Annonceinfo

Hvorfor griner man, når noget er alvorligt?

Spørg VidenskabenEn læser undrer sig over, at man nogle gange begynder at smile eller grine, hvis man bliver bange eller står midt i en alvorlig situation. Svaret ligger gemt i vores primale instinkter.

Smilet er en instinktiv frygt-grimasse, som man i naturen kender fra andre primater, blandt andet chimpanser. (Foto: Colourbox)

Mange af os har nok prøvet at stå i en situation, hvor vi selv eller nogen, vi kender, pludselig bryder ud i latter på det mest upassende tidspunkt. Og selvom det bare er et bredt smil til morfars begravelse, kan en sådan adfærd hurtigt bringe en i problemer.

Men hvorfor er det, at nogen bare ikke kan holde grinet tilbage i de situationer? Det har en af vores læsere, Lisbeth Krøyer Julius, også undret sig over.

»Hvorfor griner/smiler nogle mennesker, når de bliver bange, eller når noget er alvorligt?« spørger Lisbeth og forklarer, at hun selv oplevede det meget som barn, og at det samme nu gælder hendes søn. 

For at svare på Lisbeths spørgsmål har videnskab.dk haft fat i cand. psych., adfærdsforsker og primatolog Jill Byrnit, adjunkt på Institut for psykologi ved SDU. Med sit fokus, ikke kun på mennesker, men også andre primater, kan hun forklare, at smilet egentlig er en instinktiv reaktion med mange betydninger, blandt andet frygt og nervøsitet.

Smilet er en frygt-grimasse i abernes verden

Svaret på, at vi kan finde på at smile og grine midt i alvorlige og måske endda uhyggelige situationer, er ifølge Jill Byrnit ganske enkelt:

»Det er fordi, at smilet fra naturens side faktisk er en frygt-grimasse, der signalerer underkastelse,« siger hun.

Kigger man på chimpansen tydeliggøres den instinktive adfærd.

»Chimpanser vil ligesom de fleste andre flokdyr gerne undgå konflikt. De bruger smilet som lettere underkastelse, sommetider under en konflikt, men især når der er optakt til konflikt.«

Virker afvæbnende over for konflikter

For dem er smilet et udtryk for frygt, men samtidig er det positivt i forhold til modtager, da det signalerer både anerkendelse og underkastelse og, som nævnt, kan forhindre kamp.

Når vi så som mennesker smiler, kan det også være udtryk for instinktiv adfærd, som vi kender den fra andre flokdyr såsom chimpansen.

Det handler om, at vi instinktivt bruger smilet til at signalere underdanighed, især i situationer hvor vi bliver bange eller føler os truet. I den forbindelse virker smilet afvæbnende over for ’modstanderen’ og derved også afvæbnende i forhold til en eventuel konflikt.

Smilet bruges som et socialt redskab

Samtidig har vi dog videreudviklet smilet, forklarer forskeren.  Derved er det blevet mere kompliceret i sin betydning og kan ikke oversættes direkte til ’underkastelse’.

Den instinktive adfærd har oftest, men ikke udelukkende, relation til nervøsitet og frygt, og, ligesom ved chimpansen, skal det agere som en underkastelse, også selvom det ikke på samme måde giver mening hos det moderne menneske.

Men betyder det så, at alle folk, der smiler, er bange og nervøse?

Smil styrker sammenhold

Svaret er nej. Mennesker i overlegen position smiler også, men her er det snarere et udtryk for, netop hvor meget smilet som gestus har ændret sig gennem tiden og evolutionen.

»Mennsket er jo skrøbelig som art, og vi har brug for hinanden. Smilet styrker sammenhold og er i dag blevet forfinet indenfor socialt samspil, som noget der får det til at køre og fungere,« fortæller Jill Byrnit.

Trods brugen af smilet som effektivt redskab til at pleje sociale relationer er der alligevel mange, der tumler med det ufrivillige smil, som kan sende dem i både forlegenhed og unåde.

Nervøsitet går i arv

Det er ikke alle, der kæmper med den her uønskede adfærd. Så hvad er det egentlig, der gør, at nogen, især børn, har større tendens til det end andre?

Fakta

Chimpansen og Bonobo-aben anses for menneskets tætteste nulevende slægtninge i naturen og deler omtrent 94-96 procent af deres gener med os.

Kilde: denstoredanske.dk

»Reaktionen kommer ofte af lavt selvværd,« fortæller Jill Byrnit og uddyber: »Bare fordi folk altid smiler, og især hvis de smiler overdrevent, betyder det ikke nødvendigvis, at de er enormt glade. Snarere at de er meget nervøse og usikre.«

Dertil løber adfærden i familier, forstået på den måde, at hvis forældrene selv er nervøst anlagt, er der en sandsynlighed for, at det videreføres til børnene.

Børn reagerer mere instinktivt

Det er især samfundets yngste, der har svært ved at holde igen med grinet.

»Alle kan opleve det, men det forekommer hyppigere hos børn, da de har mindre filter og derfor reagerer mere instinktivt,« siger Jill Byrnit.

Med andre ord er børn generelt mere styret af deres impulser, altså mere spontane. De kommer derfor lettere til at lade sig styre af deres følelser, hvilket også gør sig gældende med netop denne adfærd.

Alvor gør os nervøse og usikre

Ikke bare når vi bliver nervøse og bange, kan en upassende latter snige sig ind. Midt i den dybeste alvor kan vi også have hang til at kaste et usikkert grin af os.

Forklaringerne er mange, men når emnet pludselig skifter, og det hele bliver alvorligt, bliver vi ofte mere usikre på os selv. Alvoren kan, ubevidst, virke som en personlig trussel, der rammer dig på dit selvværd.

Derfor er der en tendens til, at man bliver nervøs i sådanne situationer, og altså kan komme til at smile, grine og fnise, selvom det overhovedet ikke er sjovt og slet ikke passer ind.

Nervøsitet kommer blandt andet, når du står overfor noget, du ikke føler, at du formår. Så sætter de dyriske instinkter ind, og man underkaster sig gennem smilet.

»Der kan man tale om, at man kommer meget i kontakt med dyret i sig selv,« smågriner Jill Byrnit.

Ingen bryder sig om, at være hverken usikre eller nervøse, men kan man overhovedet stille noget op i mod disse følelser?

Øv dig, og hold ud!

Når alt kommer til alt, kan man ikke gøre så meget ved denne instinktive adfærd, der ofte virker malplaceret. Dog har Jill Byrnit alligevel et forslag til, hvordan man kan neddæmpe adfærden og måske få mere kontrol over den.

Hun foreslår, at man forsøger at træne sig selv til bedre at kunne modstå grinet midt i alvoren.

»Man kan ikke rigtigt forebygge det, men man kan øve sig i at kunne tåle det. Altså ved hele tiden at teste sig selv i, hvor lang tid man kan holde det ud.«

Vi håber, det var svar nok på Lisbeth Krøyer Julius’ spørgsmål, og at det har hjulpet dig til at forstå, hvorfor vi nogle gange smiler og griner midt i alvorlige situationer.

Som tak for det interessante spørgsmål kvitterer Videnskab.dk med en flot t-shirt.

Husk, at du kan læse flere spændende spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben. Ligger du selv inde med et godt spørgsmål, er du meget velkommen til at sende det til redaktionen@videnskab.dk.

Du kan også købe Videnskab.dk's bestseller 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?' med 77 af de bedste spørgsmål og svar fra arkiverne.
 

Forsvarsmekanisme?

Jeg synes at have lært noget i skolen om, at det vidst var noget lig en forsvarsmekanisme. Hvis man ikke kan forholde sig til denne negative oplevelse, må man tage afstand fra det, vende det på hovedet og grine i stedet for (selvom man udmærket godt ved at det er dybt upassende).

Et eksempel:
Da jeg gik i folkeskolen blev mig og min veninde en mandag morgen kaldt ned på kontoret, hvor vores klasselærer og skolelederen fortalte os, at vores fælles veninde og klassekammerat lå i kunstig koma, da hun havde været involveret i en bil ulykke i weekenden. Jeg følte at jeg lyste op i et stort grin, og jeg gjorde ALT hvad jeg kunne for ikke at flække af grin. Ikke fordi jeg på nogen måde synes at det var spor morsomt.

Dengang havde jeg utroligt svært ved at vise følelser, og derfor husker jeg denne forklaring fra gymnasiet, fordi det var en kæmpe lettelse at få at vide, at det ikke var mig der var dybt mærkelig. Fordi den passede jo med, at jeg fik denne skræmmende og overvældende nyhed at høre, fra to voksne autoriteter, nede på ledelsens kontor. Og det var en besked der kom fuldstændigt bag på mig, det havde jeg aldrig set komme. Det er mange følelser på éen gang (inkl. masser af usikkerhed, for hvad havde vi gjort?!), og når man som jeg normalt lagde låg på sådan noget eller holdt det inde, blev det til en lidt for stor mundfuld som så ikke kunne holdes inde, og så må man reagere (nervøst) på en eller anden måde, som blev grin i stedet for gråd. Som så virker dybt åndssvagt og meget pinligt.

- Men det er da en del nemmere at grine end at græde foran andre mennesker. -
Nok det der er hovedessensen.

Bum bum, det var bare det.

Usandsynighed og lettelse...

Der var en gang en mand som klippede sin plæne og i et øjebliks uopmærksomhed kørte han over sin fod – og plæneklipperen klippede hans storetå af!

Vi griner typisk i som et tegn på indsigts – typisk når vi opdager at det alvorlige ikke er så alvorligt som det så ud! I dette tilfælde med plæneklipperen tænker du lige nu: DET kunne også ske for mig…. og du forestiller dig at du skal leve uden storetå resten af livet!

Latteren opstår altså først når du indser at dette IKKE vil ske for dig, det er usandsynligt og du er uden for farer. Når du indser dette kan de følelser du havde omkring den blodige tå glemmes – altså vi mangler ”noget” som signalerer…. Nå ja men det sker nok ikke for mig! "Det der skete for manden var at tåen blev klippet af, og den blev slynget op og ramte ham i øjet (Hvorved han mistede synet på højre øje!) "

Fortæller du denne lille anekdote til en anden vil det sandsynligvis udløse latter, ikke fordi det er sjov men fordi at den anden del af ulykken er usandsynlig… altså vi griner af den overraskende lettelse når vi indser usandsynligheden?

Genkendelse

Kan sagtens genkende situationen, og har faktisk også tænkt over det før. Rigtig interessant artikel.

Frygt ?

At aberne blotter tænder når de er truet giver mening. men er det et "smil".
Jeg tror det er 2 helt forskellige reaktioner som bare ligner hinanden.

Man kan komme til at grine af en pludselig opstået krise:
- fordi man indser at ens forventninger var helt gale (som pointen i en vits)
- fordi situationen ser helt uoverkommelig ud ("det her er jo latterligt")
- fordi smilet inviterer andre til at deltage

Overraskelsens element.

Når noget overraskende sker, så kommer reaktionen i form af frygt eller grin. Det behøver ikke være så kompliceret.

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: redaktionen@videnskab.dk
Annonceinfo
Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg