Selv diskrete tatoveringer kan blive en gene for kroppen, hvis de for eksempel kommer ud i solskin. (Foto: Colourbox)

Man kan efterhånden se dem overalt. I supermarkedet, i omklædningsrummet, på ryggen, skulderen endda i nogle tilfælde i ansigtet, på fjernsynet og i spejlet.

Tatoveringer bliver tilsyneladende mere og mere populære, og de er i mere end én forstand kommet for at blive.

Det har fået Videnskab.dk's læser Simon Schultz til at sende en mail til Spørg Videnskaben:

»Hvis det er sandt, at kroppen fornyr alle sine celler i løbet af syv eller ni år, hvorfor varer tatoveringer så livet ud?«

Spørgsmålet sender vi direkte videre til professor Jørgen Serup, der er overlæge på Dermatologisk Afdeling (hudafdelingen) på Bispebjerg Hospital. Han finder hurtigt den røde farve frem.

»Man må lige korrigere, for det er usandt, at kroppen fornyr sine celler hvert syvende eller niende år. Det går meget hurtigere. De fleste celler lever kun nogle få uger. Enkelte lever i op til tre måneder, dog med den undtagelse, at nerveceller lever hele livet og kun går til grunde stille og roligt,« lyder det fra Jørgen Serup.

Overlægen lægger den røde pen fra sig og går hastigt videre i teksten.

»Når tatoveringer bliver hængende i lang tid, hænger det sammen med, at de tatoveringspigmenter, der giver farven, er krystaller; en slags fremmedlegemer. I princippet er det de samme, som man bruger i farve- og lakindustrien, det vil sige samme pigment som man finder på en rød bil eller et sort tekstil eller et læderbælte. Det er typisk krystaller, som er meget stabile, og de omsættes ikke af cellerne, fordi de ikke er enkeltmolekyler, men i stedet sidder i en formation, som holder dem stabile.«

Kan de ikke blive skubbet ud, når cellerne bliver udskiftet?

De opsigtsvækkende farver i tatoveringer har det med at trænge ind i blodet og kan være kræftfremkaldende. (Foto: Colourbox)

»Nej, men det er på den anden side heller ikke rigtigt, at de sidder der hele livet. Der foregår en gradvis udvaskning af pigmentet. Røde eller gule tatoveringer tenderer at blegne over tid. Det kan man se på mange ældre tatoveringer. De sorte og de grønne holder sig lidt bedre af en mærkelig grund. De sorte holder længst, måske fordi de tit kun er partikler, mens de andre farver er kemiske farvestoffer.«

Hvorfor blegner de farvede tatoveringer?

»Noget af pigmentet kan vandre over i lymfebanerne, ind i lymfekirtlerne og fortyndes ud i blodet. Hvis folk dør i utide, kan man finde røde lymfeknuder, fordi pigmenterne er rendt derhen. Så tatoveringerne falmer, fordi farven løber ud i blodet.«

Det lyder farligt?

»Det kan det også være. Det er faktisk påvist, at nogle af stofferne til pigmenter er kræftfremkaldende, specielt hvis man brænder dem. Så måske er det slet ikke så ufarligt at bruge laser til at behandle tatoveringer. Det er formentlig bedre at lade dem være, for så er de relativt stabile.«

»Det er en vigtig og meget god erkendelse, at det er krystaller, der ligger der og ikke opløselige farvestoffer. De kosmetiske tatoveringer, som kosmetologer nogle gange laver med røde løber og sådan noget, kan vandre op og sætte sig på kinden, for de bruger typisk opløselige stoffer, som forsvinder ind i blodet meget hurtigere.«

Hvilke skader har du oplevet i forbindelse med tatoveringer?

»Vi har patienter, der kommer ind med forskellige bivirkninger, typisk knudedannelser. Mange har gener i dem. De kan i en periode hæve op og begynde at klø, eller der kan komme ubehagelige, smertende fornemmelser, hvor det spænder i dem. Det er et ret udbredt problem; måske en tredjedel af de tatoverede oplever det, selvom de ikke snakker så meget om det.«

Hvorfor opstår skaderne?

Nogle gange bliver folk ærgerlige over, at tatoveringer ikke bare kan vaskes af igen. Professor Jørgen Serup fortæller om et Bullshit-medlem, som ville forlade bikerklubben. Det fik andre medlemmer til at skrælle hans klubtatovering af med en vinkelsliber. Andre kommer måske til at ærgre sig senere i livet. (Foto: Nicor)

»Krystallerne er fremmedlegemer, som kroppen prøver at komme af med. Den kan ikke smide dem ud gennem huden, men prøver en gang imellem alligevel.«

»Det kan også give mærkelige reaktioner, hvis man f.eks. solbader. Der kan ske det, at det sorte absorberer mere lys og varme, og så kan man få solskoldningslignende reaktioner i tatoveringerne. Så man skal faktisk passe lidt på med at solbade, fordi det kan genere pigmentet, så det begynder at te sig i huden. Typisk falder det til ro igen, men det giver ubehag, og enkelte med tatoveringer kan ikke solbade, fordi de får større problemer med det.«

Jeg synes ikke, man har hørt så meget om risici ved at få tatoveringer?

»Det er formentlig, fordi almindelige hudlæger intet ved om det her, og fordi vi i det hele taget ikke ved særligt meget om tatoveringer. Jeg kender kun til dem, fordi vi får patienter ind med problemer, og fordi vi lige har startet et forskningsprojekt, netop for at få mere viden om tatoveringer.«

Hvilken type viden mangler man?

»Stort set al slags. EU prøvede i 2002 at regulere det her område for pigmentproducenterne, men det opgav man, for man vidste alt for lidt om det. Der skal jo være et grundlag at regulere på. Så nu er det ureguleret i EU-sammenhæng, og det er bizart, at man skal bruge en milliard kroner på at gennemkontrollere lægemidler, mens man kan lægge sådan noget her ind i huden i årevis uden at have nogen form for autorisation eller afprøvning af stoffernes farlighed.«

Det endte jo med at blive en hel sundhedskampagne, som Simon fik startet med sin undrende mail. Spørg Videnskaben sender en t-shirt tatoveret med et videnskab.dk-logo af sted som tak for inspirationen.

Du kan læse flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller selv stille spørgsmål om alt mellem himmel og jord på redaktionen@videnskab.dk.