Når mariehøns er sultne, finder de sammen i store flokke og begiver sig ud for at lede efter bladlus. (Foto: dpc47)

Ferieramte danskere er igennem de seneste uger strømmet ned til kysterne for at få sig en svalende dukkert. Men knap nok har strandløverne mærket det varme sand mellem tæerne, før de vælger at fordufte igen.

Mange steder har strandene nemlig vist sig at være besat af horder af nærgående mariehøns, der ikke respekterer privatlivets fred. De sværmer om de sagesløse badegæsters øjne, næse og mund og kribler ind under tøjet, hvor de giver sig til at tygge i og tisse på ofrenes bare hud.

Her på redaktionen har vi undret os over, hvorfor strandene hver sommer er et yndet udflugtsmål for mariehøns. Og vi funderer over, hvad der får de ellers så fredelige kræ til pludselig at vise tænder og forvandle sig til en flok små bidske bæster.

Men den skizofrene adfærd har insektforsker Susanne Harding fra Institut for Jordbrug og Økologi ved Københavns Universitet en naturlig forklaring på.

»På dette tidspunkt om sommeren lider mariehønsene under mangel på føde. De kan ganske enkelt ikke finde tilstrækkeligt med bladlus og er derfor sultne. For at effektivisere jagten på mad, gør mariehønsene fælles front og drager af sted i store flokke,« fortæller hun.

Sværme er usynlige over land

Så længe de store sværme af mariehøns befinder sig inde over land, flyver de ofte så højt oppe i luften at man ikke kan se dem. Men i det øjeblik, de når ud til kystområderne, bliver de mødt af en mur af havluft, der har en helt anden temperatur end luften over land. De ændrede temperaturforhold slår mariehønsene nedad, så de strander langs kysten.

I det hele taget er mariehøns ikke så tilbøjelige til at begive sig ud over vandet. Det er kun når sult og tørst er tilstrækkelig stærk, at de begiver sig den vej.

»En del af de mariehøns, der generer ved kysterne stammer fra Nordtyskland og Polen, hvor de også har haft gode udviklingsmuligheder. På et tidspunkt bliver deres behov for at lede efter mad så stort, at de flokkes, hvorefter de bliver ført med vinden op over de danske kyster. Derfor ser man mariehøns optræde i store bræmmer langs med de sydøstvendte kyster,« siger hun.

De enorme sværme af mariehøns har fået videnskab.dk's læsere til at tænke på, hvordan dyrene mon reproducerer sig selv. Det gælder blandt andet Niklas Groth, der spørger:

»Hvordan parrer mariehøns sig? Og er der en speciel måde man kan se, om en mariehøne er en han eller en hun?«

Sult får mariehøns til at flokkes og drage ud i verden på jagt efter mad.

- Susanne Harding

Susanne Harding svarer:

»Mariehøns er opdelt i hanner og hunner. Parring finder kun sted mellem mariehøns af modsat køn - ellers ville der jo ikke komme noget afkom ud af det,« siger hun skælmsk.

At skelne en hun fra en han er imidlertid umådeligt svært.

»Det er en specialistopgave, der kræver mikroskop eller en stærk lup, så det er ikke noget man umiddelbart kan se,« slutter hun.