Hvorfor græder vi?
Spørg VidenskabenJonatan på syv år spørger videnskab.dk, hvorfor vi mennesker - som de eneste dyr i verden - hælder vand ud af øjnene, når vi græder?

Hvis dyr kunne tale, og man spurgte dem, hvad det mest mærkelige ved os mennesker er, så ville svaret måske være: »De har ikke nogen pels på og så vælter det ud med vand af deres øjne, når de er kede af det.«
Gråden undrer også 7-årige Jonatan Svendsen fra Amager, som har bedt videnskab.dk om at komme med en forklaring på fænomenet. Vi søger svaret med en rundringning til læger, psykologer og adfærdsbiologer, hvor de alle sammen - ad den ene eller den anden vej - kredser om det samme svar.
Et levn fra den tidligste fortid
»Gråden er formentlig opstået i den tidlige begyndelse af menneskers udviklingshistorie, som et meget effektivt middel til at sikre sig mors fulde opmærksomhed, og på den måde øge chancen for overlevelse. Gråden blev altså brugt som et effektivt kaldesignal og er i dag et levn fra menneskets tidligste fortid,« lyder det fra Thomas Nielsen, lektor fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.
Sagt med andre ord: Det menneske, der udover en klynken eller et vræl, krydrede det klagende udtryk med en heftig udskillelse af tårer, har fået en overlevelsesfordel i forhold til andre mennesker. Ad den vej er gråden blevet en fast bestanddel for menneskers evne til at tiltrække opmærksomhed og støtte.
Et særkende for mennesker
»Mange dyr - som eksempelvis chimpanser - kan udtrykke klynkelyde, når de har behov for at tiltrække flokkens opmærksomhed, men det er kun mennesker, der har udviklet en ekstra sofistikeret udtryksform, hvor tårerne kommer væltende,« siger professor og psykolog Henrik Høeg-Olesen, som også holder til på Psykologisk Institut i Århus.
Fakta
VIDSTE DU
Vi bliver født med gråd-refleksen, og det er forklaringen på, at babyer stikker i et vræl, så snart de er blevet født.
Grinerefleksen træder derimod først i karakter i ca tre måneders-alderen.
Man lærer først at styre grådrefleksen, når man kommer op i to års-alderen.
kilde: Overlæge Grethe Andersen fra Neurologisk afdeling F på Aarhus Sygehus.
Men gråden er jo ikke kun forbeholdt babyer. Det er en egenskab, som hænger ved resten af livet, selvom store drenge og mænd har svært ved at indrømme det.
Gråden bliver - ligesom under babystadiet - brugt til at tiltrække opmærksomhed og støtte, når man er ked af det eller føler stor sorg. Uden at man behøver at sætte ord på.
Trøsten kommer også indefra
Derfor kan det måske undre, at mange voksne vælger at græde, når de er alene. Men det hersker der ifølge Henrik Høeg-Olesen også en god forklaring på. For trøsten kommer også indefra, når vi græder.
»Når vi græder, bliver der udløst endorfiner i vores kroppe, og de har en beroligende virkning på os. Det er derfor, at vi ikke kan græde i en uendelighed, og vi endda kan føle os helt opstemte, efter vi har grædt. Vi opnår en mental lettelse,« siger Henrik Høeg-Olesen.
Gråd som våben
Gråden er altså for os mennesker en effektiv måde til at udtrykke vores sindstilstand. Og da vi er en flok begavede dyr, så er det lykkedes os med vores komplekse hjerner både at bruge og misbruge gråden. Henrik Høeg-Olesen fortæller:
»Vi bruger blamdt andet gråden til, at få nogen til at holde op med noget. Eller omvendt, vi kan bruge det til at opnå noget. Eller vi kan skjule gråden, så vi ikke røber vores inderste følelser,« siger han.
Psykologi-professoren tænker for eksempel på den meget omtalte situation, hvor Hillary Clinton i kampen om at blive Demokraternes kandidat til det amerikanske præsidentvalg, brugte tårerne som et våben efter, at hun var blevet anklaget for ikke at kunne udtrykke følelser.
»Så da kritikken var på sit højeste, valgte hun i den næste fjernsynsoptræden at få tårer i øjnene i en presset situation. Det vilde er, at amerikanerne hopper på den, og så forstummer kritikken,« siger Henrik Høeg-Olesen.
Her er der til gengæld ingen grund til at græde: Jonatan får sig en flot, rød videnskab.dk-t-shirt som tak for spørgsmålet, og du kan selv byde ind med nye spørgsmål til Spørg videnskaben.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44Vi æder, danser og kommer hinanden ved til jul og påske. Det samme kan man ikke sig om pinsen, men hvorfor egentlig ikke? En læser undrer sig – her er svaret. -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28Hunde spiser lort, konstaterer en læser. Vi søger et svar på, hvorfor menneskets bedste ven ikke kan holde sig fra bæ. -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24CLASSIC: 'Jeg dør af grin' er et udtryk, de fleste bruger af og til. Men kan der være sandhed bag ordene?
Spørg videnskaben

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.
Opret en profil på Videnskab.dk
Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Hvorfor starter ugen om mandagen?
25. april 2011 kl. 13:55 -
Vi sparkede neanderthalerne af banen
17. marts 2008 kl. 10:45 -
Ikke mere snak om livsstilssygdomme
5. august 2010 kl. 13:15
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Tom Frandsen for 30 minutter 27 sekunder siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
-
Af Kenneth Nielsen for 1 time 51 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Umiddelbart er det en tynd
Umiddelbart er det en tynd kop te. Hvorfor skulle tårene i sig selv øge opmærksomheden ud over de hyl som fx abebørnene bruger? Vi har vænnet os til igennem årtusinder at reagere på gråd og tårer, men da det i sin tid var 'nyt' burde det ikke have samme virkning. Nu har tårene vel også en (hoved)funktion omkring øjet, som en slags beskyttelse? Hvordan er andre dyr stillet her?