Annonceinfo

Hvorfor græder kvinder mere end mænd?

Spørg VidenskabenKvinder græder, men det gør rigtige mænd ikke. Hvordan kan det være, spørger en læser.

Gennem vores arts 200.000 år lange historie har evolutionen formet kønnenes evne til at give tårerne frit løb. Derfor græder mænd mindre end kvinder. (Foto: Colourbox)

Mænd og kvinder er forskellige. Det er vel næppe en overraskelse.

Vi ser forskellige ud, vi tænker forskelligt, og vi er forskellige, når det angår følelser. Lad os bare bevæge os ud for enden af planken og konstatere, at kvinder for eksempel græder mere end mænd.

Hvordan kan det være, spørger vores læser Andreas Andersen i en mail til Spørg Videnskaben.

Nutiden er i kamp mod evolutionen

Spørgsmålet virker især aktuelt i en tid, hvor tidligere kønsroller bliver brudt ned. Kvinder bliver topchefer, mænd bliver hjemmegående husfædre, og dogmer om kønnene bliver sat på prøve.

Men én ting kan der dog ikke ændres på. Midt i moderne tiders kønsforvirring kræver vores gener retten til at påvirke os. 200.000 års udvikling af Homo sapiens lader sig ikke sådan kue, uanset hvor meget vi end forsøger at kaste vores genetiske arv af os.

Derfor hænger nogle af de kønsspecifikke træk ved, selvom nutidens kultur ihærdigt forsøger at ændre på selve byggestenene for hele vores art – rollefordelingen mellem mand og kvinde.

Det fortæller en af Danmarks førende evolutionspsykologer.

Mænd er dumme, kvinder bestemmer

Henrik Høgh-Olesen er professor i psykologi på psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. Han har i mange år beskæftiget sig med psykologi i et evolutionært perspektiv og forsker i menneskets adfærd.

»Hvis vi starter med manden, som han ser ud i dag: Mænd dominerer alle de negative statistikker omkring vold, kriminalitet, hærværk med mere. Mænd kaster sig også ud i store dumdristige vovestykker som at surfe på taget af et tog eller køre stærkt i bil. Den slags handlinger viser, at det fra naturens side har kunnet betale sig for en mand at være risikovillig,« siger Henrik Høegh-Olesen.

Som alt andet i naturen har risikovillighed også en evolutionær årsag.

Mænd er fra naturens side skabt risikovillige, fordi de skal imponere kvinder, som egenhændigt bestemmer, hvilke mænd der får deres gener videreført gennem parring. 

En mand skal på den måde sørge for at gøre sig attraktiv over for ’hunnerne’ i konkurrence med de andre ’hanner’, hvis han vil have et godt gammeldags knald.

Dumheder skal ud i fuld offentlighed

Fakta

Arven fra den naturlige selektion

Selvom kønsrollerne er anderledes i dag end i fortiden, så har evolutionen endnu ikke haft tid til at 'indhente' nutiden, og derfor er mænd og kvinder stadig forskellige på flere punkter.

Mænd gik på jagt, og kvinder blev hjemme i hulen. Det var nødvendigt for mænd at udvikle en god rummelig forståelse for instinktivt at kunne rejse fra hulen og finde hjem igen flere dage senere. Det havde kvinder ikke behov for at udvikle. Derfor er mænd eksempelvis stadig den dag i dag generelt bedre til at finde vej end kvinder.

Konkurrencen med de andre hanner har gjort det til en fordel for den enkelte mand at være mere aggressiv og tage chancer. Det ville kvinderne have i forhistorisk tid. Lad det være usagt, om det er anderledes i dag.

Kun ved at slå sig selv på brystet, give de andre hanner én på låget og tage store chancer, kan manden vise, at han har de stærkeste gener og er værd at lave afkom med.

Derfor udfører mænd også deres dumheder, mens andre kan se dem. Det er de fra naturens side programmeret til.

»Ofte begår mænd deres dumheder i fuld offentlighed, selvom det nok var smartere at holde det i det skjulte. Eksempelvis skal slåskampe helst foregå på åben gade, og hvis en mand står på taget af et kørende tog, skal det filmes og lægges på YouTube, så andre kan se det. Handlingerne er simpelthen møntet på et publikum,« fortæller Henrik Høegh-Olesen.

Mænd er som chimpanser, ellers får de ikke sex

På det plan har mænd ikke fjernet sig fra aberne i nævneværdig grad.

Chimpanser har nogenlunde samme adfærd som en moderne mand. De slår på træerne og jorden, kaster rundt med grene og sten, tæsker løs på de andre hanner og skriger aggressivt for at få opmærksomhed. Det hele er et skuespil, der skal fortælle hunnerne, at han er en stærk han, der er værd at have sex med.

Samtidig er det en påmindelse til de andre hanner om, at det altså er 'mig, der bestemmer'.

Således har evolutionen og kvindernes præferencer sørget for, at mænd gennem millioner af år er blevet mere risikovillige og aggressive, mens mandens kontakt med sine følelser har stået i baggrunden.

Kvinder har empati

Kvinder har på den anden side haft stort behov for at være i kontakt med deres følelser.

Indtil for ganske nylig var det udelukkende kvinderne, der stod for ’yngelplejen’. Ansvaret for ungerne har gjort det nødvendigt for kvinderne at udvikle empati, lydhørhed over for det sociale spil og evnen til at læse nonverbale kropstegn, da babyer selvsagt ikke med ord kan fortælle, hvordan de har det.

Specielt det empatiske har haft stor betydning for forskellen i mænd og kvinders følelsesliv. For at være empatisk og forstå følelser i andre, har kvinder været nødsaget til også at forstå følelserne i dem selv.

Kvinder har ganske vist også haft deres statuskampe. Men hvor mænd banker hinanden oven i hovedet, så har kvindernes statuskampe været mere indirekte gennem det sociale spil i kvindegruppen.

citatMænd går på jagt og går i krig, mens kvinder tager sig af ungerne. Sådan har det været i millioner af år. Det har naturligvis haft en stor indflydelse på udviklingen af de individuelle køn
- Henrik Høegh-Olesen

Derfor forstår kvinder også bedre, hvordan de sociale spilleregler fungerer, og de kan lettere holde styr på de følelser, der spiller ind her.

Kvinder har haft gavn af at græde

Et af det mest visuelle tegn på følelser er gråd. Piger græder fra naturens side mere end drenge, og ofte mister mænd helt evnen til at græde senere i livet. Det gør kvinder ikke.

Grædesignalet er designet til at skabe medfølelse. Det er blandt andet derfor, babyer græder.

Kvinder har evolutionært set også haft gavn af at kunne græde og skabe medfølelse i fortidens kvindesamfund. Det har i hvert tilfælde ikke kunne skade dem, vurderer Henrik Høegh-Olesen.

»Det er svært at sige, hvordan det har kunnet hjælpe kvinder at græde og udvise følelser historisk set. Men i og med, at de stadig gør det oftere end mænd, har det haft en funktion. Vi må antage, at kvinder i hvert tilfælde ikke har tabt status ved at græde, men at de samtidig har fået omsorgsgevinsten.«

»Mænd har derimod haft mindre brug for at græde i statuskampene med andre mænd. Det er svært at forestille sig, at en han, der græder meget, er øverst i hierarkiet og får mulighed for at parre sig med hunnerne,« forklarer Henrik Høegh-Olesen.

Kan kvinder få mænd til at græde om 100.000 år?

Evolutionen har på den måde skabt empatiske kvinder med kontakt til følelserne og dumdristige mænd, der konstant prøver at imponere det andet køn gennem fremvisning af diverse tåbeligheder, og som samtidig ikke har haft det store behov for at være i kontakt med egne følelser.

Udviklingen i mændene er sket, fordi kvinderne ville have stærke mænd, der var villige til at tage chancer.

Men hvis kvinderne skifter mening og i fremtiden bliver seksuelt opstemt af grædende mænd i stedet for, så er mændene nødt til at følge med. I så fald vil der på diskoteker om 100.000 år være grupper af stortudende mænd, der hulker om kap for at få en tur på lagenerne.

Vi håber, Andreas er blevet klogere på, hvorfor kvinder græder mere end mænd. Vi sender en T-shirt - der langt fra er tudegrim - med posten som tak for det gode spørgsmål. Vi takker Henrik Høegh-Olesen for det gode svar og opfordrer samtidig vores læsere til at stille spørgsmål på redaktionen@videnskab.dk.

Husk også, at du kan læse flere spørgsmål og svar i Videnskab.dk's bestseller 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?' - eller du kan klikke dig rundt i Spørg Videnskabens arkiver her på sitet.

Menneskets gråd og evolution.

Neurolog Michael Timble fra Oxford University dykker ned i hvordan evolutionen og kultur tilsyneladende har formet den menneskelige hjerne til at udtrykke følelser på et højere niveau, end resten af dyreriget.
Gråd blev for det tidligere menneske en kommunikations form for at kunne dele følelser af sorg, glæde, medfølelser og empati med andre, længe før vi mennesker udviklede sprog.
Menneskelige følelser opstår fra et netværk af indenbyrdes forbundne hjerne områder der følelsesmæssig er drevet af det limbiske system, dybt forbundne med andre områder i nervesystemet, so som den sensoriske cortex, som hjælper os med at behandle vore omgivelser.
Som følge heraf er vores følelser integreret med miljøet og kropslige reaktioner, et andet paradigme end forekommende i andre arter.
Michael Timble foreslår, at en mulig årsag til at vi mennesker føler os bedre mentalt set, efter gråd er, at grædende stimulere vores kranienerver, som igen syntes at dulme vores overaktive amygdaca.
Gråd indikere ikke svaghed, tværtimod, men understreger vores avancement.

https://www.google.dk/search?q=amygdala+hjernen&hl=da&tbm=isch&tbo=u&sou...

https://www.google.dk/search?q=cortex+hjernen&hl=da&tbm=isch&tbo=u&sourc...

Mennesker mus og rotter.

Enig Linda, men ikke des mindre åbner mus og rortter godkendt adgang til grænseværdier omkring indhold af forskellige nye stoffer og medicin godkendelse.
Forskerne har svigtet videnskaben på det område til fordel for penge. Vi mangler et udspil fra dem, hvordan vi bedre kan efterprøve videnskabelige data på en mere sikker og troværdig måde?

CRF

Kaere Ove, det var et rotteforsoeg - eet - og hvis den Telgraph de omtaler er den engelske, skal man taget det med et kilo salt!

Desuden er jeg noget skeptisk overfor resultater, efter alt det fifleri man hoerer om blandt selv ellers professionelle videnskabsfolk.

Se "False positives: fraud and misconduct are threatening scientific research" Guardian.co.uk 13 september - min pc har en fejl og jeg kan ikke give eller aabne link lige nu.

Det er en ret lang og detaljeret rapport, og ret deprimerende, faktisk.

Stress og kvinder

Hunkøn er mest modtagelig for stress end mænd, på grund af større følsomhed over for det stof der produceres i forbindelse med angst, måske det er en ligende sammenhæng mellem stress og tårer?
Denne forskel kan være en delforklaring på, at kvinder har en større andel i behandlingen af psykiske sygdomme?
Se linket:

http://videnskab.dk/krop-sundhed/hunkon-mest-modtagelige-over-stress

Linda

Det letteste er måske at gå ind på lødige elektroniske opslagsværker om lidelserne. Der er mange, hvor der både er afsnit "oversat" til lægmænd, og så lange rapporter på fagsprog.

Cochrane-library. (Gå ind på sygdommene)

NICE-guidelines. (Gå ind på sygdommene)

Eller søg på videnskabelige søgemaskiner. Prævalens. Specifik sygdom. Så kigger du på deres undersøgelsesmateriale, som skal være befolkning, altså ikke dem, som er i behandling pga diagnoserne, hvor man ikke ville opsnappe dem, som netop ikke har opsøgt læge...

Kvinder og depression.

Link til overvejelser.

Posttraumatisk strees.

Ifølge vedhæftet link havde kvinder i gennemsnit 7 posttraumatisk stress ved hjemsendelse fra krig end mændenes 4,5.
Vinterdepression opstår når hormonproduktionen af melatonin bliver mindre, i vinterperioden hvor sollyset bliver nedsat.

Posttraumatisk strees.

Ifølge vedhæftet link havde kvinder i gennemsnit 7 posttraumatisk stress ved hjemsendelse fra krig end mændenes 4,5.
Vinterdepression opstår når hormonproduktionen af melatonin bliver mindre, i vinterperioden hvor sollyset bliver nedsat.

Posttraumatisk strees.

Ifølge vedhæftet link havde kvinder i gennemsnit 7 posttraumatisk stress ved hjemsendelse fra krig end mændenes 4,5.
Vinterdepression opstår når hormonproduktionen af melatonin bliver mindre, i vinterperioden hvor sollyset bliver nedsat.

Ove K K: "Jeg ved at

Ove K K:

"Jeg ved at kvindelige soldater har større problemer omkring hjemsendelse fra krig end mænd, samt at de har en større andel af vindepression end mænd. "

Vil du fortaelle mig om hvor de oplysninger kommer fra? Og hvad er vindepression??

"Typisk har kvinder

"Typisk har kvinder eksempelvis 3 gange så stor risiko for depressions- og angstlidelser. Hvordan hænger det sammen med dine ord iøvrigt?"

Hvor kommer dine tal fra? Ikke at jeg betvivler dem. Men der er jo stadig det at maend har generelt kortere levetid, ikke? Maaske er det igen mere et spoergsmaal om at kvinder kommer ud med det, henvender sig til laeger, og maend holder sig tilbage? Maaske er kvinder ikke mere skroebelige, (hvorfor skulle vi vaere det?) men derimod simpelthen mere udadvendte med problemerne.

Jeg har laest flere artikler om problemer med at faa maend til laege, og det kan jo godt vaere at mange maend lider under de samme problemer, men hvis de ikke soeger hjaelp, findes de ikke i statistikken.

Koensroller er skadelige - hos kvinder oedelaeger de typisk en masse i sexlivet, hos maend slaar de ihjel foer tiden. Jeg kan ikke se andet end at det er i maends interesse at slippe de forstenede manderoller, men mange er formodentlig bange for andre maends reaktioner.

Jeg tror ikke det er kvinder der har saa meget indflydelse paa maend, jeg tror det er maend der har indflydelse paa hinanden.

I et program om kosmetiske operationer for aar siden, talte man med maend der havde faaet foretaget penisforlaengelse. Det blev gjort klart i udsendelsen at de omtalte maend var advaret om at en forlaengelse kunne betyde mindre kontrol af penis, altsaa risiko for daarligere sexliv, og at blive en daarligere elsker. Men de valgte det alligevel, og var forfriskene aerlige angaaende hvorfor.

Det var for at imponere andre maend i bruserne i sportshaller.

"Vi ved at kvinderne er

"Vi ved at kvinderne er særlig disponeret for tårer."

Oehm nej, det ved vi faktisk ikke noget om, hvis du med 'disponeret' mener noget genetisk nedarvet.

Det formodes at kvinder graeder mere - hvilket jeg selv ikke er helt sikker paa, som sagt har jeg en ide om at det ogsaa kan have noget at goere med situationen, at mange maend maaske graeder privat, mens mange kvinder graeder 'offentligt' ogsaa.

Men hvadenten det nu er sandt eller ej, saa er det for mig helt tydeligt at det er noget man belaster drenge med paa et tidligt stadium.

"Spørgsmålet er så hvorvidt,

"Spørgsmålet er så hvorvidt, at tårer hører med til de begrænsede tilfælde?
Det er der forskellige meninger om blandt biologer og evolutionspsykologer."

Det spoergsmaal jeg stiller mig er hvad psyologer egentlig ved om de foerste mennesker. Det er jo biologer og ben-orienterede videnskabsfolk der har fat i de konkrete fakta - de faa, de rer.

Du kan søge på pubmed

Tjek befolkningsundersøgelser, hvor der er lavet psykiatrisk interview på repræsentative udsnit af befolkningen. På tværs af tid og kultur er der kraftig overrepræsentation af kvinder med disse lidelser.

Mvh Dorte

Skrøbelig psykisk mænd/kvinder

Hvis du har læst rigtig, kan det modsatte godt være tilfældet, fordi mænd gemmer på deres psykiske problemer. Så vidt jeg er orienteret er det ikke tilstrækkelig undersøgt?

Der er ikke tvivl om...

Og hvor er det lige du har backup til dit udsagn?

Jeg tror, du røg ud af en (forkert) tangent meget tidligt i debatten, hvor du antog at kvinder var mindre psykisk "skrøbelige" end mænd, hvilket er kontroversiel udtalelse.

Jeg tror mest det er det problem, du tumler med nu.

Mvh Dorte

Usikkerhed.

Nej det er det ikke Dorthe. Vi famler alle i blinde, lidt ligesom eksperterne, men alle forhold peger jo på ,at hvis opdragelsen af kønnene bliver ud fra fælles værdier, kan det ændre mange forhold, og skabe en bedre sproglig forståelse blandt kønnene, så det måske også kan udjævne den tilsyneladende skæve fordeling ,der er bland kvinder og mænd omkring psykiske problemer. En mulig forklaring kan jo være ,at mænd går mere i det skjulte med psykiske problemer end kvinderne, der går mere til læge end mænd. Der er vel også flere hjemløse mænd end kvinder.Der er jo også en årsag til ,at vi kalder kvinder det stærke køn, da de lever væsentlig længere end mænd. Det er der mange kendte årsager til, men det er ingen tvivl om at hvis mænd ville åbne mere for deres følelser, vil det også påvirke mænds levealder i positiv retning.

Mon ikke det er det med gyngerne og karrusellen?

.

Tilsyneladende et paradoks ?

Ja det er det Dorte, at kvinder har flere psykiske problemer end mænd, der tilsyneladende har problemer med f.eks. at udtrykke deres følelser i modsætning til kvinder, foruden at mænd har mere svært ved at fælde en tåre?
Hvad mener du er sammenhæng og årsag? Jeg ved at kvindelige soldater har større problemer omkring hjemsendelse fra krig end mænd, samt at de har en større andel af vindepression end mænd. Da epigenetik sandsynligvis er en blindgyde vil jeg ikke bruge mere tid på det, men koncentrere mine kræfter om ,hvad vi kan ændre ved opdragelsen, som de bl.a. gør i Sverige i børnehaverne for at få en bedre ligestilling af kønnene.

Epigenetik?

Prøv lige at forklare, hvilke epigenetiske forandringer du ville forestille dig skulle ske som led i denne opdragelse. Hvad fra forskningen om epigenetik kan på nogen måde sandsynliggøre dette?

Og før du går videre skal du vide, at kvinder er skrøbeligere psykisk på de områder, du udtaler dig om. Typisk har kvinder eksempelvis 3 gange så stor risiko for depressions- og angstlidelser. Hvordan hænger det sammen med dine ord iøvrigt?

Fokus på opdragelse.

Vi ved at kvinderne er særlig disponeret for tårer.
Hvorvidt opdragelse også er en medvirkende faktor. strides vi jo nettop om (mænd) og her har jeg yderligere indraget epigenetik?
Det er sandsynligvis en blindgyde, og vi skal måske have større fokus på opdragelse, hvad udviklingen i debatten antyder?
Jeg vil derfor fokuserer på ændring i opdragelsen, omkring udvikling af mænds følelser, for hvis de føler et behov for at vise dem, men opdragelsen forhindre dem i at vise disse følelser, skaber det naturligvis symptoner på stress, som er ødelæggende for deres helbred.

Hvilke tilfælde mente du?

Nogle gange giver din indlæg stort set ikke mening. De er uforståelige.

Så hvad angående epigenetik har du hørt, som har relevans for denne debat? Det har du ikke formuleret, og mon ikke det er et fremmedord for dig, som du nærmest bare vil sige, at du kender - selvom du ikke ved, hvad der er vist ved forskning om det?

Nu kommenterer du så en troll, som af uvisse perverse årsager de sidste dage har spammet videnskab.dk med bevidst perverse og provokerende indlæg. Han hedder næppe Jens i virkeligheden 8-)

Mvh Dorte

Epigenetik.

Dorte, du har delvis ret. Nedarvning af epigenetiske aftryk, er kun mulig i meget begrænset tilfælde. Jeg beklager.
Spørgsmålet er så hvorvidt, at tårer hører med til de begrænsede tilfælde?
Det er der forskellige meninger om blandt biologer og evolutionspsykologer.
Naturligvis er der mange afvigelser blandt mænd og kvinder omkring evnen til tårer, men vi taler her om hovedtræk, også omkring risici.
Det er ikke et mandlig træk at tude, mener Jens Nielsen og henviser til et ideal billede af Rambo fra Filmen af samme navn.
Jeg tror, at billedet er ved at krakelere lidt, - det viser hjemsendte soldater i krig.
For øvrigt er tårer ikke det samme som at tude, her er der sat lyd på, men at vise stille tårer er vel et signal om at man viser følelser for sagen, og det må da være mandig?
Jeg kunne tænke mig, at vi indførte et slogan, der f.eks. lød:
Rigtige mænd kan vise følser (tårer) uden at tabe ansigt.

tårer forhindrer ikke voldtægt, tværtimod

Som Rikke ganske rigtigt skriver, så er mænds motivation for voldtage ikke at opnå sexuel tilfredsstillelse, det er bare en sidegevinst.

Nej, vi voldtager for at opnå magt, for at dominere og for at ydmyge kvinden. I den forbindelse er tårer bare at kaste benzin på bålet, det ansporer os bare til mere brutalitet

Det er svagt at tude. Græd Rambo måske, da Vietcong soldater skar i hans hud under et forhør som krigsfange? Nej, vel, og det er forsat idealet som drenge lærer, at rigtige drenge tuder ikke.

Endnu et suk

OKK skriver upræcist og decideret misvisende.

Forklar hvad (giv referencer til videnskabelige undersøgelser) som understøtter dine forvirrende og formentlig misforståede forestillinger om viden indenfor epigenetik?

Du mangler genetiske forklaringer på adfærdsforskelle mellem kønnene? Har du søgt på området - der er jo masser allerede....

Som nævnt er et gentagent fund, at der gennemsnitligt ER biologisk betingede forskelle på adfærd hos kvinder og mænd - og herudover er der så stor variation INDENFOR kønnene, at det gør generaliseringer misvisende hos meget stor andel af kvinder og mænd..

Jeg har et eksempel. I min familie har vi tre søstre alle klatret på klipper hvilket vores bror ikke har. Min datter har været danmarksmester i klatring 3 gange, og flertallet af unge på "eliteholdet" i klatring var piger. Dette betyder naturligvis ikke, at man kan konkludere, at kvinder hyppigere vælger risikofyldte sportsgrene, men lige sportsklatring er der for tiden mange kvinder, der dyrker - og derfor er de hyppigere bedre til det end unge mænd : )

Det skurrer virkelig grimt med de pseudovidenskabelige forklaringer fra OKK, hvor epigenetik bruges uden at han har den mest basale viden på området...

Mvh Dorte

Vi bestemmer kulturens udvikling.

Jeg tror du har ret i at, det skaber en form for stress tilstand, at mænd gennem deres opdragelse i dag, lægger låg på at udtrykke deres følelser.
Stress skaber jo som bekendt en nedbrydning af kroppen som forkorter livslængden som resultat.
Linda, det var en god iagttagelse, at du mener, at når mænd i historien, på skiftende vis bedre kunne udtrykke deres følelser, så er det ikke genetisk bestemt, men vi mangler lige det sidste bevis, gennem genetisk forskning på området.
Vi mangler også undersøgelser af, hvorvidt mænd i modsætning til kvinder, især påtager sig større risici i de unge år?
Det er sandsynligvis også kulturel bestemt, hvis det er sandt?

Er ikke naaet frem til at

Er ikke naaet frem til at gogle 'epigentik' pga pc probelmer, men vil komme tilbage til det, det lyder interessant!

"At en mand virker tiltrækkende hvis han tager risici, tror jeg stadigvæk gælder en stor del af kvinderne, selv om det ofte ikke er den ideelle forsørger,"

Hvorfor tror du det?

"men det er normalt at unge mænd tager disse risici for at få noget bevægelse i at opnå deres drømme."

Hvilke risici taenker du paa? Hvorledes adskiller det sig fra kvinders loebebane?

Jeg tror disse foelelsesmaessige forskelle har rod i kultur og magtforhold, hvordan man bliver opdraget, hvilken samfundsklasse man var i, hvem der havde pengene og mulighederne, hvilke forventninger der var. Der er ingen belaeg for at kalde noget genetisk som har skiftet saa meget gennem forskellige kulturer og forskellige tider.

Jeg tror du har ret i at alle mennesker har behov for at kende og kunne udtrykke derers foelelser, og mon ikke 'restriktionerne' for maend er medvirkende til at kvinder generelt lever laengere?

Udtrykke følelser.

Reflekterer lidt over min egen søns udvikling til mand, og hvorvidt han har fået tilstrækkelig følelsesmæssig baggage med i livet, så han også kan græde på de rigtige tidspunkter som kvinder.
D.13. sept. 2012. fløj han bogstavelig ud ad reden til Texas i USA, for at gå i skole i 1o mdr., alene som 16 årig.
Når jeg tænker tilbage som ham den sidste aften vi havde sammen, følte vi, at alt var gået for hurtig, da det ikke var lang tid siden han lå på min mave i hans bærepose.
Når jeg lå på sofaen og så TV kom han altid op og kort tid efter faldt han i søvn på min mave.
Han har heldigvis også i dag som regel sagt god nat med et kram til familien.
Han kom sent ud af den store dobbelt seng, hvor han altid sov i midten.
Vi har altid opdraget ham til at tale om alle hans følelser, og han har som natur, også haft let ved at udtrykke sig om alt i hans liv, foruden vi altid har lyttet til de mere følelsesladet på en positiv måde.
I går talte jeg med ham på Skype, og han var jo stadigvæk den stærke følsomme "skattebasse" med et lyst livsmod og latter, selv om han havde lidt svært som os ved at slippe kontakten.
Vi kan altså opdrage børn til at udtrykke deres følelser ,som kan give dem et stærkt følsomt liv senere som mænd så de også kan græde som kvinder, på de rigtige tidspunkter.
Jeg havde lige en rettelse til forholdene i 1700 tallet omkring den påstand ,at det var manden der forsørgede kvinder, og derfor følte sig fri. Kvinden har naturligvis været en lige så vigtig del af familien som manden og fuldt ud deltaget i forsørgelsen, der skulle være i anførelses tegn. Beklager min forhastede travlhed. Sammenfatningen af det faktum ,at det på den tid var mere accepteret, at en mand kunne græde, ja ligefrem en god opdragelse, var naturligvis, at manden ikke følte så stor en kamp i hans valg af kvinde, og manden derfor følte sig helt enerådig i denne undertrykkelse, af kvinder, som en del af den kulturelle udvikling der var gældende på det tidspunkt.

Kulturændringer.

Jeg overvejer de to sidste indlæg, men tager lige hul på nogle spørgsmål her i farten Epigenetik er jo nettop miljøet der får indflydelse på generne, og kultur/opdragelse er jo en del af miljøet.
Den seksuelle opstemthed af grædende mænd, var ikke en konkret opstemthed i forbindelse med sex, men mere det billede kvinden danner af en mand der græder.
At en mand virker tiltrækkende hvis han tager risici, tror jeg stadigvæk gælder en stor del af kvinderne, selv om det ofte ikke er den ideelle forsørger, men det er normalt at unge mænd tager disse risici for at få noget bevægelse i at opnå deres drømme.
Jeg syntes det er opløftende, at du som kvinde ikke sammenkæder tårer med problemstillingen
omkring risici som en modsætning.
At de økonomiske kønsroller tidligere var mere faste og kunne give manden større frihed til at viser sine følelser uden at miste status, især i år 1700, hvor en vigtig del af kvindekulturen var at det var nødvendig at finde sig en "forsørger", er vel en tilforladelig tanke?Måske vi også kan overveje hvilke værdier og følelser vi som mand og kvinde har tilfælles, og hvordan vi kan gøre disse følelser konkrete? Kvinderne smiler meget, måske det er derfor de har så let ved tårer?
Jeg har opdaget hos mig selv, at jeg ofte griner så meget at tårene triller ned ad kinderne.
Jeg tror du har meget ret i ,at kvinderne og mænd bør tale mere sammen.Jeg forstår også de mænd der kan opleve, at kvinderne ofte gemmer "himmel og helvede" i samme person.
Denne pludselige ændring som et lyn fra en klar himmel, hører vel med til kvinders natur, men det kan også gøre manden mindre fri, så han måske er bange for at vise sine "svage"
sider.Selv om jeg er mand må jeg sige ,at jeg finder kvinder mere inspirerende at tale med, de fokuserer på følelsesmæssige oplevelser jeg savner hos mænd, men ved at kvinder og mænd taler mere sammen, kan mænd vel lærer at få øje på de vigtigste forhold i livet, så de bedre tør lade tårene få frit løb.

Delforklaringer

"Måske forklaringen med at mænd græder mindre, er fordi kvinderne vil have stærke mænd, der er villig til at tage chancer?"

Det lyder for mig som om det er i modstrid med ideen om manden som forsoerger - hvis han tager for mange chancer er der stor risiko for at tabe forsoergeren.

Ikke fordi jeg tror at manden nogensinde har vaeret forsoerger.

Jeg ser heller ikke hvad taarer har at goere med at tage risici?

"Jeg tror at hvis kvinderne i fremtiden skifter mening og bliver seksuelt opstemt af grædende mænd, vil det ændre på forholdet?"

Hm. Jeg tvivler paa at nogen, maend eller kvinder, bliver sexuelt opstemt at taarer..

"At det tidligere i historien var mere accepteret, at mænd viste følelser havde måske en sammenhæng, at de økonomiske kønsroller var mere faste?"

Ikke forstaaet..?

"Kvindernes økonomiske frihed har i dag måske stillet større krav til manden om risiko villighed i kampen om nye statuser over for andre kvinder?"

Jeg tror at maend skulle proeve at konkurrere paa det de kvinder de er interesserede i vil have, det er jo ikke det samme for alle. Hvad imponerer andre maend, og hvad der tiltraekker kvinder, er ikke det samme. Jeg tror nye attraktioner er i spil nu, man vil gerne have en partner man kan snakke med, og skabe hjem med, og der er risiko eller slaaen sig for brystet ikke specielt interessant.

Jeg ville gaette paa at maend maaske skulle byde paa sig selv som individ - en der er vaerd at kende!

"Kvinderne har måske det største ansvar for denne ændring udvikling i mænds historie?"

Den forstaar jeg virkelig ikke, du! Kvinder har traditionelt haft lidt at skulle have sagt, historisk set, saa hvordan kan de vaere ansvarlige for maends taarer eller mangel paa samme??

Evolutionen er stabil

"Skal naturligvis forståes således, at hvis det har betydning for en populations overlevelse(f.eks. mennesket) så bliver denne udvikling fremmet (epigenetik)."

Jeg synes at hele Darwin teorien er mere indviklet end man skulle tro naar man foerst hoerer om det. Som jeg forstaar det, er der to elementer i det: det tilfaeldige, nemlig mutationer, og det udvaelgende, det at af og til er der nogle af disse mutationer der er til gavn.

Det lyder for mig som om at man ikke kan se alt hvad der sker som noget der helt sikkert vil gavne arten. Nogle mutationer er i vejen eller ikke til gavn, vistnok de fleste, og nogen 'forsoeger' men bliver ikke rigtig til noget af andre aarsager.

Jeg forstaar det hele som en slags organisk masse der hele tiden er under paavirkning i slow motion i forskellige retninger.

Hvorvidt kulturelle paavirkner kan nedarves ved jeg ikke, men det lyder ikke saerlig sandsynligt, hvis jeg ellers har forstaet nogle biologer ret, da der er graenser for hvad gener kan udtrykke i retning af adfaerd. Her bliver det virkelig indviklet, og som jeg forstaar det er der meget man ikke ved, men man ved i al fald at der er graenser for hvilken adfaerd der kan nedarves.

Jeg spekulerer ogsaa paa hvordan et system som menneskers, hvor arvelaegene blandes for hvert nyt foster paa tvaers af koen, kan betyde at maend graeder mindre end kvinder?

Linket om det historiske syn paa taarer maend og kvinder i mellem var rigtig interessant, det lyder langt mere sandsynligt at det simpelthen er kulturelt, ogsaa i og med at synet paa taarer og koen veksler mellem forskellige kulturer og til forskellige tider.

Evolutionsbiologi.

Spændende forskning om evolutionsbiologi der sættes igang.
'
http://videnskab.dk/kort-nyt/forskningsprojekt-skal-udvikle-bedre-modell...

Evolutionen er stabil.

Skal naturligvis forståes således, at hvis det har betydning for en populations overlevelse
(f.eks. mennesket) så bliver denne udvikling fremmet (epigenetik).
Denne udvikling er vi mennesker på nogle områder blevet bevidste om.
Derfor vil den kulturelle udvikling (opdragelse) også være en faktor, der på længere sigt bestemmer vores evolutionære udvikling.
Evolutionen er altså en positiv medspiller, selv om den kan være en bremsende faktor på vores kultur, og kan misbruges i vores kulturelle udvikling ,og i debatten om hvorvidt vores adfærd skyldes biologi eller evolution.

Indlæg slettet

Undlad venligst at nedgøre befolkningsgrupper.

Redaktionen

Delforklaringer.

Måske forklaringen med at mænd græder mindre, er fordi kvinderne vil have stærke mænd, der er villig til at tage chancer?
Jeg tror at hvis kvinderne i fremtiden skifter mening og bliver seksuelt opstemt af grædende mænd, vil det ændre på forholdet?
At det tidligere i historien var mere accepteret, at mænd viste følelser havde måske en sammenhæng, at de økonomiske kønsroller var mere faste?
Kvindernes økonomiske frihed har i dag måske stillet større krav til manden om risiko villighed i kampen om nye statuser over for andre kvinder?
Kvinderne har måske det største ansvar for denne ændring udvikling i mænds historie?

Tal paa

Det var interessant at se hvornaar maends taarer blev forbudt. Kvinder paalaegges staerkere sexuel kontrol, mens maendende skal kontrollere foelelserne.

Det kunne vaere spaendende at se mere paa hvad der fremkladte denne udvikling.

Link

Interessant.

Bedaare?

Jeg ser ikke noget saadant i artiklen?

Mænd og tårer i konflikter.

Jeg har oplevet, at kvinder kan blive lidt irriteret , når deres ægtefælle græder i en konflikt situation og f.eks. udtaler, at det gør rigtige mænd ikke, fordi kvinderne måske er på vej til at vise medfølelser over for en ægtefælle de er i konflikt med ?
Tårer kan også her være et middel til større medfølelser i konflikt situationer for mænd. så her er endnu en årsag til ,at vi mænd i større udstrækning bør lærer at græde mere, så det bliver en del af vores kultur ,hvor følelserne får en større plads i vores opdragelse, på en ligeværdig måde, så følelser i større udstrækning inddrages i konflikt løsninger.
For vi må jo huske, at følelser altid er årsag til vore konflikter, og er en del af de bagved liggende årsager.

Opdragelse og kultur.

Psykoterapeut og idehistoriker Claes Ekenstam skriver bl.a. i en artikel fra nedenstående link, at det var almindelig for mænd omkring år 1700, at græde og en af Sveriges mægtigeste mænd John Gabriel Oxenstierna skammede sig over de manglende tårer i bevægede situationer, men han fik det lært.
Dette forhold i dag, at mænd normalt ikke græder i den udstrækning som kvinder offentlig, er altså en del af opdragelsen, men det forsømte kan jo stadigvæk indhentes, så nu må I øve jer mænd, så jeres drengebørn også kan få denne opdragelse med i baggagen.
Som tillæg gevinst får I jo som kvinderne ,lettere ved at vise jeres følelser på en uskadelig sund mental måde.

http://videnskab.dk/kultur-samfund/store-drenge-graeder-ikke

'Alment princip',

At det aktuelt forholder sig sådan, med det særlige midlertidige evolutionære udtryk at, 'kvinder græder mere', er dybest set et gen-skin af evighedens struktur og virke-princip.
Dvs. at det i princippet er alment for alle 'arter' af levende væsener, i en særlig kredsløbs-fase.
Det vil blive for omfattende at gå nærmere i detaljer, men det findes.

Kvinder/mænds arv og miljø.

Her var et link til overvejelse i debatten.

http://www.dr.dk/Videnskab/Klumme/2006/2006/0509115226.htm
'

Sikkerhedsnet og opdragelse.

Sikkerhedsnettet for familierne i Danmark, er trods den bedste ligestilling i verden, af begrænset varighed, hvis ikke man er enlig. Det er naturligvis et forhold kvinderne i modsætning til manden er mere opmærksom på, når der skal stiftes familie.
Kvinderne imellem er ofte mere ærlige end når der er mænd til stede? Denne påstand bygger ofte på misforståelser.
Hvorfor kvinderne i større udstrækning end manden græder offentlig, kan nedenstående link, måske give en besvarelse af, herunder hvorvidt at opdragelse kan ændre på dette faktum.
Eksemplet kønnene imellem, er den stærkest opdragende faktor, og hvordan kan vi aktiv ændre på dette, også i lyset af at biologerne og evolutions psykologerne ikke er enige?

http://www.protocol.dk/40-paradoks-4

Hold tonen, tak

Pak venligst de nedgørende kommentarer væk.

Redaktionen

Nye refleksioner

Tak Linda Kristensen for din opsamling af debatten, med nye refleksioner, jeg vil tænke over.

Svar angående "mundlort"

Først et citat af mig selv:

"Det er så yderst veldokumenteret, at der er kønsforskelle også psykisk på baggrund af forskelle på celleniveau. Dette gælder kun, når man udtaler sig om mængder af individer, da der er stor variation indenfor kønnene også."

De fysiske forskelle er jo indlysende, derfor skrev jeg, at der OGSÅ er forskelle på det psykiske af biologiske årsager.

Hold tonen!

Mvh læge der først gennemførte lægeuddannelsen, som var normeret til 6,5 års universitetsuddannelse med biologi som største fokus. Og siden gennemført uddannelse for 15 år siden har arbejdet med biologiske problemstillinger indenfor lægevidenskab - de sidste år i psykiatrien og det meste af tiden i andre specialer.

Mvh Dorte

Linda Kristensen

Nej, jeg taler ikke om prostituerede.

Det er de i artiklen nævnte kvinder der lader sig "bedåre", og derved lader sig bedække som belønning.

Vi har da set håndboldpigerne....

....græde for åben skærm. Og vi ægte mandfolk har uden en videnskabelig forklaring forståelse for dette kollektive tuderi.

Det er da fordi de er kvinder!

Ikk?

"Det er så yderst veldokumenteret at der er kønsforskelle (også psykisk) på baggrund af forskelle på celleniveau".

Ja, det må jeg sige!

Man har fundet ud af, at mænd bærer sædceller og kvinder ægceller!

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: redaktionen@videnskab.dk
Annonceinfo
Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer