiddagslur.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende dem til redaktionen@videnskab.dk eller gå på jagt efter flere spørgsmål i vores arkiver.
Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.
Opret en profil på Videnskab.dk
Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk
Astral katalepsi
Set mere fra den spirituelle side, bliver dette fænomen kaldt astral katalepsi. Der er også mange der oplevere denne hændelse som meget uhyggelig, og ofte forbinder det med noget overnaturligt fænomen.
Søvnlammelse er dybt ubehageligt
Har også prøvet dette, noget lignende.
Når jeg tror jeg vågner, kan jeg ikke røre mig, og føler en form for krampe og tror jeg er ved at dø!!
Hovedet er samtidigt fastlåst
Råber efter hjælp, men der kommer ingen lyd og det hele bliver meget værre.
Endelig efter lang tid vågner jeg rigtigt og kan pludselig bevæge mig igen, og smerterne forsvinder også dermed.
Med venlig hilsen
Jørgen L.
Søvnlammelse er dybt ubehageligt
Jeg har prøvet det, nogen gange, hvor jeg oplevede en yderst ubehagelig fornemmelse og lyd: Somom, jeg blev boret i kraniet med en boremaskine, hvorefter jeg troede, jeg var vågen, og lagde mig- for at opleve det igen og igen.
Andre gange, har jeg troet, jeg var vågen, hvor der var noget truende (en indbrudstyv eller ildebrand eller et spøgelse, der rykkede min dyne af!), hvor jeg troede, jeg vågnede og tændte min natlampe, blot for at lægge mig igen- og opleve det igen igen.
For jeg vågnede ikke! Men det virkede som om: Nu er jeg vågen af dette mareŕidt, og så kørte det bare igen.
Heldigvis er det snart flere år siden, og det var i en ekstrem stresset og presset periode af mit liv. Men den der "boremaskineoplevelse" gjorde mig nervøs, jeg var bange for, at det var en hjernesvulst/slagtilfælde.
Og så det, at man tror, man vågner- men mareridtet fortsætter. Vågne drømme er normalt anderledes: Man ved, man drømmer og kan endda styre drømmen.
Mvh
Tine
Mere info om søvnlammelse
Søvnlammelsen kan også være ledsaget af en høj brusende lyd, en følelse af vibrationer i hele kroppen og forskellige andre sanseoplevelser, der kan opleves som ubehagelige, selvom de ikke er farlige.
Det er meget sjældent at du oplever denne "vågne søvntilstand" ("mind awake body asleep"), når du er på vej i seng om aftenen for at få en fuld nats søvn, måske fordi din biologi er mere gearet til de dybe søvnstadier.
Derimod forekommer det hyppigere, når du er tættere på din dagsbevidste tilstand; f.eks. når du tager en lur i løbet af dagen eller hvis du sover længe i weekend'en hvor du vågner og falder i søvn flere gange og endelig kan du med stort held fremkalde tilstanden hvis du stiller dit ur til at vække dig ca. 5 timer efter at du er faldet i søvn, står op og er vågen i ca. 45 min og derefter lægger dig til at sove igen. Jetlag eller skiftende arbejdstider kan også fremkalde den.
Man kan spørge sig selv hvorfor man ligefrem sku' stræbe efter at opleve den tilstand, men folk der eksperimenterer med lucide drømme og ud-af-kroppen oplevelser bruger dette stadie som et springbræt for disse sindstilstande.
I øvrigt er den bedste måde at bryde søvnlammelsen på at ændre sin åndedrætsrytme. Den kan nemlig styres bevidst selvom kroppen er 'lammet' og det sender omgående et signal til kommandocentralen om at du ikke længere sover og derfor vil lammelsen forsvinde. Det er 100 gange nemmere end at forsøge at bevæge en tå el.lign.
Jeg snorker uden at høre det!
Jeg oplever ofte, at min kone puffer til mig om natten og siger, at jeg snorker. Hver gang bliver jeg dybt forundret, idet jeg selv oplever at ligge lysvågen og tænker på alt muligt, mens jeg venter på at falde i søvn. Bortset fra, at jeg kan bevæge arme og ben og protestere undrende mod min kones udsagn, så oplever jeg jo i hvert fald delvis det samme, som beskrives i artiklen. Og jeg tror ikke, at min kone har et psykologisk spil kørende mod mig.
En nem tilstand at havne i?
Jeg kan fortælle en oplevelse jeg havde, dengang jeg fik en EEG (elektroencefalografi) undersøgelse, hvor jeg lå stille og roligt og var vågen og kunne registrere alt hvad der foregik. Pludselig slog sygeplejersken med en blyant i bordet, men jeg reagerede ikke på det og så gjorde hun det igen og denne gang spurge hun, om jeg sov, hvad jeg kunne meddele hende, at det gjorde jeg ikke.
Jeg kan desværre ikke sige, om jeg kunne bevæge min krop, for meningen var ikke, at jeg skulle bevæge den, men ligge stille, så det gjorde jeg.
At hun reagerede, kan nok skyldes, at hun kunne registrere at min krop var så afslappet, at det var et tegn på, at jeg var faldet i søvn.
Så denne vågne og dog sovende tilstand er en tilstand vi alle kan komme i, lige inden vi falder helt hen i søvnen.
Vort intelekt (jeg - ego) er bevidst og i sin vågentilstand, mens at kroppen er total afslappet. Når kroppen er total afslappet vil den ikke kunne reagere lige med det samme, men skal have en vis tid til at "vågne" op af sin dvale.
En mediterende tilstand er vel egentlig også en sådan vågen og sovende tilstand, hvor vi er bevidst vågen, men hvor kroppens muskler er total afslappet.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen