De københavnske kommunalpolitikere sidder her på Københavns Rådhus. Men hvorfor hedder det ikke København Rådhus, uden -s? (Foto: Scythian)

Tirsdag d. 17/11 er der kommunalvalg i Danmark, og måske derfor har en læser spurgt nærmere til en ejendommelighed ved de danske kommunenavne. Anette Rasmussen spørger nemlig:

'Hvorfor hedder det København

s

Kommune, men ikke Hillerød

s

Kommune eller Århus' Kommune?'

Det lyder jo som et simpelt spørgsmål, så vi sender det videre til professor Bent Jørgensen fra Afdeling for Navneforskning ved Københavns Universitet.

Ifølge hans forklaring er svaret imidlertid ikke helt så simpelt, som vi gerne kunne have ønsket det.

»Det kan man ikke give tydelige regler for,« starter Bent Jørgensen.

»Hovedreglen er, at hvis der er tale om et længere navn med hovedtryk på det sidste led, kan man godt bruge -s, men hvis det har hovedtryk på første led eller er et almindeligt dansk to-stavelses-stednavn som Esbjerg eller Århus, bruger man ikke -s,« forklarer Bent Jørgensen og tager København som eksempel.

Belønnet af Frederik 3.

»København er et langt navn med tryk på sidste led, og som sagt kan vi godt bruge -s i de navne, men man kan også undvære det. Det gælder steder som Frederiksberg, Frederikshavn eller Guldborgsund, hvor man har undladt,« siger Bent Jørgensen.

»I Københavns Kommunes tilfælde er der imidlertid tale om et gammelt -s, som man altid har haft. Det stammer fra lang tid før, der var kommuner, hvor København blev styret af en magistrat, som byens borgere fik foræret af Frederik 3. fordi de havde været så tapre under svenskernes belejring i 1659,« siger Bent Jørgensen.

»Københavns Magistrat svarer i dag til forsamlingen af borgmestre, og derfor var det naturligt at overføre det -s til kommunenavnet, da man begynder at organisere landet i kommuner i 1840'erne og 1850'erne.«

Sprognævnet: Ingen faste regler

I en artikel i Nyt fra Sprognævnet nr. 4/ 1998 har Dansk Sprognævn indgående behandlet netop dette spørgsmål, og ved læsning af den artikel bliver man blot bekræftet i, at reglerne er forvirrende.

Vi starter med navne, der ender på -havn eller -land. Her skriver Sprognævnet: 'Hovedreglen er, at toleddede navne, hvis sammensatte førsteled ender på -havn eller -land, føjer -s til dette led uanset navnets karakter.' Eksemplerne er Københavns Kommune, Sjællands Odde og Vesthimmerlands Kommune. Blandt undtagelserne er til gengæld Frederikshavn Kommune.

Navne, der ender på -holm, har en tendens til at ende på -s, skriver Sprognævnet. Dette ses eksempelvis i Bornholms Regionskommune, men der findes undtagelser som Hørsholm Kommune. Forklaringen synes at være, at -s bruges, når trykket lægges på -holm.

Øer plejer ifølge Sprognævnet også at ende på -s. Eksempler er Fyens Stifttidende og Nordfyns Kommune. Undtagelsen er Møn Kommune, ligesom øer som Fejø og Læsø heller ikke får -s.

Endelig skriver Sprognævnet, at 'bortset fra byer, der ender på -havn, kan man vist formulere den regel, at toleddede navne med et bynavn som førsteled dannes uden -s.' Her er rigeligt med eksempler, f.eks. Roskilde Domkirke, Viborg Domkirke, Hillerød Sygehus og Esbjerg Havn.

Naturligvis, fristes man til at sige, er der dog en undtagelse. I Skagen hedder det således Skagen Kommune, men Skagens Rev og Skagens Museum.

Konklusionen er derfor, at det for stednavne i Danmark således ikke er helt forkert, hvad man siger: Ingen regel uden undtagelse.

Lige nu slutter kun 4 danske kommunenavne på -s: Københavns Kommune, Nordfyns Kommune, Bornholms Kommune og Vesthimmerlands Kommune.

Vi sender en T-shirt til Anette Rasmussen som tak for det enkle spørgsmål med det indviklede svar.

Har du spørgsmål til alt mellem Skagens Rev og Esbjerg Havn, er du velkommen til at sende den til os på: redaktionen@videnskab.dk eller dykke ned i vores arkiver.