Pressen rapporterer flittigt fra primærvalgene i USA. Oppositionen – som i øjeblikket er de højreorienterede republikanere – skal finde den kandidat, som de mener, vil være den bedste præsident.
Kandidaterne er konstant under et enormt pres fra medier og rivaler. Derfor kan det virke mærkeligt, at primærvalgene bliver afholdt så tæt på præsidentvalget - kandidaterne har ikke tid til at sunde sig efter det første valg.
Vores læser Peter Beier har i hvert fald undret sig.
»Man kan jo forestille sig, at kandidaterne løber tør for energi og penge ved at kæmpe mod hinanden. Lå primærvalgene derimod tidligere, ville vinderen kunne ’puste ud’ og bruge et år på at positionere sig i forhold til præsidenten,« skriver vores læser.
Peter Beier underviser i samfundsfag på Midtfyns Gymnasium, og da en elev stillede spørgsmål til primærvalgene, opdagede han et hul i sin viden.
Derfor skrev han til Spørg Videnskaben, som straks besluttede at yde hastig hjælp til samfundsfagslæreren. Til det formål får vi fat i lektor Jørn Brøndal, der forsker i USA’s historie ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, Syddansk Universitet.
Jørn Brøndal fortæller, at det i virkeligheden nok er godt for kandidaterne, at de ikke får for meget tid til at ’puste ud’.
Ved amerikanske primærvalg beslutter de politiske partier, hvem de vil stille op til arbejdet som USA’s præsident. I 2012 skal det republikanske parti finde en kandidat inden præsidentvalget løber af stablen 6. november 2012.
Det demokratiske parti afholder ingen primærvalg, fordi partiet genopstiller præsident Barack Obama.
»Primærvalgkampene og præsidentvalgkampen glider over i hinanden og uanset hvad, er det ekstremet hårdt. Måske ville det i virkeligheden være for hårdt, hvis kandidaterne skulle ud i to kampagner i stedet for én,« siger Jørn Brøndal.
I de seneste årtier har præsidentkampagnerne udviklet sig til et massivt mediecirkus.
Det betyder, at de amerikanske primærvalg i dag rent faktisk ligger flere måneder tidligere, end de gjorde førhen. Så historisk set er de i dag faktisk placeret langt væk fra præsidentvalget.
»Primærvalgene er rykket længere tilbage i forhold til for 20-30 år siden. Før begyndte de i starten af marts. Nu begynder de lige efter nytår. Ikke fordi kandidaterne skal have mulighed for at puste ud, men fordi valgkampe i dag bare tager længere tid,« fortæller Jørn Brøndal.
Kravene til kandidaterne er i dag så store, at de kræver mere tid at indfri.
I ’gamle dage’ skulle kandidaterne ikke bruge så mange kræfter og så meget tid på at skabe opmærksomhed om sig selv i mediemøllen. Og de skulle ikke indsamle lige så gigantiske pengebeløb til kampagnerne eller opbygge lige så slagkraftige kampagneorganisationer.
Før i tiden følte man sandsynligvis ikke, at tiden mellem primærvalg og præsidentvalg var presset. Derfor var der ingen problemer i at placere valgene relativt tæt på hinanden.
Primærvalg i USA bliver afholdt meget forskelligt i hver enkelt stat. Men fælles for dem er, at de skal fordele såkaldte ’valgmænd’ mellem de opstillede kandidater.
Den kandidat, der efter valgene har flest valgmænd, bliver udråbt som præsidentkandidat ved partiets konvent.
De enkelte stater beslutter – i samarbejde med partierne – hvordan primærvalget skal afholdes hos dem.
• I nogle stater er der valg, hvor alle kan komme og stemme.
• I andre skal man være medlem af det politiske parti for at have indflydelse på kandidatens navn.
• I nogle stater får kandidaterne valgmænd svarende til det antal stemmer, de får.
• I andre stater får den kandidat med flest stemmer alle valgmændene.
»Det er nok ikke så gennemtænkt, at primærvalgene ligger sammen med præsidentvalget. Det er bare en amerikansk tradition, som altid har eksisteret,« funderer Jørn Brøndal.
En årsag til, at man trods alt ikke har ændret placeringen af primærvalgene, skal findes i den særlige parti-situation i USA. Det er belejligt for parti-organisationerne, at primærvalg og præsidentvalg glider sammen. I USA er der nemlig ikke ret mange medlemmer i de politiske partier – sammenlignet med Danmark og Vesteuropa.
»Partiorganisationerne ligger i dvale uden for valgsæsonen. Og de har så få medlemmer, at det nok er svært at puste dem op mere end én gang. Derfor har også partierne en interesse i, at de to valg hænger sammen,« fortæller Jørn Brøndal.
Alt i alt findes der altså ikke noget enkelt svar på, hvorfor primærvalgene er placeret så tæt på præsidentvalget. Men både tradition og praktiske hensyn er årsager til, at det i dag er tilfældet.
Spørg Videnskaben takker Jørn Brøndal for det gode svar. Og vi takker vores læser Peter Beier for det højakuelle spørgsmål.
Som tak får han tilsendt en Videnskab.dk t-shirt. Sådan én kan du også vinde, hvis du e-mailer os om din egen undren. Skriv trygt til Spørg Videnskaben på adressen: redaktionen@videnskab.dk.
Husk også, at du kan læse mere flere gode spørgsmål og svar i Videnskab.dk-bogen 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?'
Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.
Opret en profil på Videnskab.dk
Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk
Et handlings og beslutningslammet system?
Jeg undre mig virkelig over det amerikanske politiske system, jeg synes det virker utroligt stift, handlingslammet og pengefikseret.
Især i denne tid, hvor der pga. krisen virkelig er brug for store og hurtige beslutninger, så synes det amerikanske politiske system totalt gået i baglås, og det til stor skade både for dem selv og for resten af verden.
Derfor vil jeg gerne høre, hvis der er nogle her med kendskab, om der virkelig ikke er nogle amerikanere der prøver på at ændre dette, altså evt. reformere valgsystemet så det både er mere demokratisk (flere partier der har en chance, og lettere stemmeret til alle borgere), og ikke så afhængig af penge.
USA har i dag et to parti system, og set udefra virker det heller ikke særligt demokratisk, og måske er det netop også det der totalt låser deres handlings og beslutningsmuligheder, plus det jo egentligt i princippet burde være et parti´s egen sag internt, at vælge deres kandidat til præsident posten, det virker som store spildte kræfter og penge med det show der her er stillet op bare for det.
Siden murens fald har verden ændret sig, både Kina, EU, mellemøsten, og i afrika er der sket store ændringer og reformer, det eneste sted hvor tingene, i hvertfald set udefra, ikke har ændret sig, er USA, måske er det på tide de også begynder, at kigge ind ad, og se på hvordan de reelt også kan ændre og forbedre deres samfund/system til at være for hele folket, i stedet for to blokke med meget snævre interesser, det kunne man godt unde den almindelige amerikanske befolkning.
Men det kunne være interessant, og der er nogen der ved lidt om dette, om der ikke er nogle almindelige borgere, som ønsker reformer i den retning?