Det er svært at åbne en avis, lytte til en radioavis eller se en nyhedsudsendelse på tv uden at høre om banker, der lukker eller bliver overtaget af andre. Stater griber ind, og der bliver talt om økonomisk krise.
Men hvad dækker det egentlig over? Hvad vil det sige at være i økonomisk krise, og hvorfor er den vestlige verden havnet i den?
Spørg Videnskaben har taget en snak med Michael Rosholm, professor i økonomi ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Som én af landets fire økonomiske vismænd følger han hele tiden den økonomiske udvikling og analyserer, hvad der sker og hvorfor.
Bemærk, at Spørg Videnskaben taler med Michael Rosholm igen på torsdag. Så hvis du har spørgsmål, du ikke får svar på i denne omgang, kan du sende en mail på adressen nederst i artiklen; så kan det være, dit spørgsmål kommer med i næste omgang.
Michael Rosholm, vi hører om økonomisk krise. Hvad ligger der i det?
»Her i verden hænger alle økonomiske størrelser sammen. Når der er krise betyder det helt overordnet, at den økonomiske vækst er lav, og arbejdsløsheden vokser.«
\ Fakta
ØKONOMISK VÆKST
Økonomisk vækst bliver typisk mål i BNP. BNP står for bruttonationalprodukt og er et udtryk for et lands samlede forbrug, investeringer, import og eksport.
Et højt BNP er udtryk for en god økonomi.
Hvorfor opstår en økonomisk krise?
»Økonomi svinger altid op og ned, men de fundamentale økonomiske sammenhænge er: Når arbejdsløsheden falder, konkurrerer virksomhederne om arbejdskraften. Derfor kan de ansatte stille høje lønkrav, og så stiger lønningerne hurtigt. Så bliver varerne dyrere, og derfor gider ingen købe dem, og så går det den anden vej.«
Vil en økonomisk krise altid ramme bankerne, som den gør nu?
»Nej, det er ikke bankerne hver gang. Som regel, når der er op- og nedture, er det et udtryk for svingninger, der ikke har så meget med bankerne at gøre.
Denne gang er problemet, at krisen ikke skyldes en traditionel nedgang i konjunkturerne (at virksomheder har svært ved at komme af med deres varer, red.). Det er mere en strukturel krise, som er startet på boligmarkedet, hvor en masse kreditinstitutter har været for lemfældige med at låne penge ud til folk, der gerne vil have en bolig.«
Det virker, som om det står værst til i USA, hvor politikere vil gøre krisen mindre ved at pumpe 3.600 milliarder kroner ud i samfundet. Hvorfor er USA så hårdt ramt?
»Det hele startede på subprime-markedet i USA. Det er et lånemarked for folk, som har for få penge til at få almindelige boliglån. De får i stedet nogle lån til lidt højere renter. Lånerne bruger de pengene – friværdien – til at betale for deres forbrug, fordi de har haft en forventning om, at huspriserne ville fortsætte med at stige. Men når priserne kommer for højt op, må de ned igen. Og de er kommet for højt op i USA, i Danmark og i rigtigt mange andre lande. Når priserne falder, bliver mennesker insolvente (deres gæld er større end hvad deres bolig og ejendele er værd, red.). Derfor kan de ikke betale tilbage.«
Hvad er konsekvensen af, at folk ikke kan betale af på deres lån i boligerne?
»Så kommer realkreditinstitutterne i krise, og bankerne også. Det er rigtigt mange milliarder, som er pumpet ud til boligejerne, og problemet er, at alle institutterne lige pludselig mangler en masse penge. Det gør, at bankerne bliver bange for at låne penge til hinanden, for hvad hvis krisen rammer dem selv? På et interbankmarked, hvor bankerne låner af hinanden til at holde det hele på plads, betyder det, at alt fryser til. Så nu bliver den ene bank efter den anden nødt til at dreje nøglen om.«
Hvad betyder det for resten af samfundet?
»Når arbejdsløsheden vokser, som den gør i USA, og ingen vil købe boliger, fordi priserne er så høje, så falder huspriserne, og man kommer ind i en ond cirkel, hvor folk har svært ved at betale tilbage på deres lån og risikerer at miste deres bolig. Og der er risiko for, at det kan blive meget slemt, hvis ikke man får lavet en krisepakke af en art. Det er også derfor, politikerne var så opsatte på at få en krisepakke igennem, selvom det ikke lykkedes mandag.«
Er der andre løsninger? Kan politikerne skrue på andre knapper end at aflevere en pakke med penge?
»Jeg tror det ikke på kort sigt. Man snakker meget om at tvinge de finansielle institutioner til at redde sig ud af suppedasen – men problemet er vokset dem over hovedet, så der er nok ingen anden udvej, end at regeringen går ind og hjælper til. På længere sigt må de så finde ud af, hvordan den slags problemer ikke opstår igen. Det er et problem, i og med at hvis det offentlige altid redder de banker, som opfører sig dårligt og tager høj risiko, så er der ikke noget incitament til at opføre sig ordentligt.
Det problem kan man ikke gøre så meget ved her på kort sigt – det er bare om at redde så meget som muligt. På længere sigt må man så designe systemet, så det virker bedre.«
Oplever vi i Danmark økonomisk krise, fordi USA er i krise, eller det et tilfælde, at det ramler sammen?
»Det er hele Europa, der er ramt, fordi det hele hænger sammen. Problemet er, at alle de finansielle institutioner har engagementer hos hinanden. Mange banker i USA har solgt deres subprime-gæld videre, og andre har opkøbt den. Det er sket på kryds og tværs og som led i andre handler, så det har været svært at sige, hvem der sad med aben. Da det her startede for et års tid siden, vidste ingen med sikkerhed, hvem der sad med ansvaret for de lån. Nu viser det sig så, at det var langt flere end ventet.«
Kommer krisen til at betyde noget for Danmark?
»Dansk økonomi er i bund og rund kernesund, og vi handler ikke ret meget med USA. Men problemet er, at USA er verdens største økonomi, og ringene derfra spreder sig altid rundt i verden. Halvdelen af vores BNP fremkommer ved eksport, og vi importerer lige så meget, så vi er meget eksponerede for sådan nogle kriser i verdensøkonomien. Går USA i depression, gør resten af verden det også. Man taler om de sydøstasiatiske økonomier, men de kan ikke drive hjulene frem. Så stærke er de ikke endnu.«
Spørg Videnskaben: Hvis du selv sidder med et spørgsmål til den økonomiske vismand – eller en af de andre videnskabelige eksperter – så send det til redaktionen@videnskab.dk.